søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer BlackWidow X Chroma mekanisk gaming tastatur

Test: Razer BlackWidow X Chroma mekanisk gaming tastatur

I lang tid har Razer domineret markedet for mekaniske gaming tastaturer, særligt ved lancering af BlackWidow serien, som hurtigt blev mange gameres favorit grundet et fedt design og god performance. Der kom hurtigt forskellig udvikling på serien, men det var moderat og konkurrencen blev hård, men nu har vi fået Razer BlackWidow X Chroma, der bringer nyheder og forbedringer med sig til serien, som vi nu ser nærmere på.

Hvad er der i æsken?

Den sorte rektangulære æske Razer BlackWidow X Chroma kommer i er der som sådan ikke noget nyt i. Man har hul igennem til en håndfuld taster, så man kan føle og høre dem. Selve tastaturet er gemt nede i æsken med en gennemsigtig plastik på toppen og skum i siderne, så den føles godt pakket og beskyttet. Foruden tastaturet og den obligatoriske korte opsætningsmanual med dertilhørende velkomstbesked og Razer klistermærker er der ikke andet at finde.

Design

Eftersom denne serie af mekaniske gaming tastaturer fra Razer har relativt mange år på bagen er det nærmest uundgåeligt at drage nogle sammenligninger eller i det mindste reference til de tidligere oplevelser man har haft. Det skal dog cementeres at for den hardcore kender af Razer, så er der med Razer BlackWidow X Chroma altså tale om et helt nyt tastatur, da selv udseendet med det samme er evident anderledes. Det kommer vi ind på i de næste par afsnit.

razer-blackwidow-x-chroma-lifestyle-1

Først og fremmest er Razer BlackWidow X Chroma endnu mere hårdført og robust end sin forgænger, idet toppen er lavet af et stykke metal. Dette kan man se, hvis man skulle have mod på at fjerne alle knapperne fra deres switches. Hvis man skulle bruge pengene på dette tastatur kan jeg også anbefale denne øvelse, da man herved vil kunne mærke og se den formidable byggekvalitet dette tastatur er udført i. Denne løsning med et stykke metal i toppen til at holde tastaturet på plads giver en ekstra robusthed i et i forvejen robust design og når man ligger Razer BlackWidow X Chroma på sit skrivebord føler man at dens tyngde gør at man føler den bliver ét med skrivebordet for det er nærmest ikke til at rykke.

For at gøre Razer BlackWidow X Chroma mere appellerende til en bredere gruppe af mennesker er det blevet designet uden makrotasterne i siden og minder dermed mere om et “almindeligt” tastatur og med de mere gængse knapper man forventer at se. Det er dog ikke alt for derudover er selve skrifttypen på Razer BlackWidow X Chroma lavet mere “elegant” kan man vel kalde det. Tror mange gamere vil blive skuffet af netop dette designvalg, da den særlige skrifttype var kendetegnene for Razer og min helt egen subjektive holdning var skam også positiv omkring den og en smule skuffelse kom da også over mig da jeg så den nye skrifttype. Ikke fordi skrifttypen på Razer BlackWidow X Chroma ikke er pæn, men den er bare ikke en gamer-font og hvis Razer er “by gamers for gamers”, hvorfor skal man nu lige pludselig tage højde for andre? Mindre detalje, men en der kan have en stor betydning for nogle brugere.

20160524_035704756_iOS (1)

For at gøre opkopblingen af Razer BlackWidow X Chroma nemmere er man nu gået over til at der kun er behov for en USB-port til tilslutningen, men til gengæld er der ikke nogen audio-passthrough, hvilket sagtens kan være forbundet med denne ene USB-port. Personligt kan jeg sagtens undvære dette og vil langt hellere bare have at tastaturet optager én USB-port. Endnu et designvalg, der giver en nemmere opsætning er kabelføringsmuligheden under tastaturet. Det er lavet således at der er kabelkanaler bygget ind i bunden af Razer BlackWidow X Chroma, som gør at man kan guide kablerne væk til den ene eller den anden side, således at tastaturet ikke skal hvile på dem eller at man skal bruge fødderne på tastaturet for at undgå disse. Det er endvidere, som det ses af nedenstående billede, muligt at guide kablet af tastaturet den ene vej og af ens mus den anden.

razer-blackwidow-x-chroma-lifestyle-7-2

For ikke at lade det åbenlyse være usagt så er her også en kort gennemgang af det helt sorte tastatur, der, som navnet angiver, er med Razers Chroma-belysning, som giver separat farve i hver tast. Ganske vist er belysningen en smule dæmpet i forhold til den Chroma jeg tidligere har testet, men det er ganske lidt vi snakker om. For at være ærlig skulle jeg forbi Razers hjemmeside for at læse om det virkelig kunne passe for at få dette bekræftet. Dermed ikke sagt at belysningen er for dæmpet, men som nævnt indledningsvist vil der blive trukket nogle sammenligninger for at pointere, hvordan Razer BlackWidow X Chroma skiller sig ud.

