søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Roborock S8 MaxV Ultra robotstøvsuger

Test: Roborock S8 MaxV Ultra robotstøvsuger

Roborock har langt om længe lanceret den “rigtige” afløser til S7 MaxV og den har selvfølgelig fået navnet S8 MaxV Ultra, den sidste del indikerer dog blot at der er tale om en robotstøvsuger med automatisk tømmestation.

S8 MaxV er opgraderet på alle leder og kanter, den har endnu højere sugestyrke, en sidebørste der kan ekspanderes, ny og forbedret moppe – inkl. “kant-moppe”, den er endnu bedre til at undgå forhindringer og så både vasker og tørrer den moppen – med varm luft!

Med en pris på over 10.000 må man også forvente at der er fuld skrald på features – spørgsmålet er så blot hvordan den egentlig klarer sig ift. de billigere alternativer?

Hvad er der i kassen?

  • Roborock S8 MaxV robotstøvsuger
  • Ultra-dock
  • Ekstra støvsugerpose
  • Strømkabel
  • Quick start guide

Udpakning og opsætning

Det er heldigvis ganske nemt og ubesværet at komme i gang S8 MaxV Ultra – man skal blot klikke basen på bundpladen til docken, fjerne beskyttelsesfilm og tape og så er man faktisk klar til at sætte strøm til den. Støvsugerposen er allerede modtaget ved modtagelse, så den ene tank skal derfor blot fyldes med rent vand.

Opsætning sker via Roborock app’en hvor man scanner QR koden der findes under låget, opsætningensguiden følges trin for trin og i løbet af få minutter er den på Wi-Fi og faktisk klar til at få bugt med nullermændene.

Design og funktioner

S8 MaxV Ultra ligner til forveksling de tidligere modeller, dog er der sket et par ændringer! Eksempelvis er der nu ikke længere et låg der åbnes for at tilgå støvbeholderen på toppen, det er istedet en plade som holdes fast af magneter. Der er stadig fysiske knapper på toppen, hvilket kan være praktisk hvis man ikke lige gider fumle med app’en, eller måske bare hurtigt skal stoppe den, eller sende den retur til docken.

På toppen sidder LiDAR sensoren der hjælper med at kortlægge ens hjem og forhindre den i at køre ind i ens ting, det kører sammen med det frontkamera der sidder foran. Kameraet har så den bonus-funktion at det også kan tage billeder af de forhindringer den møder og præsentere dem på kortet i app’en. Så kan man eksempelvis se der ligger 2 strømper under sengen og en iPhone oplader under sofaen…. Kameraet kan også bruges til overvågning af hjemmet når man ikke er hjemme, den funktion skal dog naturligvis aktiveres, så man ikke risikerer at blive overvåget uden sin accept. Så kan man derefter køre S8 MaxV Ultra rundt i hjemmet og hjemme om alt er OK – nok mest praktisk hvis man har husdyr eller lign. som man ønsker at holde et ekstra øje med.

Vender man S8 MaxV Ultra om, så er det nok her der er sket mest. Den mest synlige forskel er den nye lille moppe som klarer kanterne, dernæst sidebørsten der kan “skydes ud” så den kommer helt ind i hjørnerne eller omkring hvor der er for smalt til den kan komme ind.

Moppen er også opgraderet, nu til version 3! Den kan automatisk løfte sig op til 20mm hvis den møder et tæppe, ligesom den stadig “skrubber” ved at vibrerer mens den mopper via 2 vibrationsmoduler.

Selve børsterne er fra DuoRoller-familien, valserne er af gummi for at øge holdbarheden og undgå hår der sidder fast i de små nylonbørste som der stadig findes på nogle robotstøvsugere. Børstesystemet er lavet med 2 gummivalser der ligesom suger skidtet op og skulle man ønske mopning alene, så kan hele støvsuger-delen hæves, ligesom moppen kan hæves hvis den møder et gulvtæppe – sejt! Sugestyrken er endnu engang optimeret og forbedret og er nu på hele 10.000 Pa! Til sammenligning er sugestyrken på den gamle S7 MaxV kun på 5100 Pa, så næsten en fordobling ift. denne.

Tager vi et kig på tømmestationen så er denne også blevet ændret lidt ift. eksempelvis S8 Pro Ultra. Den har stadig 2 beholdere øverst til rent og beskidt vand, men selve støvsugerposen er nu gemt væk bag fronten der holdes fast via magneter – en ganske elegant løsning.

I selve docken vaskes og tørres moppen nederst og her er det værd at bemærke at moppen nu vaskes med varmt vand, altså varmes vandet op ved vask af moppen! Den tørres stadig når den kører tilbage til docken og det betyder man ikke behøver skifte den hver gang den har været brugt, den forbliver “ren” længere og kommer ikke til at lugte surt/jordslået.

Daglig brug

Til daglig brug vil man nok primært betjene S8 MaxV Ultra via app’en, her dannes hurtigt et kort over hjemmet som kan inddeles i rum eller sektioner efter eget ønske. Hvert rum kan have sine egne indstillinger, eksempelvis kan man allerede i app/på kortet fortælle at der er gulvtæpper i de enkelte rum, eller klinker som gerne må vaskes ekstra grundigt – og det er altså smart! Man kan også vælge sugestyrke for hvert enkelt rum, hvilket også er praktisk da man så kan lade den støvsuge ekstra godt i de rum der har stor trafik, mens andre rum med mindre trafik ikke har så stort behov – det sparer nemlig på batteriet og øger dermed driftstiden.

