mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sennheiser MM 550-X rejse headset

Test: Sennheiser MM 550-X rejse headset

square_louped_mm_550x_01_sq_travel_sennheiser

Når det kommer til lyd tilbyder Sennheiser nærmest alt mellem himmel og jord, men nu er det blevet tid til at kigge nærmere på et Sennheiser MM 550-X headset, som er bygget til dem der gerne vil have deres fantastiske lydkvalitet med på farten når de rejser eller på anden vis er mobile. Sennheiser MM 550-X har adskillige features, der gør sig velegnet til rejsen eller når man færdes i trafikken og vi skal hermed se på, hvor godt de spiller sammen og lever op til forventningerne.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Sennheiser MM 550-X er ikke noget særlig, omend den føles en smule mere eksklusiv, men det er indholdet som er interessant og består af headsettet, USB-adapter til US, EU, UK og AU, USB-ladekabel, fly-adapter, lydkabel, etui og manual.

Design

Sennheiser MM 550-X er et par høretelefoner der er lukkede og går over ørerne, hvilket er optimeret til den rejsende, der skal have sin lyd for sig og holde udefra kommende lyde væk. Trods at de går over øret er Sennheiser MM 550-X ganske kompakte og relativt tynde. Hovedbøjlen er smal, men med en læderovertrukket skumpude til at øge komforten med og den samme læder-look er brugt på selve ørepuderne.

Værende et trådløst sæt er selve headsettet udstyret med en del funktioner og genveje, hvortil knapperne er placeret på ydresiden og bunden af den højre øretelefon. Man kunne faktisk ikke nøjes med at have placeret det hele et sted, for der er hele 8 knapper i totalen og de er allesammen nødvendige takket være de mange features, som Sennheiser MM 550-X er udstyret med. Først og fremmest er det muligt at styre sin musik gennem taster på øretelefonen, men derudover er det også muligt at aktivere nogle af de specielle features, såsom SRS, NoiseGard 2.0, TalkThrough

Konstruktionen er hovedsageligt af plastik, men robustheden indefra kan mærkes og ledene er af metal. Det ses også ved det sted, hvor de kan foldes sammen hvor der er lidt børstet stål imellem for at booste kvaliteten og udseendet samtidigt med.

Hvad angår det overordnede design er Sennheiser MM 550-X gået en smule tilbage til rødderne med det praktiske design, fremfor det lækre og moderne, hvilket man dog ved de er i stand til at præstere også når man har set deres Momentum-serie. Personligt gør det mig intet, men jeg kan forestille mig at i det marked vi har i dag så kan konkurrencen være hård. Det praktiske og klassiske Sennheiser kommer eksempelvis til udtryk ved at der i venstre øretelefon er et udtageligt batteri, som man kan købe reserve af og man kan være sikker på at denne type reservedel kan fås længe efter dette headset er lanceret. I hvert fald, hvis Sennheiser fortsætter som hidtil med at producere dele til deres gamle produkter.

Funktionalitet

Som allerede nævnt er Sennheiser MM 550-X et feature-fyldt headset, som giver en fantastisk helhedsoplevelse. Disse features er dog ikke blot implementeret fordi man kan, men fordi de giver mening i et produkt som Sennheiser MM 550-X, som er et headset tiltænkt den rejsende. Det der i dette tilfælde er vigtigt er naturligvis komfort, men også at andre trafikanter eller støj ikke forstyrrer ens musikoplevelse. Derfor er Sennheiser MM 550-X udstyret med en aktiv støjreduktion, som Sennheiser har valgt at kalde NoiseGard 2.0. NoiseGard går i sin enkelthed ud på at skjulte mikrofoner på Sennheiser MM 550-X opfanger lyde omkring brugeren og afspiller disse lydes modsætninger i headsettet, således at resultatetet er en neutralisering af lydvibrationerne og i teorien stilhed. Det virker hovedsageligt ganske fint og min egen test af dette er delvist i trafikken og delvist hjemme foran YouTube med en afspilning af en Boeing flyvemaskine. Sennheiser MM 550-X har ikke den bedste aktive støjreduktion jeg har haft erfaring med, men den er alligevel langt fra den værste. Det som Sennheiser MM 550-X kæmper med i dette segment er især lave toner og desuden forvrænges den ellers fantastiske lydkvalitet.square_louped_mm_550x_02_sq_travel_sennheiser