20160524_035848804_iOS (1)

Razer BlackWidow X Chroma har sine medietaster og genveje gemt bag FN-tasten, således at denne skal holdes nede når man eksempelvis vil styre lysstyrke, lydstyrke, skifte sang, aktivere gaming-mode osv. Modsat de fleste andre tastaturer på markedet er FN-tasten placeret til højre for mellemrumstasten og det er der måske nogle Razer-nytilkommere der skal vænne sig til. At tasterne er “gemt” bag FN giver mulighed for det kompakte design, som Razer BlackWidow X Chroma har, men det gør det en smule uhandy at håndtere.

Funktionalitet

Razer BlackWidow X Chroma er ganske vist et plug-and-play produkt, men prompter installation af den anbefalede Razer Synapse software, der gør det muligt at tilpasse tastaturet efter ønske og behov. Hvis man i forvejen har en Razer konto og logger ind så kan man via cloud hente sine profiler for tastaturet ned, selvom de stammer fra en anden BlackWidow. Dette sparer brugeren for en masse tid ved oprettelse af profiler og tildeling af makroer, hvilket er en ganske fed feature skulle man have haft et BlackWidow tidligere.

For et stykke tid siden valgte Razer at udvikle deres egne mekaniske switches og det er disse man finder i Razer BlackWidow X Chroma i Green udgaven, som i øvrigt er den larmende (clicky) udgave. Hvorvidt en switch skal være clicky, stille og med eller uden taktil feedback er en smagssag og kommer også delvist an på de spil man spiller. Personligt kan jeg godt lide den taktile feedback, men clicky har jeg været foruden i lang tid, da jeg har boet et sted, hvor en sådan kunne irritere resten af beboerne i lejligheden, men nu hvor dette ikke længere er tilfældet er den klikkende lyd fra Razer BlackWidow X Chroma nærmest nostalgifremkaldende. Razer lover at deres egne mekaniske switches giver en hurtigere aktivering, genaktivering og er med en kortere vandring, men dette er lidt ligesom flere DPI på en mus, ikke noget det menneskelige øje nødvendigvis kan opfange, men er bestemt en sikring mod at tastaturet er ens flaskehals. Hvis noget går galt, så kan det altså være en selv man skal pege på. Med en holdbarhed på op imod 80 millioner tasteanslag er Razer BlackWidow X Chroma måske ikke en så dyr investering som prispunktet ellers kunne være indikativ for da man kan forvente at have et tastatur i lang tid.

razer-blackwidow-x-chroma-redo-2

Disse Razer mekaniske switches er overraskende nok gode til både gaming og skrivearbejde. Årsagen til at jeg siger overraskende er at de er udviklet af et gaming firma, hvor man kunne frygte at man ville forglemme den målgruppe, der også bruger deres tastatur til andet end at spille på. Noget man fx ikke nødvendigvis mærker med det samme på et mekanisk tastatur er modstandskraften på tasten, som er påkrævet for at aktivere en tast. Hvis modstandskraften er for stor så kan man efter noget tid blive træt i fingrene af at skrive meget, men trods den taktile feedback på Razer BlackWidow X Chroma er dette ikke tilfældet. Jeg følte jeg kunne både spille og skrive i lang tid uden at mine fingre blev trætte. Razer BlackWidow X Chroma har dog ingen håndledsstøtte, hvilket gør at man alligevel kan blive træt i længden, hvis ikke ens hænder kan få den rette vinkel på tastaturet.

Den nævnte Synapse software, som åbner op for Razer BlackWidow X Chromas muligheder er klart anbefalelsesværdig at installere, selvom det kræver lidt arbejde at få sat op fra grunden af, skulle man som ovennævnt ikke have et tidligere produkt i serien. Razer udvikler konstant på deres softwarepakke og indlemmer i stigende grad nye og brugbare features, der skal gøre det nemmere for gamere at blive bedre til at spille. Blandt disse funktioner er blandt andet en oversigt over de taster man anvender mest under bestemte spil, men ligeledes opkobling af belysning til ens spil, således at man fx kan få tastaturets lys til at ændre sig i takt med det liv man har i Black Ops III fx. Jeg vil ikke gå ind på alle detaljer her, men pointerer blot hvor inkarneret et gaming produkt Razer BlackWidow X Chroma er og det skinner altså igennem – trods den elegante skrifttypeændring – at der er tale et produkt skabt af gamere for gamere. Denne del af softwaren har en lille smule stabilitetsudfordringer måtte jeg dog erkende da den til tider fejlede med at loade.

