mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Kraken X 7.1 gaming headset

Test: Razer Kraken X 7.1 gaming headset

For ikke så lang tid siden annoncerede vi at Razer fejrede 10 millioner solgte Razer DeathAdder mus, men en anden af deres populære serier er deres Kraken headset, som ligeledes er at finde i mange gameres hjem. Seneste skud fra stammen er Kraken X, som må anses at være entry level for denne serie, men Razer at levere en fantastisk lydoplevelse alligevel. Vi ser nærmere på det.

Hvad er der i æsken?

Om nogen så har Razer forstået det med at unboxing er vigtig selvom det ganske rigtigt har været mere “in” så at sige. Æsken til Razer Kraken X er forseglet med en tape, som er nem at pille af så man ikke skal bruge kniv eller andet for at komme hurtigt i gang med sit nye udstyr.

Æsken er udvendigt den traditionelle grønne, som også skinner igennem i ovenstående billede, men indvendigt overrasker Razer med at anvende genbrugspap, som enten er for miljøets skyld eller for at holde omkostningerne til Kraken X på et minimum. Indholdet består af selve headset, splitterkabel, manual og klistermærker vanen tro.

Design

Det første man lægger mærke til med Razer Kraken X er hvor lidt den vejer. Med blot 250 gram er det noget man simpelthen ligger mærke til både når man tager det op i hænderne, men også når det bliver sat på hovedet.

Razer Kraken X er en smule mere kompakt end vi ellers kender Kraken serien, men denne lillebror, hvis man kan kalde den dét, er også “kun” med 40 mm lyddrivere, så også selve øretelefonerne er en smule mere kompakte end man måske er vant til.

Det ville være løgn at sige man ikke også lægger mærke til at Kraken X er en smule billigere i både materiale og udførsel. Der er ganske enkelt mere plastik at finde og stort set hele designet er af sort plastik, på nær ørebøfferne og undersiden af hovedbøjlen som er med kunstlæder og polstring.

Det var derfor spændende at se, hvordan Kraken X ville klare sig i min vridetest, hvor jeg tager og bøjer headsettet mellem hænderne for at lytte efter opgivende og alarmerende lyde. Disse var heldigvis ikke at anspore, så trods den lette vægt og den lidt billige feel, så virker det til at være et robust headset vi har med at gøre.

Selve formen og designet er ret simpelt og ikke noget iøjefaldende. Det skulle da lige være mesh-designet på ydresiden af ørebøfferne, som stikker lidt ud, men ellers et ganske basik headset.

Man har fra producentens side også valgt at spare på mikrofonens design. Den er ganske fleksibel og mulig at indstille så den står som man vil have det og ikke kommer i vejen, men den er modsat sine “storebrødre” ikke mulig at trække ind i selve ørebøffen når man ikke bruger den. Det betyder at ønsker man at anvende Razer Kraken X uden for hjemmet så vil mikrofonen hurtigt afsløre headsettets sande formål – gaming.

På bagsiden af den venstre øretelefon finder man to knapper. Den ene kan der trykkes på og muter mikrofonen efter behov, mens den anden er til at rulle på og justere lydstyrken med. De er ret tydeligt forskellige så det er nemt at finde den rette knap uden at skulle kigge.

Selve kablet på Razer Kraken X er ret stift og det betyder at det for mit vedkommende på intet tidspunkt viklede sig omkring sig selv eller var i nærheden af det. Det virker også til at kunne holde til lidt af hvert, så det er måske heller ikke det første der ryger efter forhåbentlig mange timers gaming. I enden af kabelt er der et L-stykke til 4-pin jack som man kan slutte til sin mobiltelefon eller anden kombostik og så medfølger der også et splitterkabel, hvis man har separate indgange til henholdsvis ens lyd og mikrofon på computeren.

Funktionalitet

Apropos mange timers gaming, så kan man komme langt med design, men hvis det hele ikke er sammensat til at levere en god lydoplevelse også, så kan det hele være lige meget. Vi ser i de næste afsnit nærmere på de mere “håndgribelige” dele af Razer Kraken X.

