søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SACKit CHARGEit Stand

Test: SACKit CHARGEit Stand

CHARGEit Stand fra danske SACKit, er ét af deres seneste produkter. Det er en kombineret holder/stander til smartphone, trådløs oplader og powerbank – et vaskeægte 3-i-1 produkt.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder man:

  • CHARGEit Stand
  • USB kabel til opladning, i samme farve som stoffet på fronten
  • Pose til opbevaring/transport
  • Vejledning

Design og funktioner

CHARGEit Stand er udført i nogle ret lækre materialer der gør at den både ser og føles eksklusiv. Fronten er udført i stof (Den fås i 5 forskellige farver) kanten i aluminium og det samme er selve “standen” som smartphonen kan hvile på. Selve enheden er lavet i hård plast, men det bemærker man kun hvis man kigger på bagsiden.

Enheden måler 140 x 80 x 24 mm og vejer 380 gram, altså er det ikke en letvægter – men omvendt heller ikke en enhed man vil forvente at have med i tasken.

Selve holderen kan justeres, så man får den ønskede vinkel – og man kan helt fjerne den hvis man ønsker at bruge den liggende. Fronten er som nævnt beklædt med gråt stof og et silikone-kryds sikrer at enheden ikke glider når den ligger til opladning. På bagsiden er 4 gummifødder der sikrer at den står fast på underlagt når den bruges liggende. Modsat mange andre trådløse opladere, så har CHARGEit Stand hele 3 såkaldte “coils”, hvor mange kun har én. I praksis betyder det at man ikke skal være så præcis ift. placering af enhed der skal oplades, det betyder også at man kan lade telefonen både stående og liggende. Jeg har testet opladeren med en iPhone 8 i et gummi-etui, og det fungerer perfekt! Om der findes etuier derude som er for tykke og/eller indeholder materiale der kan blokere for trådløs opladning tør jeg ikke afvise.

På den ene side er USB-C der bruges til opladning af det interne batteri, samt en USB udgang der bruges til opladning af en given USB enhed.

På modsatte side er én enkelt knap og 5 dioder, én der indikerer evt. opladning og 4 der indikere aktuel batteristand. Knappen bruges til at tænde for enheden, da den ellers er passiv.

Det indbyggede batteri på 6000 mAh giver 2-3 opladninger af en iPhone og den lader hurtigt nok til at man kan bruge iPhonen mens den oplader, uden den går død. Det er naturligvis også muligt at oplade andre Qi-supporterede enhed, det kunne være smartphones fra andre producenter, trådløse hovedtelefoner eller noget helt tredje. Den understøtter 10W Fast Charge, men det kræver naturligvis kompatible enheder.

CHARGEit Stand er oplagt til brug på kontoret, foran computeren hvor man således har nem adgang til sin smartphone mens den oplader, den kan bruges som som stander/holder hvis man ser film eller andet på sin smartphone og slutteligt kan den også bare bruges som en stilfuld trådløs oplader til alle husstandens QI kompatible enheder, det kan være hovedtelefoner, smartphones og lign. Er man på farten kan CHARGEit Stand også bruges som helt traditionel powerbank med 6000 mAh kapacitet, så man kan oplade enhver enhed der understøtter USB opladning, hvis bare man har det rette kabel med!

Konklusion

CHARGEit Stand er en super fed trådløs oplader, som kan bruges 100% trådløst via det indbyggede 6000 mAh batteri. Den kan både bruges som holder/stand, trådløs oplader og helt almindelig powerbank.

Det stilfulde danske design, og lækre materialer såsom aluminium og møbelstof fra Kvadrat gør at den passer godt ind i både det moderne hjem og på kontoret – CHARGEit Stand er laderen man gerne vil have stående fremme!

Til 799,- er den ikke billig, omvendt får man 3 produkter i ét – og i super lækker kvalitet og finish, plus et rigtig flot design – og så er prisen vel egentlig i virkeligheden fair.

Hvis design og funktionalitet skal gå op i en højere enhed, så er CHARGEit Stand helt oplagt til opladning i hjemmet eller på kontoret.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Hej Noel
    jeg synes at det er en total cool oplader – men kan den oplade en telefon som har et gummi cover på for beskyttelse, eller skal det tages af hver gang den skal oplade?

    Vh Iben

  2. Hej Iben,

    Det er en god pointe, som jeg burde have nævnt i testen – det skal lige tilføjes 🙂 Jeg har selv testet den med forskellige “almindelige” covers og det virker fint, om der findes nogle derude som er for tykke, eller indeholde et eller andet der kan blokere for QI laderen skal jeg dog ikke kunne sige.

    Med venlig hilsen,

    Noel Juul Christensen
    eReviews.dk

  3. Hej Noel

    Tak for super hurtigt svar.
    Tror jeg giver den en chance 🙂 tænker at mit cover går under “almindelige”

    Vh Iben

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

CHARGEit Stand fra danske SACKit, er ét af deres seneste produkter. Det er en kombineret holder/stander til smartphone, trådløs oplader og powerbank - et vaskeægte 3-i-1 produkt. Hvad er der i kassen? I kassen finder man: CHARGEit StandUSB kabel til opladning, i samme farve som stoffet på...Test: SACKit CHARGEit Stand