//media.ereviews.dk/#!album-194

Belysningen, som i øvrigt er en smule dæmpet i forhold til den almindelige BlackWidow Chroma, er nem at sætte op, ligeledes gennem Synapse og man kan tilføje en masse smarte effekter skulle man have lyst til dette. Hvis ikke man bliver irriteret af dette blink mens man spiller så skal man da endelig slå sig løs, personligt vil jeg dog holde mig til den faste ene farve efter valg.

20160524_035933294_iOS (1)

Konklusion

Med en friskt om end moderat designopdatering er Razer BlackWidow X Chroma tiltænkt det lidt bredere publikum, der ønsker mere elegante taster og generelt en forbedret udgave af et i forvejen populært tastatur. Med en metal-top får man både robusthed, men giver også et kvalitetsstempel for hvis de mekaniske switches nu skal holde 80 millioner anslag så er der ingen grund til at resten af konstruktionen skal give op inden da. De mekaniske switches i Razer BlackWidow X Chroma, som er udviklet af Razer selv, er ganske behagelige at spille og skrive på og vigtigst af alt er de præcise og giver fin feedback tilbage til brugeren. Mekaniske gaming tastaturer er nærmest blevet synonymt med flerfarvet baggrundsbelysning, men Razer tager dette et skridt videre og implementerer belysning, der tilpasser sig dine populære spil og du kan have et utroligt responsivt, præcist og personliggjort tastatur med masser af fede features skræddersyet til gamere.

[checklist]

  • Responsive og gode taster
  • Kvalitetsindtryk
  • Finish og design
  • Kabelstyringskanaler

[/checklist]
[badlist]

  • Utraditionel tasteplacering (FN)
  • Stabilitet med Chroma implementering

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

25 KOMMENTARER

  1. Hej Goran.

    Jeg har en søn på 11år der lige har købt et Razor BlackWidow X Chroma, men er blevet slemt skuffet da han ikke kan indstille til alle de lyseffekter han har set på youtube.

    Det er godt nok et BlackWidow Chroma, altså uden ¨X¨ han har set på nette, men indstillingsmulighederne er langt fra som forventet. Gør han noget forkert eller er dette et tastatur uden så mange effekter som det gamle Chroma ?

    Med venlig hilsen.

    Kristian Juel-Grunnet

  2. Hej Kristian,

    Tak for din input. Selvom det er et stykke tid siden jeg har testet Chroma (uden X) så mindes jeg ikke den kunne mere end Chroma X. Tværtimod har softwaren for Synapse udviklet sig til at det er med timere, hvilket det ikke var tidligere. Der kan dog være en forskel i aktivering af belysningen, hvorfor jeg helst ser at I linker til den video af belysning I har set, hvorefter jeg vil forsøge at researche noget mere.
    Umiddelbart er der en undermenu i Razer Synapse softwaren, som hedder Chroma Configurator, som giver adgang til denne menu, hvor man kan indstille sine taster på alle mulige måder.

    https://i.imgur.com/ASxsgKp.png

    Man kan også under dette officielle link finde profiler, som man kan downloade og integrere i sin egen Chroma for at spare sig selv noget tid, hvis man kan lide opsætningen:

    http://www.razerzone.com/chroma-workshop

    Med venlig hilsen

    Goran Popadic

  3. Hej Goran.

    Tak for dit svar, kan forstå at vi mangler at downloade programmet Chroma Configurator, hvilket jeg har forsøgt uden held.

    Har været forbi Razers side, men kan ikke finde noget der hedder Configurator til downloade!

    Med venlig hilsen.

    Kristian 🙂

  4. Hej igen,

    Denne feature bør være muligt med det tastatur I har erhvervet jer. Der skal ikke installeres Chroma Configurator, den kan tilgås gennem Chroma Synapse når I vælger lighting så står det til højre for indstillingsmuligheden.

    Mvh
    Goran Popadic

  5. Hej 🙂

    Når vi vælger Lighting og “Wave”, kan vi kun vælge “Direction” og “Brightness” og altså så ikke tid og alle de andre ting der ses på videoen på nettet.

    Med venlig hilsen.

    Kristian 🙂

  6. Hej igen,
    Jeg har som nævnt det samme tastatur og her får jeg ved lighting mulighed for at klikke på denne Chroma Configurator genvej, som efter valg af Wave giver mig mulighed for at vælge tid.

    https://i.imgur.com/6D9puEu.png

    Hvis I ikke skulle have denne knap så tjek via møtrikken om I har den seneste version af Synapse softwaren og hvis ikke så tjek for opdateringer så I kan få det.

    https://i.imgur.com/QBHWcKM.png

  7. Hej Goran.

    Det er gjort samme dag vi købte det, vi har software version 1.54.7 til Mac.

