søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: TP-Link TL-WPA8730 Gigabit powerline AC WiFi adapter

Test: TP-Link TL-WPA8730 Gigabit powerline AC WiFi adapter

Et behov for et kraftigt netværk i hjemmet er for tiden blandet med at man ligeledes ønsker mindst mulige apparater, der ødelægger design og indretning i samme, hvorfor Powerline er en teknologi med mulighed for at udvide et netværk gennem et eksisterende lysnet og dermed slippe for ekstra kabler, huller i vægge osv. Her kommer TP-Link TL-WPA8730 ind i billedet med dobbeltkonfekt fordi den giver både mulighed for Powerline, men samtidigt også WiFi-udvidelse. Vi har fået lov at lege lidt med den og bringer hermed vores vurdering.

Hvad er der i æsken?

Æsken til TP-Link TL-WPA8730 er i vanlig grøn og hvid stil fra denne producent. Indholdet er dog mindre elegant end det ydre for opdelingen er med genbrugspap, hvilket TP-Link dog ikke skal høre negativt for. Det burde naturligvis gælde for alle producenter at man benytter mere genbrug i indpakningen. Indholdet består af de to Powerline enheder, to ethernet-kabler af to meter hver og en brugsanvisning.


20160922_042652334_ios

Design

Stort set alle powerline adaptere jeg har haft med at gøre har været relativt lyse i deres design og det samme gør sig naturligvis også gældende for TP-Link TL-WPA8730, hvilket nok skyldes at disse enheder forventes at blive tilsluttet direkte i væggen et eller andet sted, hvorfor det så er vigtigt at de falder i et med væggen. Dermed er antagelsen at alle vægge er hvide, hvilket nok statistisk set gælder for langt størstedelen og så er det ikke så skidt.

20160922_043236407_ios

Med TP-Link TL-WPA8730 er der dog en anden feature, som også gør at ens powerline enhed bedre blender ind med væggen og det er muligheden for at slukke de grønne LED-lys på fronten af de to enheder. Denne indstilling kan justeres individuelt for hver enkelt enhed, hvilket egentlig er meget smart for man slipper for at skulle se på blink og lys, hvis alt spiller og virker er der jo ingen grund til at det forstyrrer.

20160922_043310991_ios

TP-Link TL-WPA8730 powerline kittet består af to enheder, som begge er af mælkehvid overflade, men faktisk af vidt forskelligt design. Fandt jeg disse to enheder separat i butikken ville jeg ikke tænke de hørte sammen for den ene er med små prikkede huller, mens den anden med riller omkring bunden. Om disse åbninger i øvrigt blot er designmæssige eller nødvendige for varmeafledning ved jeg ikke, men de bliver begge to en smule lune efter at have været i brug i noget tid. De to enheder har endvidere deres status-lamper på forskellige steder, men da de skal stå vidt forskellige steder er det egentlig intet problem.

20160922_043201869_ios

Den enhed som skal stå tættest på routeren og sende signalet videre er med et indbygget shucko-stick, således at man kan tilslutte yderligere enheder i den samme stikkontakt efter montering af TP-Link TL-WPA8730. Det samme gør sig dog ikke gældende for adapter-enheden i den anden ende, men til gengæld har denne adapter tre LAN-porte, mens adapteren kun har den ene port, hvor routeren skal tilsluttes. Det vil sige at i den anden ende, hvor man agter at placere sin powerline adapter, der har man mulighed for at tilslutte tre kablede enheder.

20160922_043303602_ios

Dertil kommer så at TP-Link TL-WPA8730 kittet er med Dual Band WiFi, så man også kan forbinde et stort antal trådløse enheder til sit netværk. Den trådløse forbindelse kan klone de indstillinger man har fra sin egen router eller også kan man benytte et nyt navn for at differentiere dem.

Funktionalitet

TP-Link TL-WPA8730 benytter avanceret HomePlug AV2 teknologi til at overføre netværksdata over ens strømledninger i hjemmet. For dem dette skulle være nyt for betyder det ganske enkelt at man forbinder den ene af de (mindst) to enheder i et Powerline setup ved siden af ens router og fører et netværkskabel i enden af det. Den anden enhed smider man i en stikkontakt et andet sted i hjemmet og via den nævnte teknologi, eller magi, får man internet gennem de i forvejen etablerede kabler i hjemmet. Dette betyder at man ikke behøver at bore huller i væggene eller føre netværkskabler gennem hele huset for de enheder, der ikke kan forbindes trådløst.

