søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandisk iXpand Base

Test: Sandisk iXpand Base

Sandisk iXpand Base er en kraftig oplader til iPhone, der tager backup af dine data hver gang du sætter telefonen til opladning. Lad os se lidt nærmere på hvad den kan tilbyde.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve Sandisk iXpand Base enheden og en USB strømforsyning. Der medfølger altså IKKE et lightning kabel til opladning af telefonen, hvilket jeg personligt synes er en lidt underlig udeladelse.

Design og funktionalitet

Mange af vores minder, billeder og videoer har vi kun på vores telefon. Vi kan selvfølgelige sætte en service op til at lave en backup til skyen. Men hvis man er lidt optaget af sin egen datasikkerhed, så er det bedst at lave en backup lokalt. For som man siger; “Der findes ikke en Sky, det er bare en andens computer”.

Lang de fleste af os har samme rutine omkring sengetid. Vi sætter telefonen til opladning som det sidste inden vi sover. Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk, og lave en backup hver nat samtidigt med at telefonen bliver ladet op. Med Sandisk iXpand Base er det præcist det man gør. Selve enheden er lavet i metal med gummifødder og  med en blød, gummiagtigt overdel man kan lægge sin telefon på under brugen.

På undersiden er der en USB-port til lightning kablet, som man selv skal have da det ikke følger med Sandisk iXpand Base.

Når man har sat kablet i, så kan man vikle det rundt om Sandisk iXpand Base så man ikke har en lang længde kabel hængende udnødvendigt fra enheden.

På bagsiden af Sandisk iXpand Base sidder der et Micro-USB stik til den medfølgende kraftige strømforsyning. Det er også på bagsiden vi ser en SD-kort læser.

Sandisk iXpand Base findes i kapaciteter fra 32 GB til 256 GB. Enheden er den samme, forskellen er blot det SD-kort sidder i enheden.

Før man kan lave sin backup skal man hente iXpand Base app’en på sin telefon. Som det første skal man så koble sin telefon til Sandisk iXpand Base og starte app’en. Her giver man så tilladelser til at app’en kan hente billeder, video og kontakter hvis man ønsker backup af dem. Her efter så scannes telefonen og de valgte filtyper bliver kopieret over på SD-kortet.

Når man så efterfølgende kobler sin telefon til Sandisk iXpand Base så behøver man ikke starte app’en, det hele sker i baggrunden hvor telefonen bliver scannet for nyt indhold, der så bliver kopieret over på SD-kortet.

Hvis uheldet så er ude, og man får slettet sin telefon (eller får en ny) så er det fra iXpand app’en man vælger at restore sin back-up til telefonen. Hvis man tilslutter Sandisk iXpand Base til sin computer via Micro-USB stikket så fungerer den som en kortlæser og det er nemt at flytte sine data over på en computer. Selve dataoverførslen går hurtigt, dog tager den første back-up noget tid da den skal kopiere alt indhold over på SD-kortet. Jeg havde omkring 41 GB data og det tog knap en halv time inden backup’en var klar. De efterfølgende backups tager væsentligt kortere tid, da det kun er nye data der bliver kopieret over på SD-kortet.

Konklusion

Sandisk iXpand Base er en praktisk enhed at have på sit sengebord. Backup hver nat giver en sikkerhed for at man har mulighed for at genskabe sine personlige data hvis uheldet skulle være ude. Opladningen går hurtigt, jeg har testet med en iPhone 7, men strømforsyningen skulle være kraftig nok til at understøtte hurtig-opladning på de nye iPhone 8 og iPhone X, men det har jeg desværre ikke haft mulighed for at afprøve. Det er lidt underligt at der ikke medfølger et lightning kabel, så hvis det kabel man har er slidt, eller i dårlig stand, så må man altså nøjes med det. Det er fysisk en ret stor enhed, og det virker til at størrelsen mest er til at for at man kan vikle sit kabel omkring enheden, og så lægge sin telefon på den. Jeg så gerne at næste udgave var en form for dock eller stander man klikkede sin telefon ned, så man ikke skulle bruge kabel, og så telefonen var til at se hvis man f.eks. bruger den som vækkeur. Som det er nu, så løser Sandisk iXpand Base opgaven med opladning og back-up fint, om end den er lidt klodset, og lidt i den dyre ende i forhold til hvad den reelt kan.

Pris og tilgængelighed

Sandisk iXpand Base koster fra 432,- for 32 GB modellen, til 1421,- for 256 GB modellen.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Sandisk iXpand Base er en kraftig oplader til iPhone, der tager backup af dine data hver gang du sætter telefonen til opladning. Lad os se lidt nærmere på hvad den kan tilbyde. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve Sandisk iXpand Base enheden...Test: Sandisk iXpand Base