Man kan sætte den igang med at rengøre hele huset, udvalgte rum (som blot markeres) eller et område som markeres på kortet, og er man planlægningstypen så kan det hele også sættes op med tidsplan så den kører på bestemte tider, på bestemte dage.

Undervejs i rengøringen sørger den selv for at køre retur til docken for at få vasket moppen, få påfyldt vand og evt. tømme støvbeholderen – hvor ofte moppen skal vaskes kan man iøvrigt også selv styre via app’ens indstillinger. Ellers kører den til sidst i docken hvor den vasker moppen, tømme støvbeholderen og begynder lufttørring af moppen, mens den lader! Det eneste man så skal gøre i det daglige er at tømme beholderen med det beskidte vand, påfylde rent vand i den anden beholder og evt. lige skifte støvsugerposen i ny og næ – altsammen bliver man promptet for via app’en, så man behøver ikke huske på hvornår der eksempelvis sidst er blevet påfyldt vand – den skal nok give besked når det mangler. Selve docken hvor moppen vaskes bør dog rengøres engang hver eller hver anden uge, for at holde det lidt nede – i hvert fald her i Århus-området hvor vi har meget kalk i vandet, så bliver det hurtigt lidt “træls” at se på. Det er dog ret hurtigt overstået, hvis blot man lige får tørret af og får fjernet snavs og kalk derfra.

Det er faktisk muligt at få tilført (Roborock’s eget/godkendte) rengøringsmiddel direkte fra docken, jeg har dog ikke afprøvet denne funktion – så hvor godt det fungerer ved jeg simpelthen ikke. Idéen er dog at den blander rengøringsmiddel i vandet der påfyldes robotten, således den mopper med “sæbevand”.

I brug er S8 MaxV Ultra ganske støvsvag og man bestemmer et eller andet sted selv hvor meget den skal larme, det handler blot om hvor høj en sugestyrke man ønsker.

Én af de ting jeg “savnede” i S8 Pro Ultra var klart det kamera som var i S7 MaxV’eren og det har vi nu endelig fået i S8 MaxV Ultra. Udover at jeg føler den er lidt “smartere” når den navigerer rundt, så tager den også billeder af eventuelle forhindringer den møder undervejs, som du så efterfølgende kan se i historikken via app’en. Kameraet kan også bruges til “overvågning”, dog skal det naturligvis aktiveres først! Herefter kan man kører robotten rundt i hjemmet og se om alt er som det skal være. En funktion jeg tænker vil være ret overflødig for de fleste dog…

To af de største nyheder i S8 MaxV Ultra er sidebørsten der kan skubbes ud så den når helt ud i hjørnerne, eller nemmere får rengjort omkring tingene – den synes jeg ser ud til at fungere rigtig godt! Det er naturligvis stadig ikke helt perfekt, men det er en væsentlig opgradering af den traditionelle sidebørste der slet ikke kunne komme ind i hjørnerne. Den anden “store” nyhed er den lille “kant-moppe” man finder på siden, den snurrer rundt og tager kanten som moppen ikke kan nå – den ser også ud til at fungere rigtig godt, særligt set i lyset af at begge er 1. generation – så disse teknologier forventer jeg klart vi vil se forberedt og forfinet i næste generationer.

Konklusion

Det må efterhånden være svært af være producent af robotstøvsugere for udviklingen går virkelig hurtig og de skal hele tiden overgå hinanden med bedre specifikationer og nye features. Jeg synes dog Roborock her er sluppet ret godt afsted med deres nye topmodel som rent faktisk byder på både optimeringer af eksisterende teknolog, men også helt nye features som jeg ikke er stødt på tidligere – her tænker jeg på sidebørste der kan skubbes ud, samt kant-moppen.

Sugestyrken er igen optimeret – men jeg må ærligt erkende jeg ikke mærker dette i praksis når jeg sammenligner med S8 Pro Ultra. Dog bemærker jeg sidebørsten der kommer bedre ind i hjørnerne og at “kanterne” får en omgang med kantmoppen! Docken synes jeg også er blevet pænere at se på – men det vil naturligvis være en smagssag – dog er det lidt mere bøvlet at skifte støvsugerpose, men det er heldigvis ikke ret ofte det sker, så man overvejer nok at klikke fronten af.

Det vigtigste her er nok i virkeligheden app’en, for havde den ikke fungeret så godt som den gør – og tilbudt de muligheder for indstilling og tilpasning som den gør, ja så havde S8 MaxV Ultra nok i virkeligheden været mindre interessant.

App’en er super nemt at bruge, kortet er hurtigt klar og rum-inddelingen klares mere eller mindre automatisk.

S8 MaxV Ultra er “toppen af poppen” og jeg føler ikke man på nogle måder går på kompromis, det er et virkelig gennemført produkt! Men er det så over 10.000 værd? Tja, det er virkelig mange penge og Roborock har efterhånden mange gode robotstøvsugere med tømmestation til 4-5000, eksempelvis Q8 Max. Man skal så selv hælde vand på, moppen vaskes ikke, tørres heller ikke og der er intet smart kamera – til gengæld er prisen halveret… Så det handler vel egentlig blot om man ønsker det bedste af det bedste, eller man kan nøjes. Set i forhold til konkurrenterne topmodeller så mener jeg ikke prisen er ublu – og man får virkelig en robotstøvsuger der sparker r*v!

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Brugervenlighed
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Roborock har langt om længe lanceret den "rigtige" afløser til S7 MaxV og den har selvfølgelig fået navnet S8 MaxV Ultra, den sidste del indikerer dog blot at der er tale om en robotstøvsuger med automatisk tømmestation. S8 MaxV er opgraderet på alle leder...Test: Roborock S8 MaxV Ultra robotstøvsuger