søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SumUp Air betalingsterminal

Test: SumUp Air betalingsterminal

Hvis man har en lille hobbyforretning, sælger ting på loppemarkeder, har en kaffebod eller andet, så er SumUp Air en simpel måde modtage betaling via kort. Lad os se nærmere på løsningen her.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi vi selve SumUp Air terminalen, et USB kabel til opladning og en brugsvejledning.

Design og funktionalitet

SumUp tilbyder en række betalingsløsninger med forskellige features. Vi skal her se på deres billigste løsning, SumUp Air. SumUp Air er en kortterminal der forbinder til en app på telefonen via bluetooth. SumUp Air enheden er kompakt, og måler ca. 8,4 cm x 8,4 cm, 2,2 cm.

For at bruge SumUp Air skal man installere SumUp app’en på telefonen, samt oprette en konto hos SumUp. Da jeg gjorde det tog det ikke mange minutter så var jeg klar til at bruge SumUp Air.

Når man har lavet sin konto og forbundet SumUp Air med SumUp app’en så er det simpelt at benytte systemet til at modtage kortbetalinger. Man indtaster beløbet i app’en, og vælger SumUp Air.

Herefter virker SumUp Air som en betalingsterminal som vi kender det, hvor man enten kan betale med sit kort (eller betalingsapp på telefonen) berøringsfrit, eller man kan vælge at sætte kortet i SumUp Air og benytte chippen. Der er dog lidt pudsigheder i den danske oversættelse af beskeder på SumUp Air terminalen 😉

Når betalingen er gennemført kan man vælge at sende kvitteringen til kunden som SMS hvis de oplyser deres telefonnummer. Betalingen bliver trukket af SumUp, og efter et par dage bliver den sat ind på din konto, minus 1,49% i gebyr.

Jeg har testet den med både berøringsfri betaling og med chip på mit visa/dankort og den virker præcis som enhver anden betalingsterminal.

Fordelen ved SumUp Air i forhold til f.eks. MobilePay, er at kunden ikke får dit telefonnummer. Og prisen på en erhvervs MobilePay løsning er alt for høj hvis man blot tager på kræmmermarked nogle weekender om året. Og til sidst så giver SumUp Air også mulighed for at tage betaling fra kunder der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at have MobilePay.

Konklusion

SumUp Air er en fantastisk løsning hvis man af og til sælger ting til mindre beløb da gebyret er 1,49% af beløbet, og ikke et fast transaktionsgebyr, og der ikke er noget månedligt abonnement. Under min test havde jeg betalingen på min konto efter et par dage, og i app’en kan jeg holde styr på alle transaktionerne. Og sammenholdt med den ret lave anskaffelsespris så er SumUp Air et virkeligt godt alternativ til f.eks. MobilePay for den lille erhvervsdrivende.

Pris og tilgængelighed

Set til 149,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man har en lille hobbyforretning, sælger ting på loppemarkeder, har en kaffebod eller andet, så er SumUp Air en simpel måde modtage betaling via kort. Lad os se nærmere på løsningen her. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi vi selve SumUp Air...Test: SumUp Air betalingsterminal