Powerline teknologien har været under rivende udvikling de sidste mange år og eksisterer tilbage fra 2001, men det er først fornyligt vi er begyndt at se højere hastigheder dukke op i disse enheder. Hastighederne er dog afhængige af ens strømkabler og måden man sætter tingene op på for benytter man forlængerledninger eller andre teknologier, der benytter strømledningerne til andre formål, såsom ZigBee, så falder stabiliteten og hastigheden på Powerline netværket.

20160922_043250574_ios

Nedenstående overførselshastigheder er dog (desværre) testet med “ideele” forhold, hvor TP-Link TL-WPA8730 blev sluttet direkte til stikkontakten i væggen og samtidigt med at både min Belkin WeMo og Philips Hue var slukket. Det er svært at vurdere kvaliteten af dataoverførselshastigheden på TP-Link TL-WPA8730 da jeg tidligere har testet både TP-Link og andre brands med langt bedre resultater, men nedenstående resultater viser dog tydeligt at teknologien er følsom. Vi har dog i mellemtiden skiftet bolig og selvom denne er af langt nyere dato så er det altså ikke ensbetydende med at der er bedre vilkår for Powerline. Denne del skal man altså være opmærksom på og er sjældent noget man kan gøre meget ved. Hastigheder blev målt i forskellige stikkontakter og etager uden mulighed for at forbedre hastigheden, men stabiliteten var der dog om ikke andet.

20160922_043135908_ios

Opsætningen er ganske enkel og man behøver ikke foretage sig voldsomt meget andet end at slutte de to enheder til stikkontakt og ethernet-kabler eller WiFi. Herefter har man grønne LED-lamper til at fortælle om at virker som det skal. Herefter har man mulighed for at installere en app, tpPLC, til enten iOS eller Android og styre enhederne herigennem og altså ikke være afhængig af en computerforbindelse. Appen er simpel og overskuelig, men ændringer er ret så længe om at slå igennem. Selv det med at slukke for LED-lamperne tager mange sekunder at trumfe igennem.

20160922_043213721_ios

TP-Link TL-WPA8730 muliggør op til 1750 Mbps dataoverførsel på sin trådløse forbindelse, men den opmærksomme læser vil ligge mærke til at der er lidt modstridende information, idet den kablede powerline blot giver mulighed for 1200 Mbps, så hvordan er dette muligt? Det er det i og for sig heller ikke for man skal se på de to ting isoleret og ikke som en kombination for den trådløse forbindelse virker både som en forlængelse af den eksisterende WiFi eller som oprettelse af et WiFi spot, der hvor man nu sætter den op og her muliggør den så op til 1750 Mbps på dataoverførselshastigheden mellem de enheder, der er forbundet til den ene enhed direkte.

//media.ereviews.dk/#!album-211

Konklusion

Design kan slå igennem på noget, der er pænt at kigge på og føles godt eller dejligt mellem hænderne. Design er dog ligeså meget den mulige simplicitet og brugervenlighed et produkt giver. Eller sågar det et produkt gør muligt og her trumfer TP-Link TL-WPA8730 igennem ved at tilbyde én smart løsning til adskillige problemstillinger. Her snakker jeg om at TP-Link TL-WPA8730 tilbyder en netværksudvidelse uden kabelføring og samtidigt muliggør en trådløs forbindelse, der hvor den bliver placeret. Desværre er Powerline teknologien, HomePlug AV2, relativt følsom og afhængig af ens eksisterende opsætning og man kan have meget lidt at gøre ved disse faktorer. Man kan dermed enten håbe at have ideele strømledninger til brug med Powerline eller blot have et behov for at etablere en forbindelse fremfor at udnytte den hastighed som TP-Link TL-WPA8730 tilbyder. TP-Link TL-WPA8730 tilbyder uden tvivl en samlet løsning og under bedre vilkår sikkert også en god hastighed på toppen heraf. Hvis man har brug for en udvidelse af sit netværk derhjemme og ønsker at undgå boring af kabler, så er TP-Link TL-WPA8730 en god og komplet løsning med adskillige features i et og dermed anbefalelsesværdig.

[checklist]

  • Design
  • Nem opsætning
  • LED-lamper kan slukkes
  • App til styring

[/checklist]
[badlist]

  • Kun den ene enhed har ekstra strømstik
  • Hastighed følsom overfor forstyrrelser

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.247,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Et behov for et kraftigt netværk i hjemmet er for tiden blandet med at man ligeledes ønsker mindst mulige apparater, der ødelægger design og indretning i samme, hvorfor Powerline er en teknologi med mulighed for at udvide et netværk gennem et eksisterende lysnet og...Test: TP-Link TL-WPA8730 Gigabit powerline AC WiFi adapter