torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserAppsTest: TomTom Touch Cardio + Kropskomposition

Test: TomTom Touch Cardio + Kropskomposition

Noget så simpelt som det at kunne holde øje med hvor mange skridt man tager i løbet af dagen er blevet et sandt hit for få år tilbage, men med tiden er der kommet et behov for at kunne mere end det. TomTom melder sig på banen for ure til tracking af ens aktivitet gennem dagen, men den har også et es op ad ærmet ved at have en kropskomposition feature, der altså kan fortælle dig fedtprocenten i din krop og dét er ikke en feature man ser ellers i det store hav af fitness armbånd, men spørgsmålet er om det er tilstrækkeligt til at TomTom Touch Cardio kan slås på dette marked.

Hvad er der i æsken?

Æsken til TomTom Touch Cardio er lavet således at selve uret er viklet omkring noget pap for at simulere et armbånd og under det finder man foruden uret et opladekabel og instruktionsbøger, så det er ikke fordi der behøver følge det store med til sådan et.

Design og funktionalitet

Umiddelbart er det vel efterhånden ret svært at differentiere disse fitness ure fra hinanden sådan overordnet set. TomTom Touch Cardio fås dog i forskellige farver så man kan vælge en der passer til én. Vores testeksemplar var sort og lignede derfor nærmest enhver anden fitness tracker, om end TomTom Touch Cardio var en smule tykkere end de fleste ure er begyndt at være i dag, men den gemmer som nævnt i indledningen også på en smule mere end blot skridttæller funktionen. Denne del kommer vi dog nærmere ind på i et afsnit længere nede.

For at oplade TomTom Touch Cardio skal man have det ud af sit hylster og det er nemmere at få det ind i selve armbåndet igen end det er at få ud af en eller anden årsag. Selve ur-delen er hårdt, robust og så er det også vandafvisende med en IPX7 certificering, hvilket vil sige den ikke må nedsænkes i vand, men kan tåle at man løber med det udenfor eksempelvis.

Armbåndet er af gummi og sættes på ved at man først fører det ind igennem et hul og hægter det så fast på den anden side. Processen var en smule sværere for mig end den var for eksempelvis min kone og det skyldes at jeg med en hånd skulle føre remmen igennem hulet og herefter sætte det fast, mens hendes hånd var lille nok til at hun kunne få hånden ind efter at have ført remmen igennem hulet. Man skal i øvrigt stramme nok til at uret er i berøring med huden hele tiden grundet de sensorer, der ligger på undersiden, men det kan godt være en smule ubehageligt.

Skærm og brug

På oversiden er TomTom Touch Cardio udstyret med en touch skærm og en sølv-farvet rund knap på den udgave vi var ved at teste og som har kropskomposition funktionen. Selve skærmen er en lille LED-skærm med en fin nok opløsning til at tekst og illustrationer virker klare og tydelige. Desuden er det med hvide detaljer på en sort baggrund, så kontrastforholdet er stærkt og kan ses i direkte solskin også.

Man swiper henholdsvis ned på skærmen når man vil aflæse dagens aktiviteter og op når man vil læse kropskomposition, puls eller starte en træningssession. Ved hjælp af den app vi kommer lidt nærmere ind på senere sætter man sin profil og mål op, som man så kan læse hvor langt man er med via skærmen. Når man har opnået sit mål for antallet af skridt eksempelvis, så vil man få en stjerne.

Når uret er gået i dvale skal det vækkes via den sølvfarvede knap og selv dét syntes jeg ikke virkede hver gang, hvilket er en smule irriterende for nogle gange vil man bare have en status uden at man nødvendigvis har den anden hånd fri til at trykke på knappen.

Skærmen på TomTom Touch Cardio giver faktisk også brugeren små notifikationer om at man har et opkald eller en SMS. Der kommer ikke meget andet frem på skærmen så man skal have sin telefon frem for at finde ud af hvem det er som skriver og hvad.

Med til brugen hører også batteritiden, som sammenlignet med andre fitness trackere ikke er imponerende, da man skal oplade TomTom Touch Cardio mindst en gang om ugen og nok også oftere afhængigt af måden man bruger den på. Dog ved jeg ikke om dette bør være så skuffende, når skærmen og detaljerne er en smule ud over blot skridttælling. Man får trods alt både kropskomposition og pulsmåler med i “pakken”.

