onsdag, december 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sennheiser ACCENTUM True Wireless hovedtelefoner

Test: Sennheiser ACCENTUM True Wireless hovedtelefoner

Vi skal her se på et sæt trådløse hovedtelefoner fra Sennheisers mellemklasse. Læs med og se hvad man får for pengene!

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve ACCENTUM True Wireless, samt ekstra ørepropper i forskellige størrelser, samt et opladningskabel.

Og her skal Sennheiser have ros for at bruge papir og pap, i stedet for plastik til indpakningen, selv ørepropperne var pakket i en lille kuvert af papir!

Design og funktionalitet

Sennheiser ACCENTUM True Wireless er, som navnet afslører, helt trådløse. De bliver opladet i et etui der har indbygget strøm til 20 timers brug, og headsettet har batteri til 8 timer, så alt i alt har man 28 timers batteritid efter en fuld opladning (med ANC slukket).

Etuiet (og headsettet) bliver ladet op via et USB-C stik, eller via trådløs opladning. Der medfølger kabel, men ingen oplader. Hvilket giver god mening, for alle har efterhånden en eller flere USB opladere liggende derhjemme.

Etuiet er rimelig kompakt og måler ca 5 cm x 5 cm x 3 cm, og bliver holdt lukket med en indbygget magnet.

De to earbuds er lette, de vejer ca 6 gram pr stk.

Komforten i øret er god, de klemmer ikke og de sidder fast nok til at de bliver hængende under dagligdags aktiviteter.

På hvert earbud er der en touchknap. Normalt er jeg ikke fan af touchknapper da man hurtigt kan komme til at trykke på dem ved et uheld. Men på Sennheiser ACCENTUM True Wireless synes jeg faktisk det virker ret godt, de er ikke overfølsomme, men reagerer når de skal.

Man kan selvfølgelig justere en masse funktioner på headsettet, inkl hvordan touchknapperne skal virke. Det gør man med Sennheisers Smart Control app på telefonen.

Her kan man f.eks. justere hvilken type ANC man vil bruge, hvor meget lyd der skal sendes ind i øret når man aktiverer Transparency og ikke mindst kan man justere lyden med en equalizer.

Med equalizeren kan man lave små justeringer af lyden. Dog skal man ikke skrue for meget op for bassen, for så bliver hele lydbilledet noget mudret, og det samme gør sig gældende hvis man aktiverer Bass Boost. Bass boost lyder som om den dæmper alle de høje frekvenser så musikken mister sin sprødhed. Men man kan heldigvis lade være med at slå det til 🙂

Man kan også indstille hvad touchknapperne skal gøre. Jeg har dog ikke ændret noget da fabriksindstillingerne giver god mening for mig.

Men hvordan lyder de så? Helt generelt lyder de godt når man lytter til musik. Diskanten er klar uden at være skinger, mellemtonen er tydelig defineret. Bassen er der, men den kunne godt være lidt dybere, der mangler lige de sidste kælderdybe toner på nogle numre. Men ACCENTUM skal jo også differentiere sig fra sin MOMENTUM storebror. Skifter man mellem ANC og Transparency, så er der heldigvis ingen mærkbar forskel på lydbilledet. Transparency lukker lyd fra omgivelserne ind i headsettet så man kan følge med i hvad der sker omkring en, hvor ANC gør det helt modsatte, den dæmper lyde fra omgivelserne. Og både Transparency og ANC gør det godt. Det er ikke den mest effektive implementering jeg har hørt, men til prisen er det glimrende. Brummen fra f.eks. toget bliver dæmpet en hel del med ANC, men stemmerne og lysere toner kommer desværre stadig igennem. Transparency lyder ret naturligt og gør at man kan have opmærksomhed på omgivelserne. Dog virker det bedst i vindstille omgivelser, det kan suse noget hvis det blæser.

Jeg har også testet hvordan de håndterer telefonopkald. Her klagede modparten i samtalen over at det kunne være svært at høre hvad jeg sagde, det var som om at jeg var langt væk fra mikrofonen. Lyden jeg fik i headsettet var dog fin nok. Så en lidt gennemsnitlig oplevelse med telefonopkald.

Konklusion

Sennheiser ACCENTUM True Wireless er endnu et godt headset i Sennheisers mellemklasse. Til prisen får man et let headset der lyder godt, og med rimelig ANC og klar Transparency tilstand. Komforten synes jeg er fin til dagligdags brug. De er dog ikke vandtætte og derfor heller ikke egnet til træning. Det eneste jeg kunne savne var en lidt bedre basrespons, og en lidt bedre oplevelse med telefonopkald.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på et sæt trådløse hovedtelefoner fra Sennheisers mellemklasse. Læs med og se hvad man får for pengene! Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve ACCENTUM True Wireless, samt ekstra ørepropper i forskellige størrelser, samt et opladningskabel. Og her skal Sennheiser...Test: Sennheiser ACCENTUM True Wireless hovedtelefoner