mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Kishi V2 mobil controller

Test: Razer Kishi V2 mobil controller

Don’t fix what ain’t broken plejer man at sige, men alligevel vover Razer pelsen og lancerer en ny Kishi V2, som er en videreudvikling af deres tidligere testede mobile controller til android telefoner.

Hvad er der i æsken?

Der er tale om en nu bredere æske end på forgængeren og det er der en god grund til, som vi kommer ind på i designsektionen. Indholdet er dog (næsten) ligeså beskedent og består af selve controlleren og en manual, men i denne omgang har man også to ekstra gummi-puder, som man kan bruge til at understøtte forskellige telefoner og give dem en anden støtte om nødvendigt, så de står bedre fast i selve controlleren.

Design

Razer Kishi V2 minder mest af alt om Nintendo Switch controllerne, hvis man kender disse, hvor mellemstykket bare er fast og ikke muligt at tage af. Princippet er faktisk næsten det samme dog og går ud på at i stedet for at man sætter en konsol mellem endestykkerne, så sætter man sin Android telefon i midten og sørger for at USB-C porten kobles til i bunden af telefonen.

Modsat sin forgængers design så er Kishi V2 med en skinne i midten, som lader dig udvide breden på enheden så du kan have plads til forskellige størrelse telefoner. Denne løsning gør det langt nemmere at sætte en telefon i, men det betyder så også at Razer Kishi V2 fylder en smule mere i tasken når den skal transporteres med.

Razer Kishi V2 har to analoge sticks på hver sin side og så har du en analog D-pad i venstre side med fire primære knapper på højre. Den minder egentlig bare om en controller, der mangler noget i midten og det er så her de fleste USB-C Android mobiltelefoner burde kunne passe ind. Min Samsung Galaxy Note 10 Plus med en ret stor skærm kan i hvert fald snildt passe ind og Razer mener telefoner op til 170 mm bør være kompatible.

Sammenlignet med sin forgænger så har Kishi V2 lidt flere knapper, hvor det især er de to programmerbare multifunktions-taster, der er interessante, idet du kan kode dem til at gøre hvilken tast du ønsker. Desværre er selvsamme knapper, M1 og M2, placeret lidt uheldigt og man kan meget nemt komme til at trykke dem ned mens man forsøger at aktivere nogle af de andre trigger-knapper.

Knapperne i sig selv virker dog til at have fået et løft både, idet de giver en taktil feedback på de fire knapper til højre og så er vandringen på de øvrige knapper generelt lidt mere faste og med mere modstand, så du mærker bedre når du aktiverer dem.

Razer Kishi V2 øverst og Razer Kishi fra 2020 nederst

I bunden af Razer Kishi V2 har du en USB-C port, som udelukkende er en passthrough port til så din telefon kan lade op. Da gaming tager temmelig meget af ens batteri, så er det meget rart at kunne lade op mens man spiller.

De analoge taster har også fået et nyt design og lidt ny form og her må jeg egentlig sige at for mig personligt var de gamle taster en smule bedre fordi mine pølsefingre sad bedre fast i uddybningen end på den mere buede form på det nye design, men jeg tænker det er en smagssag.

Razer Kishi V2 øverst og Razer Kishi fra 2020 nederst begge i sammenfoldet tilstand

Bagsiden af Razer Kishi V2 er i øvrigt rillet og du har i udgangspunkt et bedre greb om enheden. Jeg kunne godt mærke forskel under fingerspidserne og i hånden på overfladen, men det var ikke noget, som jeg umiddelbart følte gav mig et bedre greb egentlig.

Det som dog designmæssigt er blevet bedre er hvor nemt det er at smide sin telefon i selve Kishi V2 controlleren og også at tage den ud igen. Det var ikke helt nemt for alle modeller med den første Kishi controller, så det er klart et plus.

