søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Tineco Pure One S12 Tango støvsuger

Test: Tineco Pure One S12 Tango støvsuger

Vi skal her se på en støvsuger fra Tineco med et væld af tilbehørsdele.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve motorenheden, et vægophæng og hele 8 tilbehørsdele som jeg vil komme mere ind på i det næste afsnit.

Design og funktionalitet

Tineco Pure One S12 Tango er en klassisk stangstøvsuger der også kan kortes ned og bruges som en kompakt håndstøvsuger. Den er batteridrevet og bliver ladet op i det medfølgende beslag, der skal skrues op på væggen.

Beslaget kan også holde flere at tilbehørsdelene. Selve motorenheden har en beholder til støv, og et filtersystem der holder selv det fineste støv tilbage.

Tilbehørsdelene bliver klikket på mundstykket der ses til venstre på billedet. Lige inden støvet bliver ledt ind i støvbeholderen sidder der en sensor der måler hvor meget støv der bliver suget op, og i auto-tilstand skruer den op og ned for styrken på maskinen alt efter hvor meget støv der suges op. Øverst på Tineco Pure One S12 Tango er der et flot farvedisplay der bl. a. viser aktuel sugestyrke, hvor meget støv sensoren måler og hvor meget strøm der er tilbage på batteriet.

Man tænder støvsugeren ved at holde en aftrækker inde der sidder monteret i håndtaget. Der sidder også en lås der holder aftrækkeren aktiveret selv hvis man slipper. Det er en rar detalje hvis man skal støvsuge i længere tid.

Man skifter mellem auto-tilstand og manuel indstilling af sugestyrke ved at lade fingeren glide over det aflange berøringsfølsomme felt på håndtaget der indstiller sugestyrken.

Selve støvbeholderen har et to-delt filter, øverst en groft filter der holder større dele tilbage, og tilsidst et filter der holder de allermindste støvpartikler tilbage. De største partikler bliver allerførst fanget i den roterende luftstrøm der opstår i støvbeholderen, og endelig sidder der et HEPA filter på udblæsningen. Så luften bliver altså filteret 4 gange inden den forlader maskinen.

Beholderen åbnes ved at trykke på låseknappen, og så lukker bunden op.

Det fine filter skal renses regelmæssigt. Det kan skylles i rent vand og skal så tørre helt inden det kan bruges igen.

Da det skal tørre helt inden det kan bruges igen, så medfølger der et ekstra filter så man kan skifte mellem dem. Det skal naturligvis ikke vaskes hver gang man tømmer maskinen. Den mere regelmæssige rengøring af filteret sker med det medfølgende tilbehør hvor man sætter det støvede filter i, og så støvesuger man det rent.

Tilbehøret klikkes på motorenheden som så suger støvet ud af filteret så det er klar til næste gang man skifter mellem de to filtre.

Den næste tilbehørsdel er et simpelt mundstykke så man kan komme ned i sprækker, f.eks. i sofaen eller bilsæderne.

Næste mundstykke er også et simpelt rundt mundstykke med bløde børster som man kan bruge til at støve af. Jeg brugte den med godt resultat på trappen og til at snuppe spindelvæv oppe under loftet.

De næste mundstykker er noget mere avancerede, de er nemlig motoriserede. De har en rulle der kører rundt og løfter støvet op så det lettere kan blive suget ind i maskinen. Det første er beregnet til at støvsuge bløde møbler. Det er ret kompakt og har en rulle der blidt løfter støvet, samt en plade der forhindrer betrækket i at blive trukket med ind i mundstykket. Det var min erfaring at det virkede bedst når man skubbede det fremad i sofaen, hvis man trak det mod sig selv havde pladen en tendens til at “bide fast” i betrækket så mundstykket løftede sig og dermed ikke var så effektivt.

Det næste mundstykke er i samme stil, det er dog til glatte gulve og noget bredere. Det har en glat rulle, og indbyget arbejdslys forrest. Det virkede rigtigt godt på de lakerede gulve og på vinylgulvet i køkkenet. Den glatte børste lavede ikke meget støj under brugen.

Det sidste mundstykke har ligeledes lys og en rulle, men rullen har et hævet mønster så det griber fat i underlaget. Det havde jeg mest held med i de værelser hvor der var gulvtæppe, der var det ret effektivt. På glatte gulve larmer det ret meget da børsterne rammer gulvet mere end med den glatte rulle. Men som sagt, på gulvtæpper løftede det ret meget støv og skidt op som blev suget ind i maskinen.

Alle mundstykkerne kan sættes direkte på motorenheden hvis man har brug for en kompakt maskine, f.eks. når man støvsuger trapper eller bilen. Men der medfølger naturligvis også et forlængerrør så man kan stå oprejst og støvsuge gulvet.

Der er elektrisk kontakt gennem røret så de motoriserede mundstykker fungerer fint med røret monteret.

Konklusion

Tineco Pure One S12 Tango er en alsidig maskine, de mange tilbehørsdele gør at den kan løse de fleste støvsugningsopgaver. Batteritiden er opgivet som op til 50 minutter. Men det må være på laveste sugestyrke med et ikke-motoriseret mundstykke. Min erfaring er at hvis man bruger et motoriseret mundstykke, så holder batteriet under et kvarter på maksimal sugestyrke. Men det er også sjældent at man har brug for konstant maksimal sugestyrke, brugte jeg den glimrende auto-funktion så kunne jeg komme igennem det meste af huset inden støvsugeren skulle lades op igen.

Et reelt kritikpunkt er dog at der ikke er en hygiejnisk måde at tømme støvbeholderen på. Man ender tit med at stå og trække f.eks. hår eller sammenfiltret støv ud med fingrene henover skraldespanden mens noget at det fine støv svæver rundt i luften omkring en.

Og hvis man har langhårede beboere i hjemmet, så ender man naturligvis også med at hårene bliver fanget i rullerne, så ind i mellem skal man i gang med en lille saks og befri rullerne for oprullet hår.

Men udover det, så Tineco Pure One S12 Tango rimelig støjsvag med langt de fleste mundstykker, og den er effektiv til at samle snavs op, selv på de lavere sugestyrker. Og har man brug for meget kraftig sugestyrke så kan den også levere det. Det er praktisk at der ikke er en ledning, det gør at den også f.eks. kan bruges til at rengøre bilen eller andre stedet hvor det er besværligt at trække en ledning.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på en støvsuger fra Tineco med et væld af tilbehørsdele. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve motorenheden, et vægophæng og hele 8 tilbehørsdele som jeg vil komme mere ind på i det næste afsnit. Design og funktionalitet Tineco Pure One...Test: Tineco Pure One S12 Tango støvsuger