fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Gamer Mousepad Hard Aluminium

Test: Sandberg Gamer Mousepad Hard Aluminium

At gaming udstyr er præget af religionskrige indenfor de forskellige brands og teknologier er en ting, men det samme gør sig i og for sig gældende for musemåtter, hvor nogle gamere sværger til stof og andre til hårdere overflader. Sidstnævnte er noget, som efterhånden har været sværere at komme efter, men nu kommer Sandberg Gamer Mousepad udført i aluminium, som tager kampen op mod både stof og andre brands. Vi har kigget nærmere på det og du kan læse med om vores vurdering.

Hvad er der i æsken?

Den flade pakke til Sandberg Gamer Mousepad er præget af Sandbergs sorte og blå gaming farver og indeholder intet andet end musemåtten. Der er ikke noget særligt over hverken indpakning eller unboxing processen, men det behøver der som sådan heller ikke være.

520-29-large

Design og funktionalitet

Selvom der i navnet på Sandberg Gaming Mousepad Hard Aluminium antydes om farven så er der faktisk i dette tilfælde tale om materialet. Musemåtten er nemlig overfladebehandlet på en sådan måde at den er sort, med en aluminiumsfarvet kant omkring den relativt store rektangulære musemåtte.

520-29_lg

Størrelsen på 32 X 27 cm giver en fin størrelse på skrivebordet, som man kan operere med musen på. Det er faktisk ikke så lidt, så man skal naturligvis sikre sig at man har den fornødne plads, men det betyder også at man som low-sensitivity gamer kan nyde godt af en stor overflade med Sandberg Gaming Mousepad.

En påklistret gummi-måtte på undersiden af Sandberg Gaming Mousepad Hard Aluminium sikrer at den hårde måtte føles som smeltet sammen med bordet og urokkelig. Dette skyldes at den relativt høje vægt, kvag at der er tale om et metal-produkt, er med til at trykke musemåtten ned mod bordet og sikre at gummi-måtten tager ordentligt fat.

IMG_2537

Metaloverfladen har en egenskab som både kan ses som værende en fordel og en ulempe og det er at alle støvkorn, fnug, osv. Lander på musemåttens overflade og er meget tydelige. På en musemåtte af stof vil et sådant element falde i og ikke blive bemærket, men til gengæld er dette netop fordelen ved den hårde overflade, for man tørrer den ganske enkelt bare af. Rengøring af Sandberg Gaming Mousedpad Hard Aluminium er dermed simplificeret ved at man nemt og elegant kan tørre den af med en fugtig klud og være klar til at game efter relativt kort tid, da man ikke skal vente på et stof skal tørre. Den selvsamme overflade er dog yderst modtagelig for fedtpletter, så rensningen vil nok også automatisk forekomme oftere.

Sandberg Gaming Mousepad Hard Aluminium er del af deres EsportsEquipment serie og retter sig til gamere verden over. Jeg tænker også at nogle af disse har savnet en simpel og metallisk musemåtte længe for de er efterhånden sjældne og præcisionen på denne måtte fejler i hvert fald ikke noget i de tests jeg har udsat den for. Ganske vist skal man være opmærksom på oftere rengøring, især hvis man spiller med palm-grip og ens hånd kommer i berøring med måtten ofte. Hvis man fx benytter claw-grip er der ikke meget der kan efterlade disse fedtpletter.

IMG_2536

En metaloverflade virker til at give musen en smule mere modstand når den bliver strøget henover og dette kan nogle gamere måske godt lide, da det kan være med til at give dem mere kontrol og styring, men når overfladen er så rigid som i dette tilfælde har jeg også en formodning om at den er mere hårdfør mod musens underside og dette skal man nok have i betragtning.

Under gaming og almindeligt kontorbrug opførte Sandberg Gaming Mousepad sig efter håndbogen så at sige. Musens bevægelser var præcise og jeg følte personligt ikke nogle udfordringer på denne front. Hvis man har en tendens til at hvile hånd eller håndled på sin musemåtte kan den metalliske overflade godt føles en smule kold, i hvert fald sammenlignet med stof, men tror godt at det er noget man vænner sig til relativt hurtigt.

Konklusion

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god musemåtte, men det handler måske i samme grad om at finde det som passer én i henhold til spillestil, behov og ønske. Med Sandberg Gaming Mousepad Hard Aluminium får man mulighed for at erhverve sig en musemåtte i et hårdt materiale, der ikke glider over skrivebordet, er robust, nemt at rengøre og præcist at bruge. Mere kan man ikke forlange og prisen er også fair, hvorfor man blot bør gøre op med sig selv, om metal er vejen frem for én eller ej.

[checklist]

  • Sidder godt fast
  • Nem at rengøre
  • Fin størrelse

[/checklist]
[badlist]

  • Støvmagnet
  • Føles kølig ved berøring

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 199,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

At gaming udstyr er præget af religionskrige indenfor de forskellige brands og teknologier er en ting, men det samme gør sig i og for sig gældende for musemåtter, hvor nogle gamere sværger til stof og andre til hårdere overflader. Sidstnævnte er noget, som efterhånden...Test: Sandberg Gamer Mousepad Hard Aluminium