søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Viper Mini gaming mus

Test: Razer Viper Mini gaming mus

Som den seneste tilføjelse til Viper serien har vi i denne omgang fået lov at teste Mini udgaven af gaming musen fra Razer. Den minder umiddelbart om sin storebror til forveksling ved første øjekast, men der er væsentlige forskelle og vi har fået lov at kigge nærmere på dem.

Hvad er der i æsken?

Razer Viper Mini leveres i en endnu mere miljøvenlig indpakning end sin storebror, idet æsken både er mindre (mindre pap) og genbrugspappet er heller ikke farvet og æsken indeholder ikke nogen plastik omkring musen. Blot en lille beskyttende pose og foruden musen er der blot en manual.

Design

Som det fremgår af indledningen, så er Razer Viper Mini altså ikke den første mus i Viper-serien. Faktisk er det den tredje i serien efter den almindelige Viper og Viper Ultimate, hvor den væsentligste forskel på de sidstnævnte to er at Ultimate er den trådløse version.

Razer Viper Mini derimod er en, som navnet antyder, mindre version af musen. Umiddelbart ligner den “sig selv”, men der er væsentlige forskelle. Længden på musen er blevet mindre sammen med bredden. Længden er nu på 11,8 cm mod 12,7 cm mens bredden er cirka en halv centimeter mindre og på 5,3 cm.

Det interessante er så at Razer Viper Mini faktisk er blevet højere end storebroren og er nu på 38,3 mm fremfor 37,8. Vi taler marginaler i mål, men fordi det er på en mindre længde, så er buen på midten af musen nem at mærke og det gør i virkeligheden at musen føles større end den er. Så selvom den ikke er til større hænder, så er størrelsen tilpas stor til at man kan bevare kontrollen over den. Til sammenligning står Viper Mini yderst til højre ved siden af Viper og DeathAdder V2, hvor sidstnævnte er længst til venstre.

Den lidt mindre størrelse har også betydet at vægtskålen nu peger på 61 gram i stedet for 69 fra den store Viper. Det er ikke noget jeg lige kan måle i hånden, men Viper Mini føles faktisk tungere end den er. Muligvis fordi den vejer nogenlunde det samme men fylder mindre og så tricker det fornemmelsen. Uanset, så er der igen tale om en meget let mus, hvor den lave vægt er opnået indefra og uden at plastikken på nogen måde føles skrøbelig. Tværtimod så føles musen af rimelig byggekvalitet og robusthed.

Razer angiver Viper Mini som værende en ambidextrous mus, hvilket jeg vil sige er forkert. Musen er nemlig ikke ens på et tværsnit gennem midten, idet Viper Mini, modsat storebroren, kun har sideknapper i venstre side. Jeg er ikke helt afklaret med, hvorfor man har valgt at skrabe de to yderligere knapper i højre side væk, men måske det kan have noget at gøre med at størrelsen gør det svært at holde om musen med højre hånd, hvis der også er knapper i højre side og at der i så fald vil være risiko for miss-clicks. Jeg ville dog foretrække at man så kunne fjerne funktionaliteten fra disse knapper og stadig bibeholde et ambidextrous design, da man på denne måde udelukker venstrehåndsgamere fra at kunne bruge denne mus.

Af knapper har Razer Viper Mini dermed 6 knapper at gøre godt med og de kan programmeres gennem software. Storebroren havde i udgangspunkt sin DPI knap i bunden, men denne er nu flyttet til op “bag” scroll-hjulet på Mini udgaven. Modsat sin storebror så er der på undersiden i øvrigt nu hvide PTFE fødder, som skal sørge for at musen glider endnu nemmere over enhver overflade.

Funktionalitet

Funktionsmæssigt virker Razer Viper Mini ligesom sine storebrødre bedst når man har installeret Razer Synapse softwaren på sin computer. Denne gør dig i stand til at skræddersy din mus og stort set alt andet programmerbart Razer udstyr, så det gør som du har lyst til.

Razer Synapse softwaren er ret så omfattende og man kan godt fare vild i det med så mange features. Eksempelvis understøtter den Philips Hue integration, som gør dig i stand til at lade belysningen i hjemmet køre i takt med dit gaming udstyr. Det er måske lidt overkill, men muligheden er der sammen med alt muligt andet også. Du kan skræddersy de seks programmerbare taster til at gøre noget forskelligt afhængigt af program og spil du har kørende. Alt sammen kører ret hurtigt og gnidningsfrit.

Det samme gør sig i virkeligheden også gældende for sensoren i Razer Viper Mini. Det som er værd at bemærke er dog at Mini udgaven er bestykket med en anden sensor end de to store mus i serien. Fremfor at have en Razer 5G sensor, så er der tale om en 3359 optisk sensor med op til 8.500 DPI. Indstillingerne kan så også “kun” foretages i intervaller af 100, men for de fleste mennesker vil sensoren slet ikke være flaskehalsen. Det er derimod mere formen og størrelsen på musen, som man skal kigge efter.

Netop størrelse og form er måske ikke lige Viper Minis stærkeste trumfkort og så alligevel. For selvom musen ikke behagede mig ved længere gaming sessioner (eller korte for den sags skyld), så kan jeg sagtens forestille mig at nogen med mindre hænder kan få fint gavn af den. Min egen søn syntes eksempelvis at den var fantastisk og i sammenligning med DeathAdder V2 så passer den langt bedre til hans hånd. Han er dog også kun 7 år så det er måske ikke så underligt.

Konklusion

Alt i alt er Razer Viper Mini en ganske fornuftig mus til gaming. Man skal være i markedet for en lille og let mus for at vælge Razer Viper Mini, men det er også hele formålet med mini udgaven. Man skal være opmærksom på at musen ikke er helt ambidextrous og har “kun” 6 programmerbare knapper, mens størrelsen bliver hjulpet på vej ved at musen er høj i midten og dermed egentlig fylder nogenlunde i hånden trods alt. Knapper og sensor er fint præcise til de flestes gaming behov og jeg følt ikke at musen svigtede mig på dette punkt. Faktisk var knapperne i siden bedre end på storebroren for mit vedkommende.

Positivt

  • Kompakt størrelse
  • God kvalitet
  • Præcis sensor
  • Fine knapper

Negativt

  • Ikke ambidextrous
  • Billigere sensor end i storebroren (om end det ikke bør kunne mærkes)

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Som den seneste tilføjelse til Viper serien har vi i denne omgang fået lov at teste Mini udgaven af gaming musen fra Razer. Den minder umiddelbart om sin storebror til forveksling ved første øjekast, men der er væsentlige forskelle og vi har fået lov...Test: Razer Viper Mini gaming mus