søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserMus og tastaturTest: SteelSeries Rival 500 MMO gaming mus

Test: SteelSeries Rival 500 MMO gaming mus

Spil, især i MMO-genren, er begyndt at benytte flere knapper end blot en tast til zoom og en anden til at skyde og disse ekstra knapper kunne man jo snildt placere på sin mus, men med SteelSeries Rival 500 har danske SteelSeries en anden opfattelse af, hvordan disse ekstra knapper skal være placeret på din mus, for mens tidligere MMO-mus har lagt stort set alle ekstra knapper ved siden af hinanden ved tommelfingeren, så er disse lidt mere spredte på SteelSeries Rival 500 og dette skulle angiveligt give en bedre og nemmere kontrol. Dét, samt hvordan denne mus ellers opfører sig under gaming har vi sat os for at teste, så du kan læse med her.

Hvad er der i æsken?

Selvom der er tale om en high end mus fra SteelSeries så byder indholdet ikke på andet end selve musen og en kort manual. Den er dog nydeligt bokset ind så unboxere verden over får en lille smule ud af deres videoer, men det er ikke meget.

img_3836

Design

Denne mus er designet således at kigger man på den sådan umiddelbart og ikke tænker videre over det ville man nok ikke skyde på at den gemmer på hele 15 knapper i alt. Det bliver først evident når man begynder at se SteelSeries Rival 500 efter i detaljer at man ser designet er formet som en mere eller mindre almindelig mus, hvor knapperne så nærmest efterfølgende er blevet skåret ud. Ret fedt faktisk og det bekræfter filosofien bag denne mus, hvor man ikke ville påklistre et lille tastatur på et eksisterende design.

De mange knapper findes eksempelvis ved at der ligger tre knapper på toppen og i siden af højre og venstre museknap. Bag scroll hjulet har vi også en mindre knap, som fra fabrikken er sat til at ændre på følsomheden af musen, men denne funktionalitet behøver den ikke bibeholde. Denne del kommer vi nærmere ind på.

img_3837

Ved siden af tommelfingeren har man seks mulige knapper til sin rådighed. Man kan skære det ned til fire, da man ved hjælp af en skydeknap i bunden kan fiksere de to knapper i bunden så de blot er faste og agerer som støtte til tommelfingeren, men altså ikke kan trykkes på.

Ved samme bunke af knapper finder man også en orange indikator, som man mest af alt har lyst til at trykke på, hvilket man ikke får så pokkers meget ud af, for denne gemmer blot på den lille vibrator, som sidder inde i SteelSeries Rival 500 og kan være med til at give brugeren taktil feedback skulle denne ønske det. Eksempelvis kan man opsætte en timer via softwaren, så musen vibrerer efter et bestemt tidsinterval, så man i nogle spil kan fokusere på resten af spillet, mens musen tæller ned for hvornår blue buff er klar i LoL eksempelvis.

img_3835

SteelSeries Rival 500 har en fantastisk størrelse og form. Det er naturligvis noget, som er yderst subjektivt når man skal vurdere dette, idet min hånd kan være væsentligt anderledes end den næste gamer i køen, men kigger man på SteelSeries Rival 500 oppefra vil man også kunne se netop, hvad der gør denne mus ideel til min måde at spille på. Denne mus er nemlig bred og det er som om den bliver bredere i bunden på ydresiden, hvor lillefingeren hviler. Jeg får med SteelSeries Rival 500 i hvert fald støtte hele vejen og den fylder dejligt i hånden.

Selve scroll-hjulet og logoet bag på SteelSeries Rival 500 kan lyse i Prism RGB belysning, som er SteelSeries’ måde at sige alle farver i verden på. Man kan vælge forskellige måder belysningen skal agere på efter ønske og behov og individuelt for de to områder.

Hvis det ikke er nok med at gøre SteelSeries Rival 500 personlig ved at sætte farvebelysningen til noget bestemt eller ved at have sine egne indstillinger via softwaren, så er det faktisk også muligt at tage det lille Rival logo på bagsiden af musen og printe sit eget via en 3D-printer. Mere personligt kan det svært gøres. En lille men fed detalje efter min mening. Især det faktum at man benytter sig af de muligheder 3D-print giver i dag. Enkelte biblioteker er begyndt at tilbyde borgerne 3D-print til billige penge, så hvis man ikke har sin egen kan man måske være heldig at ens bibliotek tilbyder muligheden.

img_3832

Funktionalitet

I henhold til producenten skulle SteelSeries Rival 500 være designet for naturligt at passe til håndens form og tommelfingerens placering. Rent visuelt var jeg ganske begejstret for den måde man er kommet omkring de mange knapper. De er placeret omkring det areal man hviler sin tommelfinger på, men der er også knapper omkring hovedknapperne.

img_3831

Igen, rent visuelt spiller det max som man siger, men under anvendelse skulle det vise sig at være lidt mere udfordrende end som så. Det skyldes ikke softwaren, som man ellers kunne frygte, men denne kommer vi ind på senere. Det skyldes simpelthen at knappernes placering, hvor end naturlige de skulle være er en smule svære at nå når man spiller og skal bevare kontrollen over musen. For mit vedkommende mistede jeg nemlig præcision på musen når jeg skulle aktivere nogle af de ekstra knapper, især dem der ligger lidt på ydresiden. Reelt set var det i alt 6 knapper, som var nemme at nå for mit vedkommende og det kan der være nogen der kan stille sig tilfredse med, mens andre vil være skuffede og en hel tredje gruppe med blækspruttefingre ingen udfordringer vil opleve.

