søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: SteelSeries QcK Limited musemåtte

Test: SteelSeries QcK Limited musemåtte

For at fejre sine femten år som producent af musemåtter lancerer SteelSeries QcK+ Limited, som er en musemåtte af stof og med et karakteristisk mønster printet ind. Musemåtten er det værktøj, som sørger for at de bevægelser man laver med musen præcist bliver overført til skærmen, hvorfor det er et vigtigt stykke tilbehør for enhver gamer, selvom den måske ikke altid får ligeså meget opmærksomhed, som ens andre enheder.

Hvad er der i æsken?

Ganske som forventet er der ikke meget andet i æsken end en sammenrullet musemåtte og en hurtig-start guide. Levering sker i en rektangulær kasse, som man trækker musemåtten ud af.

Design og funktionalitet

Man kan få SteelSeries QcK+ Limited i to forskellige størrelser afhængigt af det man har plads til eller simpelthen måden man spiller på. Nogle spillere bruger en høj sensitivity i spil, hvorfor deres bevægelser med musen ikke nødvendigvis er så store, som for nogen der spiller med en langsommere indstilling.

Den store SteelSeries QcK+ Limited er på 45x40x0,3 cm mens den mindre udgave er ligeså tyk og på blot 32x27cm. Det er små tal, men på et skrivebord kan der nemt mærkes forskel.

Stoffet i musemåtten er mikro-vævet (micro-woven) og føles en smule mere glat end en “normal” stof-musemåtte. Det angiver producenten også vil være tilfældet og dette er for at give minimal friktion (modstand) overfor musen, når denne bevæger sig hen over. Hvis man forud går med den forventning at musemåtten her vil have den mængde modstand, som man eventuelt er vant til fra andre stofs-musemåtter, så bliver man måske en smule skuffet, idet musen ganske rigtigt nemmere glider henover.

Personligt er jeg den type af spiller, som elsker en tungere mus og en del modstand fra musemåtten, da det hjælper mig med at holde kontrollen præcis, men jeg må indrømme at jeg alligevel godt kunne lide den balance som den bløde SteelSeries QcK+ Limited gav under brug. Musen gled henover ganske vidst, men det var på en måde til at arbejde med uden at jeg mistede kontrollen over musen.

Selvom SteelSeries QcK+ Limited er med et mønster printet ind så mærkede jeg på intet tidspunkt at min mus skulle være upræcis grundet farveforskellene. Eller rettere sagt er der tale om nuanceforskellen i den sort, grå og hvide kombination, som det fremgår af billedet.

Kanten på SteelSeries QcK+ Limited er vævet ligeså og selvom dette giver en lidt ujævn kant i forhold til resten af musemåtten, så er dette med til at sikre at musemåtten holder længere, idet mange af os hviler armen på kanten af bordet og dermed også musemåtten mens vi arbejder og spiller. Dette slider på musemåtten og der er ikke noget mere irriterende end når ens yndlingsmusemåtte begynder at gå i stykker for så begynder man lige pludselig at ligge mærke til dens eksistens.

Konklusion

Man skal huske vigtigheden af en god musemåtte. Ganske vidst kan de fleste mus i dag køre på mange forskellige overflader og uden brug af musemåtte. Den rigtige type af musemåtte kan dog være med til at give dig som bruger mere kontrol over musen samtidigt med at du ved sensoren kan arbejde præcist for det er ikke sikkert vi med vores menneskelige øjne kan spotte de små forskelle, som bliver overført til skærmen. SteelSeries QcK+ Limited er en musemåtte med et kvalitetsfuldt design, der med sine 3mm i tykkelsen er rigeligt behagelig og blød at hvile hånden på. Overfladen er af en stof-musemåtte at være ganske gnidningsfri og det er tilsyneladende også producentens hensigt, så enten kan man lide det eller ej. Prissen er overkommelig, så det bør ikke være den, der adskiller én. Efter min mening er SteelSeries QcK+ Limited en fin musemåtte at fejre 15 år på markedet med.

[checklist]

  • God kvalitet
  • Behagelig ved berøring
  • Anderledes design
  • Glat overflade (for nogle brugere)

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt for glat (for nogle brugere)[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Stor set til 219,-
Lille set til 179,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For at fejre sine femten år som producent af musemåtter lancerer SteelSeries QcK+ Limited, som er en musemåtte af stof og med et karakteristisk mønster printet ind. Musemåtten er det værktøj, som sørger for at de bevægelser man laver med musen præcist bliver overført...Test: SteelSeries QcK Limited musemåtte