søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Quad Lock MAG til iPhone

Test: Quad Lock MAG til iPhone

Vi skal her se på den nye MAG serie af covers og tilbehør fra Quad Lock, denne serie har kraftige magneter for at gøre det endnu lettere koble telefonen sammen med tilbehøret.

Hvad er der i kassen?

Sættet jeg fik til test var et Black Friday speciel tilbud, som består af følgende produkter.

MAG Case til iPhone 15 Pro

Cover til telefonen med MAG connector på bagsiden.

MAG Wallet

En kreditkortholder til at montere bag på coveret.

MAG battery pack

Powerbank der oplader telefonen trådløst, og som klikker fast bag på coveret.

Phone Ring/stand

Dette er faktisk ikke et MAG produkt, men en metal ring der drejes fast i connectoren på coveret og som kan bruges som fingergreb på telefonen, eller som støtte så telefonen kan stå selv hvis man f.eks. ser film på den.

Design og funktionalitet

Lad os starte med det vigtigste, MAG coveret til telefonen.

Det er lavet i sort plastik, med en tynd gummibelægning på indersiden.

Det passer stramt om telefonen, og giver god beskyttelse. Jeg har tabt min telefon et par gange under min test (ikke med vilje dog) og der er ingen skade sket på min telefon.

Der sidder metal knapper i coveret der aktiverer knapperne på telefonen når man trykker på dem. Det virker fint. Og der er ligeledes udskæringer til både højttalere og stik i bunden, og plads til hele kamerabulen på bagsiden.

Det er i fordybningen i midten at man tilkobler sit udstyr, holder, lader, stander eller andet fra Quad Lock. Fordi det er et MAG cover, sidder der en stribe kraftige magneter omkring connectoren, så kompatibelt MAG udstyr selv klikker sig fast. Ikke-MAG udstyr skal man stadig sætte fast ved at dreje det en kvart omgang så det låser mekanisk fast. Som f.eks. ringen/standeren. Den sættes fast i coveret ved at trykke den ind og dreje det en kvart omgang.

Ringen er to-delt og den inderste ring kan foldes ud og bliver holdt i den valgte position kun med friktionen mellem de to dele.

Det gør at man f.eks kan stikke en finger igennem den når man holder sin telefon for at have et ekstra sikker greb. Men i længden synes jeg ikke det var behageligt. Det jeg brugte den mest til var at støtte min telefon så den kunne stå på bordet mens jeg så film og tv på den.

Og det klarede den fint. Det er et simpelt tilbehør, men hvis man f.eks. sidder i tog eller fly og skal se film er det lækkert at telefonen kan stå. Det eneste problem er at ringen skal tages af hvis man vil oplade telefonen trådløst, i hvert fald på de tre QI ladere jeg har prøvet. Her startede opladningen ikke før ringen var fjernet.

Det næste tilbehør er et MAG tilbehør, en wallet i samme stil den Apple sælger, denne her klikker bare ind i connectoren og bliver hold fast af magneter, så den sidder lidt bedre fast end Apples version.

Oversiden er lavet i blødt plastik med læderprægning, mens undersiden er i hård plastik.

Den kan holde to kort, og den holder dem ret stramt, så den lille udskæring i bunden skal man bruge til at skubbe kortet op så man kan få fat i det og trække det ud.

Quad Lock MAG Wallet sidder godt fast på telefonen og jeg var ikke nervøs for at den skulle falde af mens jeg brugte telefonen.

Det sidste MAG tilbehør jeg testede var en MAG battery pack. Det er en powerbank der kan oplade telefonen trådløst.

Det er en kompakt powerbank der vejer 125 gram, og har en kapacitet på 5000 mAh. Den bliver opladet via USB-C stikket i bunden. Det er også i bunden at man finder 3 lysdioder der viser hvor meget strøm der er på batteriet, en lysdiode der viser om den trådløse opladning er i gang, og endelig en knap til at tjekke batteristatus.

Bagsiden er i solid sort plastik, naturligvis med Quad Lock MAG connector.

USB-C stikket kan også bruges til at oplade enheder via kabel, og den kan endda oplade en enhed via kabel mens den også oplader en enhed trådløst. Jeg har testet den trådløse opladning, det er det nemmeste og nok det mest brugte. MAG Battery Pack klikker nemt fast på coveret, og opladningen starter automatisk. Jeg testede opladningen med 9% batteri på min telefon, og efter 2 timer og 26 minutter var telefonen ladet op til 75% og Battery Pack var tømt. Under opladningen blev Battery Pack temmelig varm, noget Quad Lock skriver i deres brugervejledning er normalt. Men den bliver altså ret varm, så der bliver uden tvivl spildt en del strøm under trådløs opladning. Men det er praktik at man lige kan klikke en Battery Pack på hvis telefonen er ved at være tømt, og så fortsætte med bruge telefonen under opladningen.

Konklusion

Quad Lock systemet er smart, ingen tvivl om det. Der er er alverdens tilbehør, mounts og ladere. Sættet jeg testede var der heller ikke det store at udsætte på. Kortholderen var lidt stram hvis man havde to kort i, men jeg tror den vil give sig lidt efter man har brugt den noget tid. Ringen var smart, både som ekstra sikkerhed når man holder telefonen og som stander hvis man skal se videoer på sin telefon. Dog skulle jeg fjerne den hver gang jeg skulle oplade telefonen trådløst. Battery Pack er en lækker løsning på lidt ekstra strøm. Den fylder ikke alverden i lommen, og man kan bruge telefonen mens den er monteret. Jeg var lidt bekymret fordi den bliver RET varm under brug, og den kunne kun fylde ca 76% på min iPhone 15 Pro inden den løb tør. Men den er så praktisk, og kompakt at den kommer til at bo i min jakkelomme eller taske som sikkerhed mod at løbe tør for strøm.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Quad Lock MAG Case
Phone Ring/Stand
MAG Wallet
MAG Battery Pack
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på den nye MAG serie af covers og tilbehør fra Quad Lock, denne serie har kraftige magneter for at gøre det endnu lettere koble telefonen sammen med tilbehøret. Hvad er der i kassen? Sættet jeg fik til test var et Black Friday...Test: Quad Lock MAG til iPhone