Dog behager SteelSeries Rival 500 designet mig på den anden side, da dens store størrelse og bredde gør at den ligger fantastisk i hånden. Den indbyggede PMW3360 optiske sensor sørger for at man sammen med kontrollen også får en god præcision og det gør denne mus yderst velegnet. For dem der vil have det ligesom mig og ikke kunne udnytte alle knapperne så er det måske overkill at gøre netop det, men det ville være det værd at få denne formfaktor og ydelse efter min mening alene.

img_3834

De fleste af os som spiller med mus og tastatur på PC benytter vores primære hånd på musen og sekundære hånd på tastaturet. Hvis man er højrehåndet så har man også bedre kontrol over denne hånd, hvorfor det naturligvis giver mening at overføre flere funktioner til denne hånd via musen end at belaste den hånd man er mindre handicappet med. Det giver derfor rigtig god mening at især MMO-spillere, som har mange funktioner, har mange knapper på deres mus. Det skyldes delivst også at MMO-spil generelt benytter mange flere knapper end andre typer af spil og det antal af knapper man kan have omkring sine fingre på tastaturet svinder hurtigt ud. Selv nogle moderne shootere er begyndt at være lettere komplekse, hvis man også skal afgive ordrer og gøre ting med sin karakter udover blot at pege og skyde.

Det giver derfor rigtig god mening og redegør for, hvorfor man skal have en mus med flere knapper end de gængse to til fem stykker. Der er dog delte meninger om, hvordan disse ekstra knapper skal være placeret og hvordan de gøres nemt tilgængelige til brugeren. SteelSeries Rival 500 mener at have fat i noget af det rigtige med knapper omkring tommelfingeren i forskellige vinkler og former.

img_3833

SteelSeries Rival 500 kræver at man installerer SteelSeries Engine softwaren, or at man kan få noget ud af musen. Det er der som sådan intet i vejen for, idet de fleste gaming mus i dag kræver at man installerer softwaren for at man kan udnytte dens fulde potentiale. Det som dog med SteelSeries Rival 500 er anderledes er at man skal slæbe softwaren og profilerne med sig, da disse på ingen vis bliver gemt på musen. Softwaren kræver online og cloud login, hvilket så betyder at man nemt og hurtigt kan tilgå sine profiler på en anden maskine om nødvendigt.

Apropos profiler, så er det muligt at sætte SteelSeries Rival 500 op til at agere ud fra forskellige profiler og disse kan så også aktiveres ved at en bestemt app eller et spil er kørende. Denne del havde jeg dog lidt udfordringer med, og musen glemte nogle gange at hoppe til den standard profil, der skulle virke i Windows, men blev ved med at have genvejene fra spillet aktiveret.

//media.ereviews.dk/#!album-222

SteelSeries Engine 3 giver forskellige muligheder med hensyn til indstilling og personliggørelse af musen. Udover at man kan foruddefinere musens baggrundsbelysning og knapper, så er det også muligt at indstille dens opdateringshastighed og tildele taktil feedback på timeren som nævnt.

SteelSeries Rival 500 føles dejlig nem at arbejde med og komfortabel i hånden. Det kan skyldes at de steder, hvor fingrene hviler på den er belagt med gummiknopper og det giver et godt greb om musen.

Konklusion

Der er ingen grund til at kalde SteelSeries Rival 500 for en MMO-mus og dermed ikke sagt at den gør sig uegnet til denne spilgenre, men mere fordi andre spiltyper efterhånden kræver flere og flere knapper lige ved hånden. SteelSeries Rival 500 giver så spilleren mulighed for at have disse knapper ved den hånd man føler sig bedst med, om end det kræver en del tilvænning at skulle bruge hånden til både at sigte, skyde og andre genveje. For mit vedkommende ligger SteelSeries Rival 500 fantastisk i hånden og jeg føler at jeg har et rigtig godt greb om den. Den er samtidigt utrolig præcis og responsiv så bestemt er den velegnet til al slags gaming da man kan indstille dens følsomhed og knapper, som man har behov for. De ekstra knapper ligger ikke alle intuitivt og naturligt i forhold til den måde jeg holder på musen på, hvilket kan være min individuelle udfordring, men jeg vil til enhver tid foretrække denne løsning fremfor en masse knapper oveni hinanden, som jeg kan have svært ved at kende fra hinanden. SteelSeries Rival 500 er dermed en bundsolid gaming mus, som kræver en smule tilvænning, men herefter har man sig et fantastisk redskab man kan blive bedre med.

[checklist]

  • Form og design
  • Præcis og hurtig
  • God software
  • Mange knapper (hvoraf mange også er nemme at nå)

[/checklist]
[badlist]

  • Nogle knapper ikke så nemme at nå
  • Software kan drille

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 619,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Spil, især i MMO-genren, er begyndt at benytte flere knapper end blot en tast til zoom og en anden til at skyde og disse ekstra knapper kunne man jo snildt placere på sin mus, men med SteelSeries Rival 500 har danske SteelSeries en anden...Test: SteelSeries Rival 500 MMO gaming mus