søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Wavell One

Test: Wavell One

Vi skal her se på et sæt trådløse hovedtelefoner fra det unge danske firme Wavell. Det er set sæt med mange funktioner, til en overkommelig pris.

Hvad er der i kassen?

Kassen har et markant grafisk udtryk på forsiden, der hverken viser produktnavn eller billeder af produktet. Modigt valg af strategi, da æsken ofte sælger varen i de fysiske butikker. Åbner man den flotte æske, så ser man indholdet er sikkert pakket i skumgummi.

I kassen finder vi de to Wavell One hovedtelefoner, et ret stort udvalg af ørepropper, et opladningsetui, et kort USB-C kabel, en opbevaringspose og en vejledning.

Design og funktionalitet

Selve hovedtelefonerne er lavet i plastik der til forveksling ligner metal. De findes i tre farve varianter, coffee som er varianten jeg fik til test, fantasy der er en dramatisk kombination af farver og metal+ der er en mere afdæmpet sølvfarve.

På hver hovedtelefon sidder der en trykknap der bruges til at starte/stoppe musikken, indstille volumen og skifte nummer og til at besvare telefonopkald med. Ganske som vi har set det på mange af de andre trådløse hovedtelefoner vi har testet. Knapperne har en tilpas modstand, de er ikke så stramme at det gør ondt i øregangen når man trykker på dem. Hovedtelefonerne er IPX5 godkendte, det vil sige at de er vandafvisende i en grad der gør at de kan bruges i regnvejr, og det betyder også at de kan bruges under træningen, de tager ikke skade af sveden.

Opladningen sker ved at man placerer dem i etuiet. Etuiet har et indbygget batteri til ca 4 opladninger. En opladning er opgivet til at give ca 7 timers spilletid, og med min periodiske brug så har jeg fornemmelsen af at det nok skal passe. Selve etuiet blive opladet enten via et USB-C kabel, eller man kan stille det på en QI-kompatibel trådløs oplader de etuiet har indbygget trådløs opladning.

Selve etuiet er lavet i blankt sort plastik, og låget er løst hængslet fast og det bliver holdt lukket af magneter. Selve etuiet virker lidt billigt når man har det i hånden, her kunne et andet materiale valg have løftet oplevelsen lidt. Men det er kompakt, og man har det jo gemt væk i lommen eller tasken det meste af tiden.

Tilbage til selve hovedtelefonerne. De har en vinklet krop der gør at de sidder godt i øret, når man har fundet den prop der passer en bedst, blandt det store udvalg der følger med.

Jeg synes de sidder rimelig komfortabelt i mine ører, men jeg havde dog lidt udfordringer med at få en perfekt forsegling i det ene øre så jeg måtte igennem hele udvalget af gummipropper indtil jeg fandt de bedste til mine øregange. Når det så var gjort, så var lydkvaliteten også god. Bassen er kraftig, med en tendens til at blive for dominerende på bekostning af mellemtonen med nogle musiknumre. Mellemtonen er generelt god, og diskanten klar uden at være skinger. Hvis jeg havde muligheden, ville jeg godt kunne justere bassen en smule ned, og ønske at de havde en mere luftig lyd. Men til prisen er lydkvaliteten glimrende.

Jeg testede rækkevidden ved at lade min iPhone 11 Pro ligge i kontoret i kælderen, og så bevæge mig rundt i huset til musikken faldt ud. Her skulle jeg op på 1. sal i det fjerneste værelse før der var udfald. Så der er ingen problemer med rækkevidden.

Jeg testede også lyden under telefonopkald, og her var der ingen klager. Lyden kommer fint igennem til begge ører, og modparten i opkaldet havde intet at udsætte på lyden. Det var nemt at besvare telefonen med et enkelt tryk på højre hovedtelefon.

Konklusion

Med Wavell One får man rigtigt meget hovedtelefon for pengene. Lyden er fin til træningsbrug eller til lidt musik på farten. Lydkvaliteten er dog ikke i nærheden af f.eks. Jabra Elite Active 75t, men det forventede jeg heller, da Elite Active 75t koster over dobbelt så meget som Wavell One. Man får tilgengæld vandafvisende hovedtelefoner i et spændende design, med god lydkvalitet, let betjening og et etui der understøtter trådløs opladning.

Pris og tilgængelighed

Wavell One er set til 799,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på et sæt trådløse hovedtelefoner fra det unge danske firme Wavell. Det er set sæt med mange funktioner, til en overkommelig pris. Hvad er der i kassen? Kassen har et markant grafisk udtryk på forsiden, der hverken viser produktnavn eller billeder af...Test: Wavell One