torsdag, december 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Survivor Lantern All-in-1 10000

Test: Sandberg Survivor Lantern All-in-1 10000

Vi skal her se på en genopladelig lanterne fra Sandberg med en hel mængde brugbare funktioner.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve Survivor lanternen, en pose til opbevaring, et USB kabel til opladning og en kort vejledning.

Design og funktionalitet

Survivor Lantern All-in-1 10000 er først og fremmest en opladelig lanterne, men den er mere end det. Det er også en lygte, en alarm, en radio (FM og DAB),en Bluetooth højttaler og en powerbank!

Lad os starte med det sidste. Den har et batteri på 10.000 mAh, som er rigeligt til 3-4 opladninger af en telefon. Survivor Lantern All-in-1 10000 kan oplades via et USB-C stik nederst på enheden, og ved siden af det sidder et USB-stik hvorfra man oplade sine enheder.

USB-C stikket er ikke eneste måde man kan få strøm på batteriet. Øverst sidder et lille solpanel så man kan lade lanternen op med solens stråler. Der skal dog ret mange stråler til, Sandberg skriver selv at det kræver 20 timers direkte sol at lade batteriet fra 0% til 25%. Jeg vil gætte på at det vil tage mindst 90-100 timers solskin at oplade det fra 0% til 100%. Men hvis man stiller Survivor Lantern All-in-1 10000 et sted hvor solen rammer den, så er man da sikker på at batteriet er på 100% den dag man skal bruge den.

Den tredje måde at oplade den på, er med et håndsving. Der sidder et håndsving foldet sammen på den ene side.

Her skriver Sandberg at man skal dreje håndtaget (i et raskt tempo) i 5 timer for at oplade batteriet fra 0% til 25%. Der er god modstand i håndtaget, og efter ca 5 minutter mistede jeg lysten til at dreje videre på det 😉

Konklusionen må være at man skal huske at lade den op via USB inden man tager hjemmefra, og de andre opladningsmetoder er rare at have hvis det skulle blive nødvendigt.

Lanternen tænder man ved at trække toppen op, så kommer den til syne og spreder lys 360 grader omkring enheden.

Der sidder både kolde blålige lysdioder, samt gule lysdioder under “skærmen” der bløder lyset op. Med en knap nederst kan man skifte mellem koldt lys, gult lys og en tilstand hvor både de blålige og de gule lysdioder er tændt samtidigt. Det giver et rart varmt lys. Lyset bliver fordelt rundt af den blanke reflektor der sidder nederst i lanternen.

Jeg har testet hvor længe lanterne kunne lyse på en fuld opladning. Jeg valgte den varme indstilling hvor alle lysdioder var tændt. Jeg opdagede at lanternen ikke bare slukkede når den var tæt på at løbe tør for batteri, men den daler langsomt i lysstyrke. Jeg vurderede at den gav rimelig kraftigt lys i 26,5 timer, og derefter svagere men dog brugbart lys i yderlige 9 timer!

I bunden af Survivor Lantern All-in-1 10000 sidder der endnu en lysdiode. Denne er en kraftig udgave der kaster lyset fremad som en lygte.

Man tænder den ved at trykke på samme knap som indstiller lyset i lanternen. Man kan altså ikke have lygten og lanternen tændt på samme tid. Lyset er til den blålige side, og den kan ikke erstatte en god lommelygte. Men den er rar at have hvis man skulle få brug for at kaste lys på noget.

De to felter ved siden af lygten dækker over blå og røde lysdioder. Der sidder en alarm knap på Survivor Lantern All-in-1 10000, og hvis man holder den inde i et par sekunder så lyder en kraftig sirene og de røde og blå lysdioder blinker.

Lyden fra sirenen kommer fra to små højttalere på hver side af Survivor Lantern All-in1 10000.

Der er også indbygget radio i Survivor Lantern All-in-1 10000. Både FM og DAB. For optimalt signal skal man trække antennen ud, der gemmer sig nederst på enheden.

Lyden fra de indbyggede højttalere er klar nok, men der mangler noget bas i lyden. De er fine til stemmer og til baggrundsmusik. Og det er vel også det man vil bruge den til.

Både FM og DAB gik fint igennem da jeg testede det indendørs i mit hus. Man kan også koble sin telefon til via Bluetooth og streame fra telefonen, det gik også problemfrit under min test.

Survivor Lantern All-in-1 10000 er IPX5 certificeret, så den kan modstå en regnbyge hvis uheldet skulle være ude.

Survivor Lantern All-in-1 10000 vejer ca 900 gram, og måler ca 20 cm x 9 cm x 9 cm

Konklusion

Survivor Lantern All-in-1 10000 er et multi-tool! Lanternen giver fint lys i hytten eller teltet når man er på tur, og det kan den gøre i ret mange timer! At man kan vælge at oplade den med solcellen eller dreje-håndtaget er fint, men det kræver mange timer/mange kræfter så det er noget man kan overveje i en nødsituation. Lygten i bunden er rar at have, men den er ikke særlig kraftig eller fokuseret, her vil en dedikeret lommelygte være et bedre valgt. Alarmen er også rar at have, men forhåbentlig får man aldrig brug for den. Radiofunktionerne er gode når man er på tur, evt. for at lytte til en vejudsigt eller som baggrundsmusik/podcast i lejeren. De små højttalere spiller rigeligt højt, men de mangler dog den dybe bas. Og så skal man ikke glemme at det også er en powerbank der kan lade telefonen op på turen!

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på en genopladelig lanterne fra Sandberg med en hel mængde brugbare funktioner. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve Survivor lanternen, en pose til opbevaring, et USB kabel til opladning og en kort vejledning. Design og funktionalitet Survivor Lantern All-in-1 10000...Test: Sandberg Survivor Lantern All-in-1 10000