Når en mus man husker lanceringen og testen af fylder ti år og dens efterfølger kommer på markedet med en ny udgave så kan man ikke andet end at føle sig lidt gammel som gamer. Ikke desto mindre, så har vi fået SteelSeries Sensei Ten til test her på sitet og kommer her med vores vurdering.
Hvad er der i æsken?
Uden at der er noget super særligt ved kassen til Sensei Ten, så føles den ret lækker om end nede på jorden og uden at skrige for meget af hverken specs eller gaming. Man er dog ikke i tvivl alligevel om at der netop er tale om et gaming produkt, hvor indholdet dog er beskedent i form af musen alene med en kort manual. Ved 10 års jubilæum og en relancering kunne man måske godt komme med en lille “token” i form af et særligt sticker eller hvad ved jeg.
Design
Det som i sin tid var meget afgørende for den succes, som Sensei serien generelt modtog var dets simple design. Man er gået langt for at skabe en mus, som både ligger godt i hånden, ser godt ud og sågar kan bruges af både højre og venstre hånd, hvilket er takket være det ambidextrouse design, som Sensei Ten er lavet i.
SteelSeries Sensei Ten ligner “sig selv” til forveksling i bund og grund og der er kun nogle meget få synlige forskelle fra forgængeren, som blev lanceret for nu 10 år siden i 2009. Dér holder SteelSeries sig til mantraen om ikke at fikse noget, som ikke er gået i stykker.
Når man kigger på Sensei Ten ser den i virkeligheden ikke ud af for meget og den er “kedeligt” sort i den forstand at den ikke har unødige detaljer eller farveskift forskellige steder. Det kunne peppe designet op en smule at den var, men på denne måde skiller den sig ikke ud fra mængden og det er også noget som nogle, inklusive mig selv, godt kan lide og foretrækker sågar.
Udstyret med otte knapper, hvoraf fire er i siderne. De fire knapper i siderne er placeret således at de to af knapperne bliver en smule svære (ikke umulige) at nå afhængigt af om man bruger højre eller venstre hånd på musen.
Sensei Ten er som nævnt helt sort, men den er også 90 % mat i overfladen og det giver den faktisk et ret lækkert look trods manglende farver. Farverne kan så komme på, hvis man ønsker det, ved at man aktiverer RGB-belysningen, som er at finde på henholdsvis scroll-hjul og logoet på ryggen af musen.
Apropos scroll hjulet så er dennes overflade bestykket med streger, der går lidt på tværs og ikke er lineære. Det kunne man sagtens også forbinde med lidt japansk design inspiration og det er også deraf at navnet Ten også er hentet fra for det betyder “himmel” på japansk. Det er denne forbindelse SteelSeries ønsker at man associerer med musen samtidigt med at den passende nok er 10 år gammel. Der er dog ikke meget japansk over selve musen på nær det japanske symbol for netop himmel på siden af musen.
SteelSeries Sensei Ten er en relativt stor mus og dog uden at være i den helt store klasse. Med 92 gram er der i hvert fald ikke tale om en letvægter, men med 12,6 cm i længden har den trods alt lidt at gøre godt med. Jeg ville dog have ønsket at man havde opdateret kablet til et med vævet stof i stedet for ren gummi for det gør at kablet er en smule mere følsomt og tilbøjeligt til at vikle sig rundt.
Funktionalitet
Den nævnte simplicitet i SteelSeries Sensei Ten ophører når man begynder at kigge på dens funktionalitet. Det er ikke fordi den er spækket med særlige features for det er trods alt “bare” en mus, men trods simpliciteten så er Sensei Ten udstyret med 8 programmerbare knapper, en 18.000 CPI sensor med TrueMove Pro sensor, som du ligeledes kan indstille i softwaren.
Det er også under hjelmen, så at sige, at de fleste opdateringer på Sensei Ten er sket i forhold til tidligere udgaver, hvor softwaren til opsætning også har fået sig et løft, så lad os dykke ned i de forskellige aspekter i de næste par afsnit.
