fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Abyssus Essential optisk gaming mus

Test: Razer Abyssus Essential optisk gaming mus

I en verden fyldt med specielle funktioner, trådløs opladning, håndfuld og flere knapper på gaming mus, så føles det som om det simple produkt er blevet en smule overset, men ikke desto mindre er der mange gamere, der sværger til en mus med det minimale, eller essentielle. Ikke kun grundet navnet, Razer Abyssus Essential, men også kvag sin simple fremgang kommer denne mus fra Razer netop og appellerer til denne målgruppe. Razer Abyssus Essential er en kompakt mus med blot tre knapper og af ekstra features kan man “kun” nævne Chroma belysning og understøttelse af Razer Synapse 3 softwaren. Vi ser nærmere på om Razer har skåret for mange hjørner.

Hvad er der i æsken?

Den lille æske til Razer Abyssus Essential er der intet iøjefaldende ved. Der er tale om en lille sort æske med grønne detaljer, men når man pakker musen op er den indvendige indpakning af musen med genbrugspap og det er man ikke ligefrem vant til fra producenten. Når der nu er tale om en mus i entry klassen, så at kalde den, så synes jeg personligt det er ok, men det kan godt være andre forventer noget andet af netop Razer brandet. Indholdet er også beskedent og består af blot mus og manual med dertilhørende klistermærke med Razer logoet.

Design

Razer Abyssus Essential er en gaming mus med et ganske simpelt design. Der er ikke mange knapper at gøre godt med, men for mange gamere er dette også ganske fint for de skal ikke bruge frem og tilbage knapper i browseren, idet deres mus har ét formål og det er at være præcis og nem at bruge. Simpliciteten skyldes naturligvis også at Razer Abyssus Essential hører til en serie af mus, hvor pris også har en betydning og man ønsker at tilbyde gameren det essentielle, som denne har behov for, fremfor en masse ekstra funktioner.

Der er dermed tale om en gaming mus med blot to hovedknapper og en scroll-knap, der i sig selv har en knap indbygget også og disse knapper er programmerbare gennem softwaren, som vi kommer lidt nærmere ind på lidt senere. De to store og primære knapper er dog lavet således at de har en bue på toppen og det gør dem faktisk ret behagelige at holde om samtidigt med at det føles som om ens fingre er fanget. Dette er ment på den gode måde, idet det føles som om fingrene har fuld kontrol over knapperne idet selve knapperne buer indad på midten.

Idet Razer Abyssus Essential buer en smule på den bagerste del af “kroppen” så føles den en smule større end den i virkeligheden er, men der er faktisk tale om en ganske kompakt gaming mus med blot 11,5 cm i længden og 3,7 cm i højden. Kompaktheden gælder dog også i siderne, hvor Razer Abyssus Essential ikke er særlig bred hellere og har kun 6,3 cm at gøre godt med i bredden. Det gør ikke musen ideel til større hænder, men det afhænger naturligvis også af, hvordan man holder på sin mus. Hvis ikke man anvender palm-grip, som jeg gør, hvor jeg smider hele hånden på overfladen af musen, så kan jeg forestille mig at det sagtens er brugbart. Størrelsesmæssigt er Razer Abyssus Essential dermed efter min mening bedre egnet til mindre hænder eller eksempelvis claw-grip.

Det fede ved Razer Abyssus Essential er dog at der er tale om en såkaldt ambidextrous gaming mus, hvilket vil sige at den på midten skiller og er identisk, således at den kan bruges ligeligt af både højre- og venstrehåndede gamere.

Razer Abyssus Essential er udstyret med Chroma belysning og det er således at der er lys i det Razer logo man har placeret på ryggen af musen, men der er også én lang LED-strip hele vejen rundt om musens bund nærmest. Denne LED-strip sørger for at musen kan smide lyseffekter ned på musemåtten man anvender og det giver faktisk en ret fed effekt.

Funktionalitet

Indstillingsmuligheder var måske en ekstra feature og ikke en essentiel del af en gaming mus for nogle år tilbage, men i dag er det bestemt en funktionalitet man ikke bør lade sig selv være foruden. Personligt spiller jeg flere forskellige spil og jeg har fire profiler jeg aktivt skifter imellem når jeg spiller afhængigt af om jeg spiller det ene eller det andet spil og om jeg er i Windows for at arbejde med nogle helt andre ting. Derfor er det vigtigt at det kan lade sig gøre og med Razer Abyssus Essential er det muligt gennem Razer Synapse 3 softwaren, som vi kigger lidt nærmere på i næste afsnit.