Lydkvalitet gaming

Kraken Xs primære formål vil for de fleste naturligvis være gaming for det er dét som dette headset er bygget til. Dog vil jeg sige at dette afhænger stærkt af hvilke typer af spil man spiller og hvad man også laver mens man spiller. Store eksplosioner er Kraken X ganske gode til og generelt store lydeffekter kommer godt igennem. De kan også spille relativt højt så det nærmest føles som en vibration når der kommer større brag i skydespil eksempelvis. Ved mere detaljefokuserede spil skinner det lidt igennem at Kraken X har stor fokus på bund og mellemtoner.

Ser vi derimod på dens tagline som værende et 7.1 surround headset, så skal man i den forbindelse bemærke at dette kun gælder Windows 10 64-bit brugere i udgangspunkt og det kræver i øvrigt at man installere en separat app som der dog medfølger en kode til i æsken til Kraken X. Surround delen er O.K. og så heller ikke mere end dét. Man får en lille smule ekstra dybde i lyden, men eftersom de fleste spiludviklere i dag er begyndt at udnytte stereo-headset bedre end før så er forskellen bare ikke stor når det er virtuelt surround.

Lydkvalitet musik

Razer Kraken X kan sagtens anvendes til musik, men man skal som altid huske at slå surround fra da det giver en mærkelig lydoplevelse når musik kommer gennem dette filter. Afhængigt af hvilken type af musik vil Kraken X være en større eller mindre succes dog. Eksempelvis er det ligesom med spil ganske fint til elektriske lyde med meget bund, men så snart diskant spiller ind så kommer headsettet her til kort. Jeg lytter ofte til Jazz og Blues når jeg skal slappe af og især her samt hvor der er høje pitches og stemmer så minder Kraken X en konsekvent om at det primært er bygget til gaming.

Mikrofon

Lydkvaliteten i mikrofonen er overraskende detaljeret og overlever også man råber lidt i det, så dem i den anden hører ganske fint når man snakker til dem. Derimod er det dog lidt irriterende når man ikke spiller med andre at man ikke kan fjerne mikrofonen hverken opad eller ind i headsettet som man ellers er vant til fra andre Kraken headset. Støj udefra er den ikke god til at screene ude synes jeg så man får nok lidt svært ved at spille i stuen, især hvis konen snakker i baggrunden mens man forsøger at spille med sine venner.

Komfort

Som noget nyt er gaming producenter begyndt at tænke på dem der bruger briller. Selv bruger jeg ikke briller til syn, men jeg spiller ofte med mine Gunnar briller når jeg spiller i aftentimerne, så det er rart at headsettene nu har indbyggede kanaler, som gør at det er en mere behagelig oplevelse. Det er ikke, for mig i hvert fald, den store forskel, men småt er også godt. Nu mangler vi bare at flere gaming producenter begynder at tænke på vores venstre-hånds gamende venner også.

Takket være vægten og en ret tyk polstring bag kunstlæderet er Kraken X et utroligt let headset at have på hovedet. Jeg kan ikke helt benægte at kunstlæderet ikke gav nogle svedeture i den fugtige danske sommer, men det er noget man enten døjer med eller ikke. Jeg gør, men foruden det er det utroligt komfortabelt at have på hovedet.

Konklusion

Med Kraken X leverer Razer et gaming headset i den lidt billigere ende af deres egen skala, mens de dog samtidigt bibeholder de væsentligste funktioner og et fint nok headset til prisen. Lyden er klar, om end ikke så detaljeret, men samtidigt er komforten helt i top. Razer Kraken X understøtter også virtuel 7.1 surround. Det er ikke grundet surround man skal erhverve Kraken X i hvert fald, men det er der dog heldigvis andre årsager til for i bund og grund har man med et simpelt headset at gøre med et robust design, ok lyd og et kabel, der ser ud til at holde til lidt også.

Positivt

  • Simpelt design
  • Robust
  • God komfort

Negativt

  • Lydkvalitet mangler diskant og bedre balance

Pris og tilgængelighed

Vejledende udsalgspris 59,99 EUR.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For ikke så lang tid siden annoncerede vi at Razer fejrede 10 millioner solgte Razer DeathAdder mus, men en anden af deres populære serier er deres Kraken headset, som ligeledes er at finde i mange gameres hjem. Seneste skud fra stammen er Kraken X,...Test: Razer Kraken X 7.1 gaming headset