Software
Som jeg muligvis relativt subjektivt har givet udtryk for tidligere, så er jeg stor fan af SteelSeries Engine softwaren, som man bruger til at indstille sine SteelSeries gaming enheder inklusive Sensei Ten. Det skyldes at der er tale om en relativt nem software at sætte op og ikke mindst at anvende.
Der er forklaringer til de fleste indstillinger så du på den måde bliver guidet i, hvad det er du er ved at pille ved inden du begynder at skræddersy musens indstillinger til dine behov og ønsker. Takket være forskellige profiler, som du kan aktivere afhængigt af hvad du spiller eller laver, så er SteelSeries Sensei Ten utrolig nem at gøre personlig.
Ser man på brugervenligheden af SteelSeries Engine 3 så er denne også ret høj for både trænede og mindre erfarne brugere. Som nævnt er der instruks til det hele så man kan næsten ikke gå galt i byen og standardindstillinger er trods alt altid lige ved hånden.
Sensor
TrueMove Pro sensoren i SteelSeries Sensei Ten er yderst avanceret. Den giver mulighed for indstilling fra 50 til 18.000 CPI (bid mærke i at SteelSeries benytter andet end DPI, som de fleste andre producenter ellers tyr til) og den kan klare et retningsskifte med 50 G og er jf produktsiden på hjemmesiden uden acceleration. Jeg blev dog af en repræsentant fra SteelSeries fortalt at musen dog bruger en smule assistance og korrektion på bevægelsen når man indstiller musen højere end omkring 5.500 CPI. Du kan dog også selv indstille assistance til acceleration udjævning gennem softwaren.
Jeg oplevede dog ikke at musen agerede anderledes end det jeg bad den om. Oftest spillede jeg dog også kun med en CPI på under 2.500 og alt for meget højere, så bliver det bare for hurtigt til min spillestil. Jeg oplevede dog også at jeg havde en bedre kontrol over musen når jeg løftede den over musemåtten og ville sætte den ned igen sammenlignet med billigere mus, hvilket ikke er en uvæsentlig detalje.
Komfort
Kort fortalt er Sensei Ten en ret let mus når man tager dens størrelse i betragtning. Den er måske ikke så bred, men det er fordi den er lavet til både højre og venstre hånd, hvorfor du ikke får den samme støtte til ydersiden af din hånd eller et sted at hvile tommelfingeren, men det er der også nogle som foretrækker, hvorfor det ikke er et kritikpunkt. Jeg er dog glad for at Sensei Ten er høj på midten (ryggen om man vil) og det gør at den fylder fint i håndhulen, selvom billedet af min hånd måske ikke giver udtryk herfor, men jeg har en større hånd end gennemsnittet.
Personligt foretrækker jeg en tung mus når jeg spiller, men vi er heldigvis så forskellige. Jeg ville også være fint tilfreds med en mus, der max har 3.000 DPI/CPI, men spillestilen for gamere er også forskellig, så jeg kan ikke andet end at sige Sensei Ten vejer mindre end den umiddelbart ser ud til at gøre og enten kan man lide det eller ej. Af en mus, som er bygget til begge hænder at være så synes jeg den er behagelig at have i hånden.
Konklusion
Et design som er et årti gammelt behøver ikke nødvendigvis at være udfaset på nogen måde og det er SteelSeries Sensei Ten et rigtig godt bevis på. Med Sensei Ten har vi med en gaming mus at gøre som vitterligt er egnet for enhver type af gamere og holdestil. Man skal blot være opmærksom på at den er relativt let i vægten og en smule smal. Foruden dét er der dog tale om en rigtig god mus med en solid sensor, god komfort og en stærk software til at understøtte dine behov for indstillingsmuligheder.
Positivt
- Flot design
- God komfort
- God sensor
- Rigtig god software
Negativt
- Lav vægt (personlig vurdering)
Pris og tilgængelighed
Set til 597,-