Software

For at kunne modificere knapper og belysning i Razer Abyssus Essential så er det nødvendigt at hente og installere producentens software. Det er også nødvendigt at lave en Razer ID bruger, så man kan aktivere softwaren, men det giver også den fordel at ens profiler og indstillinger bliver gemt uanset om man skulle være så uheldig at ens maskine brænder ned eller man blot låner en kammerats computer en dag.

Razer Synapse 3 understøtter både indstilling af Razer udstyr, men de har også indgået et fællesskab med et andet selskab, som er glade for belysning, nemlig Philips og deres Hue-produkter, som man så kan styre gennem den samme software som musen i øvrigt.

Softwaren til Razer Abyssus Essential er ret nem at gå til og den illustrerer musens funktioner på skærmen så man ved hvad man kan indstille. Det er eksempelvis muligt at skifte knappernes funktionalitet eller belysningens farve og effekter. Der er adskillige effekter at vælge mellem, men man kan også tilgå en avanceret menu, hvor man har lidt mere fri leg, om end denne giver langt mere mening når man har flere Razer Chroma enheder, der kan spille sammen.

Sensoren er ligeledes mulig at indstille følsomheden af i en undermenu for sig, hvor man enten lader knapperne styre de forskellige intervaller eller man blot sætter det til at have en foruddefineret skala, som den skal skifte mellem. Softwaren er ret omfattende, men uden at være ligeså avanceret og funktionsrig, som det er tilfældet med mere avancerede gaming mus fra Razer, der har flere knapper og funktioner.

Razer Hypershift

Razer Abyssus Essential understøtter også noget kaldet Razer Hypershift, som er en teknologi, der gør det muligt for musen at aktivere en undermenu af genvejstaster, således at den samme tast kan have flere funktioner. Med det begrænsede antal af knapper, som Razer Abyssus Essential har så er det også begrænset hvor mange kombinationer man kan lave, men det er nu en meget fed feature alligevel, som altså eksempelvis gør det muligt at bruge højre musetast til at zoome i første omgang og holder man en anden knap nede så vil den samme tast eksempelvis betyde at man reloader i stedet for at zoome. Måske ikke verdens bedste eksempel, men tanken er nu god nok.

Præcision

Den optiske sensor i Razer Abyssus Essential kan indstilles med en DPI fra 200 op til 7200. Det er absolut ikke det højeste man kan få nu til dags, men efter adskillige tests, så virker det som værende mere end rigeligt til sådan en som mig. Jeg vil sige at jeg gamer ikke mange timer om ugen, men når jeg gør, så skal tingene helst spille og der må ikke være nogle hickups. Disse var der bestemt ikke nogle af med Razer Abyssus Essential hellere. Det er en overraskende behagelig mus at spille med trods den kompakte størrelse og sensoren reagerer efter min mening ganske fornuftigt selv ved hurtige bevægelser. Så det er ikke på dette punkt man efter min mening kommer til at savne noget i denne mus.

Konklusion

Selvom Razer Abyssus Essential ikke byder på noget nyt og revolutionerende så kan man godt påskønne den simple måde den er udført på og sørger for at levere på det der i virkeligheden også er essentielt. Der er tale om en ambidextrous mus til både højre og venstre hånd, et robust og kvalitetsfuldt design med flotte detaljer og samtidigt er den optiske sensor præcis og musen god at spille med. Man skal affinde sig med at størrelsen ikke er så stor, men igen kan det sagtens være nogen der har en mindre hånd, som netop vil sætte pris på kompaktheden. Den er ikke udstyret med mange knapper, men man kan i hvert fald scope og skyde og så er det egentlig også nok for rigtig mange forskellige spil, især i MOBA og FPS genrerne. Derudover kan den lyse i alle regnbuens farver, så der er ikke meget man kan bashe Razer Abyssus Essential for.

[checklist]

  • Simpel
  • Flot og veludført design
  • Præcis i både sensor og knapper

[/checklist]
[badlist]

  • En smule lille og kompakt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejl. pris: 399,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I en verden fyldt med specielle funktioner, trådløs opladning, håndfuld og flere knapper på gaming mus, så føles det som om det simple produkt er blevet en smule overset, men ikke desto mindre er der mange gamere, der sværger til en mus med det...Test: Razer Abyssus Essential optisk gaming mus