torsdag, april 10, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Trust GXT 229 LED Vertical Stand PS5

Test: Trust GXT 229 LED Vertical Stand PS5

Så ser vi endnu en gang på gaming udstyr fra Trust, som denne gang har udstyret os med deres GXT 229 LED Vertical Stand til PlayStation 5, som udover at kunne holde din konsol oplyst også kan lave et lille lysshow under den.

Hvad er der i æsken?

Den flade æske er hvid hovedsageligt og tæt pakket uden brug af plastik. Indholdet består af GXT 229 holderen, en adapter til forskellige PS5 konsoller, en skrue, et USB-kabel og en manual.

Design og funktionalitet

Ud af æsken består GXT 229 af to dele reelt. Disse to dele kan du sætte sammen, hvis du bruger den „gamle“ PS5 og du kan også fjerne den, hvis du skal montere det på en PS5 Slim.

Monteringen er ret simpel og går ud på at du vender din konsol på hovedet, fjerner skruedæksel, retter GXT 229 ind og skruer den fast med den medfølgende skrue.

Skruen der følger med GXT 229 behøver ikke en skruetrækker og kan skrues ind med hånden såvel som med en skruetrækker. Det gør at adapteren sidder fast på din konsol. Det gør så også at standeren ikke falder af hvis du skulle flytte rundt på din konsol.

Selve enheden er ren plastik med en lysende LED ring stort set hele vejen rundt. Det giver en fed effekt som lyser omkring hele din konsol.

Lyset er muligt at skifte, men du kan ikke farven. Du skifter derimod mellem forskellige predefinerede farver og så kan du også aktivere effekten af at den skifter lys konstant. Heldigvis ikke med hurtige skift eller blink, hvilket jeg tænker ville være forstyrrende når man spiller.

Effekterne skifter du på en knap på siden af GXT 229, som er nemt tilgængelig selv når konsollen er monteret på. Knappen er på den højre side og integreret som en del af designet, så du skal vide, hvor den er og det synes jeg er en fed detalje da det ikke „ødelægger“ designet.

Stabiliteten af GXT 229 kan diskuteres en smule. Når man vipper den fra side til side, så er der ikke noget at komme efter rigtigt, men når man vipper den frem og tilbage, så kan man godt nå at blive lidt nervøs for sin dyrbare konsol. Det havde hjulpet lidt tænkere jeg, hvis den var en smule længere for at give stabilitet den vej også.

Konklusion

Endnu en gang viser Trust at simplicitet kan være vejen frem. Jeg synes at deres GXT 229 LED Vertical Stand til PS5 er en ganske fin addering til ens konsol fordi den bringer lidt lys til festen. Jeg ville ønske den var en smule mere stabil I fronten og bag, men udover det er den ganske fin. Det er ikke fordi min konsol væltede under testen, så den får da gjort det den skal, men lidt mere stabilitet kunne man nok godt ønske sig. Udover det er GXT 229 ganske fin og passer farvemæssigt med min hvide konsol og controller.

Pris og tilgængelighed

Set til 223,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Så ser vi endnu en gang på gaming udstyr fra Trust, som denne gang har udstyret os med deres GXT 229 LED Vertical Stand til PlayStation 5, som udover at kunne holde din konsol oplyst også kan lave et lille lysshow under den. Hvad er...Test: Trust GXT 229 LED Vertical Stand PS5