søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserNetværkTest: TP-Link Archer C3200 router

Test: TP-Link Archer C3200 router

I takt med at vores internetforbrug stiger og flere enheder bliver koblet på netværket i hjemmet, så skal ydelsen på vores centrale netværksenhed naturligvis kunne følge med. Der er naturligvis tale om routeren og kinesiske TP-Link bringer os en Tri-band en af slagsen med AC3200 kapabilitet, en masse antenner, og sikkert en masse andet. Vi har fået lov at teste TP-Link Archer C3200 routeren og du kan læse med om hvad vi synes her.

Hvad er der i æsken?

Det er ikke længe siden at jeg havde mulighed for at anmelde et konkurrerende produkt, hvor æsken var en smule overdimensioneret, og denne trend vælger man lidt at følge med TP-Link Archer C3200. Det kan sagtens være jeg tager fejl og man simpelthen grundet enhedens størrelse ikke kunne gøre den mindre, men personligt føler jeg at der er lidt mere luft end nødvendigt. Mere end nødvendigt er der dog ikke i æsken, hvor man finder TP-Link Archer C3200 routeren, strømforsyning, quick-guide og ethernet-kabel på en meters penge.

img_2918

Design

Hvorfor det er at TP-Link Archer C3200 har seks antenner kommer vi nærmere ind på under næste afsnit omkring funktionalitet, hvor vi også kommer omkring deres evner samt routerens specifikationer. For nu er det blot at få det ud af verden og konstatere, at ja, der er hele seks antenner. Man har dog formået ikke at gøre TP-Link Archer C3200 helt så hæslig, som man kunne frygte. Antennerne er nemlig korte og kan vippes op fra enheden.

img_3140

På fronten af enheden har man gjort plads til en masse dioder, der fortæller om status af de tre netværk man har oprette, om der er forbundet noget til USB-portene, osv. i den ene side og så har man i den modsatte side tre knapper til henholdsvis WPS, WiFi og aktivering af LED-lys. Sidstnævnte er faktisk en ganske fed feature, for hvis alt på netværket spiller som det skal, så vil jeg da også gerne have at lysene er slukkede, så de ikke generer, skulle routeren stå et synligt sted i hjemmet eksempelvis.

På bagsiden af TP-Link Archer C3200 finder man de gængse fire ethernet-porte til tilslutning af kablede enheder for dem kommer de færreste af os nok udenom tænker jeg. Der er også to USB-porte, hhv. 2.0 og 3.0, for tilslutning af printer eller harddisk og så er der knap til reset, tænd/sluk og tilslutning af strøm.

img_3141

Selve routeren er af blank sort finish, hvilket måske ikke havde været så heldigt skulle man i konstant berøring med sin router, men de fleste placerer dem et sted og så får de lov at passe sig selv så længe at teknikken spiller. Apropos placering, så er TP-Link Archer C3200 også udstyret med huller til to skruer i bunden, således at man kan hænge den op på en væg eller inde i et skab for at gemme den væk. Gør man det skal man være opmærksom på at antennerne kan have en “forkert” position i forhold til at kunne levere det optimale signal.

Af en router med seks antenner at være, så fylder TP-Link Archer C3200 ikke voldsomt meget og det gælder også når man ikke tager de relativt lave antenner i betragtning. Om det vil have en indflydelse på dækningen af signalet kan vi forhåbentlig komme nærmere ind på i det næste afsnit.

img_2922

Funktionalitet

Eftersom en router for det meste skal passe sig selv. Dette gør sig gældende for de fleste af os, så er det vigtigt at opsætningen af denne er så gnidningsfri som muligt, således at man kan komme i gang med at surfe og ikke tænke mere over den boks, der blandt andet gør det muligt. TP-Link menuen til opsætning er på dansk og lige til at gå til. Man kan naturligvis dykke dybere ned i det hele og via avancerede funktioner skræddersy sit netværk, hvis man er ekspert, men ellers gælder det om at navngive og adgangskodebeskytte sit netværk.

//media.ereviews.dk/#!album-208

Efter opsætning er det sågar muligt at indstille de mest brugte funktioner på TP-Link Archer C3200 via ens smartphone, idet der er udviklet en TP-Link Tether app til både iOS og Android. I denne app kan man få en oversigt over de enheder, som er sluttet til routeren enten via WiFi eller kabel. Herefter kan man se detaljerne for enheden og også blokere den, hvis man vil være rigtig ond ved sin roomie, der lige er i gang med et spil eller kæresten som streamer lidt for meget Sex and the City.