Funktionalitet

Razer Kishi V2 kommer på et meget passende tidspunkt, hvor blandt andet Diablo Immortal er blevet meget populært blandt mobile gamere og med god grund. Jeg har selv spillet det på PC da det “udkom”, men kunne virkelig også godt nyde det på Kishi V2.

Det er mig en gåde at spil som Wild Rift stadig ikke er understøttet , men der kommer løbende bedre spilunderstøttelse til mobile controllere som netop Kishi V2. Selv synes jeg fx det er fint at spille Fortnite på min telefon så jeg kan spille med min søn når han optager vores PlayStation for på mig er det bedre at spille på mobilen end at lave split-screen i Fortnite på konsollen.

Efter at have spillet nogle sessioner kan jeg virkelig mærke at knapperne er blevet bedre på Kishi V2 og jeg mærker bedre kontrol over spillet generelt fordi de giver mig feedback. Selvom jeg indledningsvist syntes at de analoge sticks var bedre på forgængeren, så synes jeg de nye er noget man godt kan vænne sig til. Jeg synes så stadig de gamle var en anelse bedre, om end de havde en større vandring og dermed kunne man til tider miste kontrollen over dem.

For at remappe tasterne på din Razer Kishi V2 skal du installere Razer Nexus appen, som er gratis at downloade. I denne app kan du se, hvilke apps og spil understøtter din controller. Du kan også launche spil herfra, men for at være ærlig så virker appen upoleret og forældet, idet nogle af ikonerne er grynet og af lav opløsning.

Du kan dog som nævnt kode de to knapper til at gøre som du ønsker og det er meget bekvemt, hvis du har et spil, hvor du hellere vil have nogle knapper oppe ved trigger-knapperne, men som nævnt kan disse to specialknapper være i vejen. Der er det så også godt at du kan slå dem fra i stedet for at have dem til at gøre noget, hvis du som jeg har pølsefingre, der ikke kan styre så mange knapper tæt på hinanden.

Razer Kishi V2 til højre og Razer Kishi fra 2020 til venstre side om side

Razer Kishi V2 har også en dedikeret knap til at tage screenshots med og også en knap til at starte den nævnte Nexu app med. Det er ikke noget jeg selv brugte så ofte, men muligheden er der for dem, der vil dele indhold med vennerne eller ønsker hurtigt at kunne hoppe ind i sine spil gennem en platform. Jeg synes dog som nævnt ikke at Nexus appen er helt så veludført, som jeg føler controlleren er.

Konklusion

Razer har optimeret Kishi V2 controlleren på flere punkter. Den har bedre taster og telefonen er langt nemmere at sætte i og tage op igen. Kompabilitet med spil er den samme og den gamle controller har stadig en smule mere mobilitet at byde på, idet den sammenfoldet fylder en anelse mindre. Kishi V2s knapper er dog bedre og med mere feedback, selvom jeg skulle bruge lidt tid til at vænne mig til de nye analoge sticks med mindre vandring og mindre greb. Alt i alt dog en forbedring på flere punkter, som gør mobil gaming ret så underholdende og en klar forbedring i forhold til at spille direkte på skærmen. Det er dog stadig spiludivklerne der skal oppe sig og tilbyde os flere spil, der understøtter disse mobile controllere før det virkelig kommer til at gøre den helt store forskel. Det bliver dog bedre og bedre.

Positivt

  • Gode taster
  • Nem montering af telefon
  • Flot design
  • Programmerbare knapper
  • USB-C passthrough til opladning mens man spiller

Negativt

  • Fylder en del selvom den er foldet og ikke i brug
  • M1 og M2 knapper lidt malplaceret
  • Razer Nexus app trænger til lidt kærlighed

Pris og tilgængelighed

Vejledende salgspris 119,99 EUR

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Don't fix what ain't broken plejer man at sige, men alligevel vover Razer pelsen og lancerer en ny Kishi V2, som er en videreudvikling af deres tidligere testede mobile controller til android telefoner. Hvad er der i æsken? Der er tale om en nu bredere æske...Test: Razer Kishi V2 mobil controller