søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Trust Avana computerrygsæk

Test: Trust Avana computerrygsæk

Vi har set på rygsække fra Trust og i denne omgang er det modellen Avana vi kigger nærmere på. Det er en rygsæk med plads til laptops op til 16″.

Hvad er der i æsken?

Tasken leveres ikke i en æske per se, men i en plasticpose, som beskytter tasken under transport. Plastikposen bliver opvejet ved at selve tasken er lavet af blandt andet 11 genbrugte flasker og dermed består af 60% genbrugte materialer i det hele.

Design og funktionalitet

Det ses ikke på Trust Avana at den hovedsageligt består af genbrugsmaterialer. Farverne, hvis man da kan kalde dem det i dette grå og brune design, står friske og klare.

Ligesom Lisboa tasken vi også har testet, så er den indvendige foring på Trust Avana brun. Personligt synes jeg ikke at den udvendige grå/hvide farve helt passer så godt til den indre brune, som den ellers gør på den blålige Lisboa model, men det indvendige af tasken kommer man vel ikke til at se så meget på når alt kommer til alt.

Trust Avana er simpelt opbygget med blot to lommer til opbevaring. Den største af de to lommer er yderligere opdelt så den har en lomme indvendigt til din laptop, så denne kan opbevares sikkert og trygt.

Fronten er en lomme med en lynlås skråt på tværs, hvor du har plads til fx kabler, mus eller andet småt. Lynlåsen på denne skrå del synes jeg var lidt sværere at få lynet op end de to der er på den store lomme.

I alt har Trust Avana tyve liter at gøre godt med til opbevaring, så den er en del mere rummelig end den umiddelbart ser ud. Stoffet gør dog at den ser ret puffet ud når du fylder den helt op med fx tøj, men hvis du bare har din computer i med det tilbehør der hører til, så er det en fint flot taske.

Bagsiden er blødt polstret, så den føles behagelig mod ryggen. Selv synes jeg Trust Avana er behagelig at have på ryggen og selve tasken i sig selv lidt over et halvt kilo, så den burde ikke være svær at fragte med. Den er ret fleksibel, hvis du bare vil have den med mellem resten af bagagen for så at pakke den op, der hvor du skal bruge den.

Modsat Lisboa tasken, så er Trust Avana tasken i siden udstyret med en lille lomme, hvor du kan have din vandflaske så du har denne lige ved hånden.

Konklusion

Alt i alt er Trust Avana en ganske praktisk taske. Måske en smule for simpel til min smag, men hvis det ikke var for lynlåsen på den lille lomme, så var der ikke noget decideret at sætte fingeren på. Der er god polstring så dine ting er beskyttet, tasken er ret rummelig og så er den behagelig at have på ryggen. Om den er synderligt pæn med sin kombination af grå og brun vil jeg lade andre være dommere af, men alt i alt en fin rygsæk, hvor man også kan have miljø-samvittigheden på plads takket være dens høje procentdel af genbrugsmaterialer.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 300,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har set på rygsække fra Trust og i denne omgang er det modellen Avana vi kigger nærmere på. Det er en rygsæk med plads til laptops op til 16". Hvad er der i æsken? Tasken leveres ikke i en æske per se, men i en...Test: Trust Avana computerrygsæk