Apropos lydkvalitet, så er denne absolut højdepunktet ved Sennheiser MM 550-X og overskygger alt andet. Min gamle test-playliste i FLAC blev naturligvis fundet frem og udfordringen i dag er at jeg har det skidt med at bruge nogle af mine andre headsets, som jeg ellers syntes lød godt. Sangene har fået en hel ny dybde i forhold til og dette var uagtet om jeg brugte Sennheiser MM 550-X med eller uden kabel, for forskellen var minimal og eftersom jeg foretrækker trådløst, så var det også sådan at Sennheiser MM 550-X hovedsageligt blev testet. Detaljerne i musikken er nærmest gjort nemme at høre for hele spektret er godt præsenteret og viser i sin helhed, hvad Sennheiser mener med at deres målsætning er at jagte perfekt lyd. Jeg var trods min gode erfaring med Sennheiser stadigvæk overrasket at man er i stand til at præstere
så god lyd trådløst via Bluetooth, men det er nok takket være aptX® teknologien, der gør dette muligt.

Mens man er på farten eller ude og rejse så er der en anden lille feature ved Sennheiser MM 550-X, som jeg syntes er genial og som jeg egentlig også selv havde glæde af et par gange. Det er TalkThrough featuren, som ved tryk på en knap pauser musikken og benytter den usynlige mikrofon til at forstærke lyden omkring en, hvis man for eksempel skal snakke med stewardessen eller andre på sin rejse og ikke nødvendigvis ønsker at tage headsettet af. I starten følte jeg mig en smule arrogant ved at gøre dette, men det gør nu engang tingene meget nemmere for en selv og det spiller helt perfekt.

Eftersom Sennheiser MM 550-X er trådløse og bygget til rejsen så overrasker det mig at batteritiden er relativt begrænset i forhold til meget andet jeg har leget med. Det kan sagtens forekomme at jeg skal oplade mere end en gang om ugen, hvilket jeg ikke har været vant til med mange andre lignende headsets. Man må dog lide for skønheden som man siger og med mange andre headsets får man bare ikke den fantastiske lydkvalitet som Sennheiser MM 550-X bringer på bordet. Jeg vil skyde på at batteritiden er omkring de 8 timer aktiv musik og så må man vurdere, hvorvidt dette er godt nok eller ej. Man kan bruge dem med kabel i mellemtiden, men selvom lyden er ligeså god kvalitetsmæssigt, så spiller de ikke nær så højt (afhænger af lydkilde naturligvis).

Afslutningsvist vil jeg dele min erfaring med komforten. Generelt mærker jeg ofte en ubehag ved øretelefoner med læder eller læderlook polstring på øretelefonerne, men af en eller anden årsag var det ikke tilfældet med Sennhesier MM 550-X, som tværtimod var ganske behagelige at have på selv efter mange timers brug. Efter noget tid mærkede jeg nærmest intet til dem, selvom de hang på hovedet.

Konklusion

Lad ikke prisskiltet skræmme for med Sennheiser MM 550-X får du et trådløst headset med fantastisk lydkvalitet, enestående komfort og masser af fede features. Pånær den aktive støjreduktion, NoiseGard 2.0, er der i virkeligheden ikke noget at sætte en finger på ved Sennheiser MM 550-X, som performer ganske glimrende og giver helt nyt liv til ens musik og takket være det medfølgende etui er det nemt at have med i tasken når man er på farten. Uden at det skal lyde som en salgstale så vil ens ører takke en og Sennheiser MM 550-X får en meget højtstående tommelfinger opad herfra redaktionen.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Udskifteligt batteri
  • Komfort
  • TalkThrough

[/checklist]
[badlist]

  • NoiseGard 2.0
  • Old School design

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 2740,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Når det kommer til lyd tilbyder Sennheiser nærmest alt mellem himmel og jord, men nu er det blevet tid til at kigge nærmere på et Sennheiser MM 550-X headset, som er bygget til dem der gerne vil have deres fantastiske lydkvalitet med på farten...Test: Sennheiser MM 550-X rejse headset