fredag, januar 3, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Survivor 7in1 Torch Powerbank

Test: Sandberg Survivor 7in1 Torch Powerbank

Multifunktionelle devices, der kan det hele, kan sjældent noget godt. Vi har kigget på om Sandbergs bud herpå med deres Survivor 7in1 Torch kan være anderledes. En “lommelygte” en masse.

Hvad er der i æsken?

Survivor 7in1 Torch hører til Sandbergs Active serie og leveres dermed i en grøn/sort æske for at signalere det udendøre. Indholdet er beskedent som altid og består af selve lommelygten, ladekabel og en lille manual.

Design og funktionalitet

Survivor 7in1 Torch er en ret stor lommelygte, hvilket nok er det første man ligger mærke til. Den har et langt skaft, som også kan udvides en smule når du vil indstille lygten til enten at have et spredt eller koncentreret lys.

Selve konstruktionen er aluminium og føles utrolig robust. Der er malet over aluminiumet så Survivor 7in1 Torch er sort gennemgående og har meget få elementer, der afviger fra denne sorte farve.

Det skulle være på siden, hvor Survivor 7in1 Torch har en mindre lampe, som du aktiverer ved at dobbeltklikke på tænd/sluk knappen.

Det hele foregår via den ene knap i virkeligheden og det er uanset om du vil tænde for den store lampe eller den lille på siden.

De syv funktioner, som Sandberg taler om at denne lygte er udstyret med er en smule søgt efter min mening for den agerer som lygte, hammer, sidelygte og powerbank. Derudover har du mulighed for at dæmpe lysstyrken, få det til at blinke og så har du i siden også et rødt lys, som du kan bruge i nødstilfælde eksempelvis.

Når nu jeg har det røde lys til nødstilfælde, så tænker jeg dog det havde været en god idé, hvis det kunne blinke i morsekode og stave til SOS. Det blinker dog kraftigt og vil sikkert fange nogens opmærksomhed.

Når man koncentrerer den store lampe på Survivor 7in1 Torchen ved at udvide lommelygten, så får man et ret kraftigt og koncentreret lys, der lyser op mange meter foran dig. Jeg har ikke mål på, hvor langt det kan række, men det er over halvtreds meter at det kan registreres i hvert fald. Det lyser ikke op på så store afstande, men i tusmørke kan man sagtens ane hvad der er foran en.

Det koncentrerede lys afslører også at Survivor 7in1 Torch er udstyret med fire LED-lamper under “hjelmen” og de bliver relativt varme når man lyser med den kraftige lysstyrke. Lyset er kraftigt og bør ikke behandles som legetøj. Jeg gav den mindste lygten i hånden så han kunne lyse lidt. Han fik udtrykkeligt besked på ikke at lyse i øjnene af sig selv eller andre. Han kom til at lyse på fjernsynet og genskæret fra skærmen kom jeg til at kigge på og mit syn var kortvarigt påvirket, så det er altså ret kraftigt.

Af nedenstående video ser man så også hvor kraftigt det er, selvom billedet snyder lidt da telefonen ikke kan hamle op med kontrasten. Først da jeg udvider lyset ved at samle lygten og lyset bliver spredt ser man hvor meget en hjælp en lygte som Survivor 7in1 Torch virkelig kan være.

Man ser ganske enkelt alt foran sig og jeg har på fornemmelsen det nærmest bliver dag foran mig når det ellers er bælgmørkt, idet jeg tænder for den. Det skyldes naturligvis den store kontrast man får foran sig, men det ændrer ikke ved det faktum at der er utrolig lyst.

Den lille lygte på siden fandt jeg ud af egentlig er ganske praktisk. Netop fordi det primære lys er så kraftigt, så generer det både omgivelser og øjnene, hvis man fx ligger i telt og blot skal se noget inde i teltet. Her er den lille lygte rigeligt kraftig til at det er bedre end at bruge sin mobiltelefon, men ikke for kraftig til nødvendigvis at genere.

Det røde lys er en lidt søgt funktion i den forstand at man nok forhåbentlig ikke får brug for den, da den mest er tænkt som et faresignal eller nødsignal. Det lyser ikke voldsomt kraftigt, men kan sagtens ses på lang afstand. Især hvis du sætter det til at blinke, så er det ikke til at overse i mørket.

Hvis det ikke skulle være tilstrækkeligt med de mange funktioner, som Survivor 7in1 Torch besidder, så topper Sandberg det lige ved at lade batterierne på samlet 10.000 mAh også agere som powerbank. Du bruger simpelthen porten på siden af lygten til at tilslutte en mobiltelefon eller anden enhed og så kan du ellers lade dem op.

De 10.000 mAh holder i hvert fald strøm nok til at det ikke behøver være noget man frygter, men hvis du efterlader telefonen til opladning natten over, så dræner den temmelig meget mere end den burde af batterierne på lygten. Det burde derfor være et supplement, hvis du også ønsker at kunne anvende lampen bagefter en opladning.

Batterierne kan du i øvrigt godt tage ud af lommelygten. Dog havde jeg problemer med at få lygten til at virke igen efterfølgende og endte med at skulle tage batterierne ud og ind et par gange førend jeg kunne tænde for lyset igen.

Konklusion

For min skyld havde Sandberg ikke behøvet at “sælge” Survivor 7in1 Torch som noget, der kan en hel masse. Bare lommelygte-funktionen i sig selv er imponerende og værdifuld. Lyset er ret kraftigt og batterierne på 10.000 mAh gør at lampen kan lyse i lang tid på en enkelt opladning. At du derudover så har mulighed for at oplade din telefon eller andre USB-drevne enheder er et mega plus. Den lille lygte på siden er også et fint supplement og jeg er kun en smule irriteret over at gummiknappen kan være en anelse irriterende at trykke på. Udover det har jeg ikke rigtigt nogle indvendinger til Survivor 7in1 Torchen.

Positivt

  • Kraftigt lys
  • Powerbank funktion
  • Sidelygte og nødlys
  • Solid byggekvalitet

Negativt

  • Størrelse
  • Knappen er en anelse svær

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Multifunktionelle devices, der kan det hele, kan sjældent noget godt. Vi har kigget på om Sandbergs bud herpå med deres Survivor 7in1 Torch kan være anderledes. En "lommelygte" en masse. Hvad er der i æsken? Survivor 7in1 Torch hører til Sandbergs Active serie og leveres dermed...Test: Sandberg Survivor 7in1 Torch Powerbank