søndag, december 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Mechanical Gamer Keyboard

Test: Sandberg Mechanical Gamer Keyboard

Med deres mekaniske Gamer Keyboard byder Sandberg på et robust tastatur med mekaniske blå switche, der er bygget til at kunne holde og være præcise. Vi ser nærmere på det.

Hvad er der i æsken?

Sandberg plejer ikke at gøre voldsomt meget ud af selve æskerne til deres produkter. Med deres fokus på en god balance mellem kvalitet og pris og for meget fokus på lækker emballage kan resultere i en for høj pris på det som tæller og er indeni. En lang intro på at der i æsken til Sandberg Mechanical Gamer Keyboard egentlig ikke er andet at finde en selve tastaturet.

Design

Sandberg har valgt et minimalistisk look for deres Mechanical Gamer Keyboard, som ud af æsken er nærmest helt sort. Mens lyset er slukket og der ikke er strøm til tastaturet, så er det i hvert fald helt mørkt og det kan også være svært at se teksten på tasterne.

Hvis man er til et clean look, så er det på den måde ret lækkert. Derudover er der næsten ikke nogen ramme omkring tasterne, så tastaturet optager hverken fysisk eller synligt mere plads end nødvendigt nærmest.

Dermed ikke sagt at Sandberg Mechcanical Gamer Keyboard er diskret eller ikke fylder. Det fylder nemlig i højden så det er til at bemærke, hvilket til dels også skyldes de høje keycaps på de mekaniske switche.

Sætter du strøm til og tænder for RGB-lyset, så bliver tastaturet decideret iøjefaldende. Lyset er ikke adresserbart, hvilket betyder at du ikke selv kan justere det og designe, hvordan du ønsker at det skal se ud. Til gengæld er Mechanical Gamer Keyboard udstyret med toogtyve forskellige foruddefinerede effekter, som du kan vælge mellem ved hjælp af genvejstaster hertil gemt bag FN-tasten.

Til gengæld så er lyseffekterne ret skarpe og lyser kraftigt når man tænker på at tastaturet er så sort som det er. Apropos lys, så oplevede jeg også mangel på samme ved Sandberg Mechanical Gamer Keyboard. Der hvor der burde være lys når du aktiverer eksempelvis CAPS Lock, der viser det sig at det umiddelbart bare er til pynt og der kommer ikke lys frem.

Designmæssigt skuffer Sandberg ikke med deres Mechanical Gamer Keyboard, for det er et mekanisk tastatur i en prisklasse, hvor de fleste bør kunne være med. Om det holder i flere år er svært at vurdere, men det virker ikke skrøbeligt umiddelbart. Det indeholder dog YH switche, som er ukendte for mig (men vi får at vide de burde holde 50 mio. anslag). Der hvor jeg dog er nervøs for kvaliteten er på det kabel, som går fra tastaturet til comptueren. Dette er yderst tyndt og virker ikke til at kunne holde til særlig meget rejseaktivitet til eksempelvis LAN-parties og lignende.

Funktionalitet

I brug er Sandberg Mechanical Gamer Keyboard næsten ligeså simpelt som det er i designet. Det kræver ikke nogen ekstra software for at virke og alle genveje og lyseffekter styres direkte af tastaturets 105 taster. Manualen er også ret simpel og siger at du bare skal sætte det til en computer og så er genvejstaserne gemt bag disse FN-kombinationer.

Selve tasterne gemmer på de nævnte YH Blue switche, som er mere ensartede end jeg havde været nervøs for. Tasterne føles på den måde ens og det synes jeg er et plus.

Vandringen er ikke nær så præcis og fast, som jeg har testet i mere etablerede og kendte switche, som vi har haft til test, men det er ikke slemt decideret. Jeg har oplevet taster og switche, som var mere vaklende i det og det synes jeg var en værre oplevelse end det jeg havde med Sandberg Mechanical Gamer Keyboard.

Det der er min udfordring med disse switche er at de er ret tunge at trykke og aktivere. Det gør dem en smule sværere at lege med når man vil skrive mails eller denne test. Til gaming er jeg dog fan, for her vil man ofte gerne have lidt modstand fra tasterne, så man ikke oplever miss-klik.

Selve tasterne lyder ret hule og dermed er Sandberg Mechanical Gamer Keyboard ikke et stille mekanisk tastatur. Tværtimod, så er det her man måske vil opleve at man drejer nogle hoveder. Hvis man gamer sammen med andre betyder det også at der vil være større tendens til at de kan høre dit tastatur gennem din mikrofon.

Den førnævnte nervøsitet med hensyn til holdbarhed grundet ukendte switche er i øvrigt noget som Sandberg adresserer ved at give fem års garanti på tastaturet. Det er ikke lidt og det betyder at de står inde for deres produkt, hvilket er ret betryggende. Resten af tastaturet føles også robust, på nær kablet, men sidder man ved sit skrivebord burde kablet jo ikke komme i særlig meget bevægelse.

Konklusion

Sandberg klarer sig med Mechanical Gamer Keyboard ganske fint og leverer til prisen et solidt mekanisk tastatur. For mig at se egner knapper og switche sig bedst til gaming, men det er også Sandbergs hensigt, så alt er godt. Hvis du kan leve med lidt tungere taster i en yderst simpel løsning, så er prisen ret svær at komme udenom. Man får ikke mange andre mekaniske keyboards, der sågar har lyseffekter, i dette prisleje. Derfor må man også affinde sig med at kablet umiddelbart virker lidt skrøbeligt, designet er ret simpelt og at der ikke er nogle indstillingsmuligheder. Men alt i alt er Sandberg Mechanical Gamer Keyboard fint til prisen.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Med deres mekaniske Gamer Keyboard byder Sandberg på et robust tastatur med mekaniske blå switche, der er bygget til at kunne holde og være præcise. Vi ser nærmere på det. Hvad er der i æsken? Sandberg plejer ikke at gøre voldsomt meget ud af selve æskerne...Test: Sandberg Mechanical Gamer Keyboard