    Kristian 🙂

  8. Er vi ude i noget Mac/PC noget, er der forskel på hvor meget man kan med PC og Mac ?

  9. Hej igen,
    Se der hopper min kæde desværre af for jeg har ikke Mac og teste dette på. Jeg kan dog se at denne opdatering tilsyneladende endnu ikke er nået til Mac og Chroma Configurator er noget Mac-brugere venter på i spænding og har ventet på siden feb 2015 :\

    På den anden side så er Razer Synapse softwaren en cloud-baseret løsning, hvorfor jeg kun kan foreslå at man, om muligt, forbinder tastaturet til en Windows maskine for at lave sine indstillinger og gemmer dem i skyen for at se om de bliver synkroniseret med softwaren i Mac, hvor man så, på nuværende tidspunkt, desværre ikke kan justere disse indstillinger.

    Der er ikke forskel på mulighederne i de to så vidt jeg kan se. Blot en forskel i Mac vs. PC 🙁

    Er selv gammel Mac bruger så kender frustrationen såmænd.

  10. Tak for din tålmodighed og hjælp med dette, vi forsøger med opkobling til PC og ser hvad der sker.

    Med venlig hilsen.

    Kristian Juel-Grunnet

  11. Det var såmænd så lidt. Håber det løser det indtil der kommer en opdatering til softwaren på Mac.

    God weekend ellers.

    Mvh
    Goran Popadic

  12. Sidste nyt :).

    Det virker på PC, nu kommer Chroma Configuration som mulighed :), men tastaturet kommer ikke frem, der står “Image failed to load”.

    Kristian.

  13. Se, det sidstnævnte er ikke noget jeg selv har haft problemer med, men jeg kan læse på forskellige fora at nogle har haft held med at slette Razer Synapse og installere det påny. Husk at genstarte PC i mellem processerne.

    Håber det løser problemet.

    Med venlig hilsen

    Goran Popadic

  14. Hej Goran

    Min søn har lige købt et Blackwidow X Chroma. Dog er der et problem i Chroma Configurator. Den vil ikke loade billedet af tastaturet (image failed to load), som er nødvendig når han selv vil lege med tastaturet. Kan du hjælpe?

    Mvh

    Niels

  15. Hej Niels,

    Det kan i visse tilfælde løses på forskellige måder. Enten ved at slette Razer Synapse og installere det påny, eller ved at starte applikationen som administrator en enkelt gang.

    Håber det hjælper.

  16. Hej Goran,
    Jeg har lige fået mit black widow chroma og når jeg tilslutter usb’et så kommer der en mærkelig bib lyd som er rigtig irrenterende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ? Kan du hjælpe mig ? På forhånd tak.

    Mvh,
    Sebastian

  17. Hej Sebastian,
    Det er ikke noget jeg selv har oplevet før, men kunne jeg bede dig om at uddybe en smule for, hvornår bip lyden opstår og hvor denne kommer fra? Er det fra selve computeren at bip lyden kommer eller er det tastaturet? Er lyden vedvarende eller kun når du slutter tastaturet til? Kommer bip lyden når du tænder computeren, hvis tastaturet er sluttet til og computeren slukket inden?

    Jeg prøver gerne at se om det er noget jeg kan hjælpe dig med at identificere, men som nævnt ikke noget jeg har oplevet før.

    Med venlig hilsen

    Goran Popadic

  18. Hej igen lyden den kommer når jeg tænder for lyset i tastaturet lyden. Lyden bliver svagere når man setter lysstyrken ned
    Mvh,
    Sebastian

  19. Hej igen Sebastian,
    Jeg har forsøgt at lede efter andre, der har samme problematik, men desværre uden held. Hvis du har mulighed for at dele en video af problematikken på en eller anden måde kan jeg måske hjælpe videre.

    Beklager at jeg ikke er til mere hjælp, men det virker som et meget mystisk problem, som jeg dog gerne vil hjælpe dig med.

    MVH

    Goran

  20. Hey, jeg har et Razer blackwidow chroma tastatur. når jeg klikker på en at mine knapper kan den sætte sig fast uden jeg rør ved en, man kan ikke se at den sidder fast jeg tror at det har noget med usb-kablet at gøre

  21. Hej Rasmus,

    Tak for din henvendelse. Jeg vil i første omgang råde dig til at opdatere softwaren og firmwaren på selve tastaturet. Det kan være det løser problematikken. Hvis ikke kan det være defekt. For mig tyder det dog på en software-fejl, som måske kræver at du fjerner og geninstallere driveren til tastaturet. Det vil sige gennem Razer Synapse afinstallering og geninstallering.

    Håber det hjælper.

    Mvh Goran

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I lang tid har Razer domineret markedet for mekaniske gaming tastaturer, særligt ved lancering af BlackWidow serien, som hurtigt blev mange gameres favorit grundet et fedt design og god performance. Der kom hurtigt forskellig udvikling på serien, men det var moderat og konkurrencen blev...Test: Razer BlackWidow X Chroma mekanisk gaming tastatur