mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Laptop AC Adapter mini 90W

Test: Sandberg Laptop AC Adapter mini 90W

Hvichs man kommer til at smide opladeren til sin bærbare computer ud eller bare har behov for en ekstra oplader i hjemmet og man sidder med forskellige bærbare, så kan det være rart med en universel løsning, der passer til lidt af hvert og her kommer Sandberg Laptop AC Adapter mini ind i billedet. Der er tale om en oplader, der med 90 Watt måske ikke er så mini som man skulle tro, eller hvad? Se nærmere på den sammen med os i denne test.

Hvad er der i æsken?

I en standard gennemsigtig plastikindpakning kommer Sandberg Laptop AC Adapter mini til syne med sine 13 forskellige adaptere, en brugsforvirring og ikke så meget andet. Man kan ikke sige at der er kælet besynderligt meget for indpakningen, men så ved man også at Sandberg vanen tro har sparet de rette steder.
135-66-large

Design og funktionalitet

En strømforsyning kan jo desværre ikke være andet end en brick og så er spørgsmålet, hvor stor eller hvor lille en sådan kan gøres. Eftersom Sandberg Laptop AC Adapter Mini er på op til 90 Watt, så er det naturligvis begrænset, hvor kompakt denne kan gøres, men det til trods har den faktisk et ganske slankt design, altså selve adapteren. Denne er udført i sort plastik og det er den billige af slagsen. Når der nu er tale om en strømforsyning, så gør dette ikke så meget for de fleste, men hvis man ønsker at alt ens udstyr skal være top designmæssigt må man nok se sig efter noget andet. Sandberg står for funktion og pris, så materialevalget er ikke overraskende.

IMG_2791
En lille feature, som dog er lidt positivt overraskende, er at Sandberg Laptop AC Adapter mini er udstyret med en USB-port og så tænker man hvad skal en USB-port dog på en strømforsyning til min bærbare computer. Den forbinder ganske vist ikke til computeren efterfølgende så man kan overføre data, men den afgiver 1A strøm til en mobil enhed man ønsker at lade op, såsom en mobiltelefon eller lignende. En ganske smart funktion, som gør at man ikke skal bruge USB-portene i computeren til at lade noget op. I forvejen er man begyndt at designe computere med kompakt design og få USB-porte så en ekstra ladeport er kærkommen. Desværre må man sige at Sandberg Laptop AC Adapter mini ikke helt har fulgt med trenden på dette punkt og 1A er en smule i underkanten, for rigtig mange af de store telefoner vi render rundt med i dag er i stand til at lade med 2A uden problemer, og dette gør sig i øvrigt også gældende for tablets, så det skulle naturligvis have været lidt kraftigere for at få tommelfingeren helt op.

IMG_2792

Sandberg Laptop AC Adapter mini passer på en masse forskellige brands og modeller af bærbare computere. Der er også legacy porte til ældre versioner af samme brands og det er rart, for det kan være man netop har en gammel computer derhjemme, som man mangler en strømforsyning til. Sandberg Laptop AC Adapter mini justerer selv den fornødne kraft der skal til for at computeren lader og på laptops med et krav på under 90 Watt var der ingen udfordringer. Her blev der testet på både HP, Lenovo og Dell. Pt. sidder jeg dog med en HP Mobile Workstation, som er en smule kraftigere bestykket og denne kræver 150 Watt, som der er på dens egen strømforsyning. Denne opgave kan Sandberg Laptop AC Adapter mini ikke klare desværre. Normalt er det sådan at en for svag strømforsyning blot betyder at ladetiden bliver forlænget, men den vil slet ikke lade min HP og nedenstående besked dukker op.

IMG_2793

Hvis jeg derimod bruger en anden universal oplader, der sågar er mindre kraftig end de 90 Watt, som Sandberg Laptop AC Adapter mini har at gøre godt med, så får jeg en lidt anden besked, netop den jeg forventede, altså at computeren har nedsat ydelse, men dog vil lade op.

Ovenstående problematik er naturligvis noget som hører til sjældenhederne og det er kun Workstation eller Gamer-computere, der vil opleve problematikken, hvor man også må forvente at brugerne af disse typer af computere ikke vil gå på kompromis med en universal oplader og risikere at maskinen ikke lever op til dets fulde potentiale.

De medfølgende adaptere til Sandberg Laptop AC Adapter mini, som der altså er 13 stykker af er ganske nemme at skifte imellem. De sidder temmelig godt fast efter man har monteret dem, så et skifte går ikke helt gnidningsfrit, men det synes jeg er en fordel, for så ved man også at den ikke falder af i tide og utide. De er lidt store i størrelsen, således at de stikker ud af maskinen og pynter ikke ligefrem. Desuden er de L-formet, hvilket måske ikke vil være i alles smag, især ikke for dem der har maskiner med bagudrettede strømtilslutninger. Samtidigt vil det være velkomment for dem der nemt kan føre kablet bag maskinen når deres stik er i siden, så der vil altid være ups and downs.

Konklusion

Takket være sit slanke design er Sandberg Laptop AC Adapter mini nem at håndtere og have med i tasken. Den har en relativt stor footprint, men det skyldes at den trods alt skal yde 90 Watt, selvom den er så slank som den er. USB-porten er et, efter min mening, rigtig godt påfund, men den bør være kraftigere end 1 ampere. Med en masse adaptere kan man anvende Sandberg Laptop AC Adapter mini med stort set alle bærbare computere i hjemmet og på den måde have en ekstra adapter til alle til deling. Man behøver dermed ikke investere i nye ekstra adaptere når der kommer nye computere til hjemmet.

135-66_lg

[checklist]

  • Slim design
  • Lader op til 90 Watt
  • 13 adaptere til både gamle og nye computere
  • USB til opladning af mobiler

[/checklist]
[badlist]

  • Kun 1 ampere på USB
  • Svært ved at give strøm til kraftigere enheder end 90 Watt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 399,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvichs man kommer til at smide opladeren til sin bærbare computer ud eller bare har behov for en ekstra oplader i hjemmet og man sidder med forskellige bærbare, så kan det være rart med en universel løsning, der passer til lidt af hvert og...Test: Sandberg Laptop AC Adapter mini 90W