//media.ereviews.dk/#!album-209

Den mobile app har dog nogle begrænsninger, så hvis man ønsker at lege med alle funktionerne og indstillingsmulighederne, som TP-Link Archer C3200 stiller til rådighed skal man logge ind på den via sin browser. Herefter vil man blive præsenteret for et hav af muligheder og tweaks inddelt efter kategori, og menuen er oversat til dansk, så de fleste ting bør være selvsigende. Dermed ikke sagt at en uerfaren bare kan begynde at lege med diverse knapper og indstillinger, for hvis man ikke er påpasselig kan man komme til at gøre netværket ubrugbart for nogle af sine enheder. Alt i alt er der tale om en simpel opbygning, som man nemt kan finde rundt i.img_2923

Takket være USB-portene bag på TP-Link Archer C3200 kan man hurtigt forbinde en printer og dermed give alle i hjemmet adgang til den samme printer, således at man ikke skal hen og starte en bestemt maskine, når man vil printe noget. USB 3.0 porten er mere tiltænkt harddiske, for ved at tilslutte en almindelig harddisk til kan man ligeledes give adgang til denne for alle brugere på netværket, der har adgang. Overførsel af data til denne harddisk man sætter til er begrænset i forhold til den båndbredde som TP-Link Archer C3200 rent faktisk er i stand til at præstere. Læse og skrivehastigheder ved overførsel til en Seagate Backup Plus harddisk i USB 3.0 giver nedenstående.

2016-09-14-15_03_54-settings-usb-drive

Man skal naturligvis huske at en båndbredde på en router, som for TP-Link Archer AC3200 altså er 3200 Mbits på det trådløse netværk, er den akkumulerede båndbredde denne kan håndtere over WiFi. Det vil samtidigt sige at fordi dette r fordelt på tre netværk, så vil hver enkelt enhed aldrig kunne udnytte dette til fulde sådan rigtigt. Derfor er det alligevel interessant at se den hastighed netop denne router kan give hver enkelt enhed og resultatet af disse tests ser man her:

//media.ereviews.dk/#!album-210

N-netværk:
Læse: 90,49 Mbits
Skrive: 62,81 Mbits

AC-netværk:
Læse: 324,03 Mbits
Skrive: 294,10 Mbits

Overordnet set er jeg tilfreds med det resultat jeg får frem på skærmen når jeg stresstester TP-Link Archer C3200 og det bør være mere end rigeligt for de fleste brugere, men der er altså kun tale om 1300 Mbps per 5Ghz netværk, og det er mange andre producenter udover nu på deres topprodukter. Dog skal det siges at prisen på TP-Link Archer C3200 ikke er så høj og man får rigelig fart på til pengene. Testen blev i øvrigt udført under normale forhold og relativt tæt på routeren med en gips-væg imellem. Med flere og tykkere vægge, især hvis de er af mere tæt materiale, skal man naturligvis forvente et større tab i hastigheden.

Dermed berører vi også indirekte et emne, som er uhyre vigtigt når man vælger en ny router til hjemmet for den ovennævnte hastighed er nærmest ingenting værd, hvis ikke routeren kan dække det areal, som den skal bruges i. Ved hjælp af beamforming teknologi sender TP-Link Archer C3200 signalet ud til enhederne mere jævnt og “målrettet”. Det dog hverken imponerer eller skuffer og signalet er nogenlunde det samme jeg har oplevet med andre routere. 5 GHz netværkene har sågar en lidt mere begrænset dækning end konkurrenter jeg har testet. For dem der ikke ved, hvad det betyder, så er det “gamle” netværk på 2,4 GHz mindre tæt og har en lavere overførselshastighed, som det ses af nedenstående illustration, men til gengæld er det mere vidtrækkende. Her bør man placere sine IoT-enheder og andet, der ikke kræver meget data lokalt på netværket, mens streaming-bokse, Apple TV, spillekonsol og PC bør placeres på 5 GHz netværket da dette er mindre vidtrækkende, men dog med langt højere hastigheder.

img_3139

Konklusion

Af en router med seks antenner at være, så er TP-Link Archer C3200 en diskret en af slagsen, og for dem der skal placere deres routere et synligt sted kan dette være en utrolig vigtig faktor. Takket være nem opsætning og derefter mange muligheder for tilpasning, så er den velegnet til både erfarne og mindre IT-kyndige personer. Dækningen fra det trådløse netværk er godt og rækker solidt gennem vægge og ydelsen er også i top. Takket være sit tri-band system er TP-Link Archer C3200 bygget til hjemmet med mange devices, og også dem der benytter deres netværk intenst på tværs, for den præsterer en samlet overførselshastighed på 3200 Mbps fordelt på tre netværk, således at man kan fordele de forskellige devices og belaste mindst muligt for at få mest mulig båndbredde per enhed. Til det moderne hjem med mange enheder, gaming og streaming, så er TP-Link Archer C3200 et ganske fint og prismæssigt ligger den tæt op ad langsommere routere fra dyrere brands.

[checklist]

  • Design
  • Nem opsætning/vedligeholdelse
  • Dækning
  • LED-lamper kan slukkes
  • Mobil app

[/checklist]
[badlist]

  • Dækning på 5GHz netværk
  • Lid sløv hastighed på N-netværk

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1643,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I takt med at vores internetforbrug stiger og flere enheder bliver koblet på netværket i hjemmet, så skal ydelsen på vores centrale netværksenhed naturligvis kunne følge med. Der er naturligvis tale om routeren og kinesiske TP-Link bringer os en Tri-band en af slagsen med...Test: TP-Link Archer C3200 router