Kropskomposition og puls

Ved at swipe opad får man på TomTom Touch Cardio mulighed for at aktivere den funktion, som gør uret her relativt unikt og det er dens evne til at måle ens kropskomposition, altså sammensætning mellem fedt- og muskelprocenter. Undersøgelser viser at fitness ure ofte er mest populære hos folk, der i forvejen er aktive og fit, hvorfor denne funktion måske kan appellere til netop disse, der går op i de små detaljer i deres sundhedsmæssige udvikling.

//media.ereviews.dk/#!album-247

Præcisionen af TomTom Touch Cardio er jo så det store spørgsmål for det er her det er knald eller fald for denne funktion. TomTom Touch Cardio skal man have på sig i minimum et kvarter førend man bør foretage en sådan måling og målingen foregår ved at man stiller en finger på den sølvfarvede cirkel når funktionen er aktiv. Efter adskillige fejlede forsøg fik jeg en måling, der fortalte mig at min fedtprocent var 20%. For nogle uger siden var jeg dog i forbindelse med et sundhedstjek på arbejde igennem en, hvad jeg må antage, mere præcis måling af fedtprocent, der fortalte mig at denne lå på 21,5%, så TomTom Touch Cardio er nok ikke helt ved siden af. Uanset om den er nogle få procentpoint fra det rigtige resultat, så er det vigtigst af alt muligt at følge med i sin udvikling, hvis dette skulle være vigtigt for én.

Den anden funktion er pulsmåleren, som er mindre unik, men ikke desto mindre også meget brugbar for dem, der går meget op i deres træning, idet pulsen fortæller hvilket niveau ens træning er på og det kan man så bruge som guideline til enten at sætte tempoet op eller ned, forudsat man kan naturligvis.

Fitness og app

Vi prøvede TomTom MySports appen tidligere i forbindelse med vores test af TomTom Adventurer og konstaterede allerede der at der rent faktisk er tale om en ganske solid app. Den har en simpel opbygning, som ydermere kan integrere med andre af ens apps og trackee, såsom Endomondo.

//media.ereviews.dk/#!album-247

Med TomTom Touch Cardio kan man ikke følge med i alle detaljer af ens træning, såsom arigtig fstand og rute, men man bliver alligevel præsenteret for en masse informationer, som man kan benytte til at analyere sin træning og dennes udvikling.

Man kan ligeledes følge sin søvn, men altså i denne omgang uden de store detaljer for om der er tale om dyb søvn, men derimod blot en måler på, hvor længe man har sovet den enkelte nat. Det burde man dog kunne måle selv når det er så basalt.

Synkronisering med app afhænger af den mængde af data, der skal overføres, men tager typisk op imod et halvt minut førend den er færdig.

Konklusion

Med nærmest et overflod af diverse fitness trackere derude, skal man virkelig skille sig ud med at levere noget, som brugerne kan finde brugbart og nærmest unikt for at kunne skille sig ud. Det er netop hvad TomTom Touch Cardio formår ved at implementere en kropskomposition funktion i deres fitness tracker. Denne fortæller (nogenlunde) præcist brugeren om dennes fedt- og muskelprocent i kroppen. Dertil hører en egen udviklet app, som lader én følge med i udviklingen på skærmen af sin computer eller smartphone, om end funktionaliteten er ganske simpel. Man skal være ret præcis ved måling ved brug af special-funktionerne, men det er overkommeligt og brugbart i min optik.

 

[checklist]

  • Kropskomposition funktionen
  • Pulsmåler
  • Nem app

[/checklist]
[badlist]

  • Batteritid
  • Begrænset udover kropskomposition

[/badlist]

Pris og tilgængelighhed

Set til 799,-

Køb TomTom Touch Cardio + Body Composition hos wupti.com

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Noget så simpelt som det at kunne holde øje med hvor mange skridt man tager i løbet af dagen er blevet et sandt hit for få år tilbage, men med tiden er der kommet et behov for at kunne mere end det. TomTom melder...Test: TomTom Touch Cardio + Kropskomposition