søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Poly Sync 60 speakerbar

Test: Poly Sync 60 speakerbar

Hvad enten du er træt af at have headset på under møder eller I er flere, der skal sidde omkring samme kald, så er Poly Sync 60 måske den rette løsning. Vi har sat det på prøve.

Hvad er der i æsken?

Vores testeksemplar er et, der har været brugt et par gange før det nåede ud til os, så jeg kan ikke umiddelbart sige noget (fair) omkring indpakningen, mens indholdet består af selve højtaler, oplader og USB-A/-C kabel til opkobling.

Design

Selve designet af Poly Sync 60 er ikke helt nyt for os her på redaktionen, idet vi har testet lillebroren i form af Sync 20. Udseendemæssigt er Sync 60 “bare” en forlængelse af det samme flotte design, som er dækket af stof på toppen og hvor der kun er en tynd “bjælke” med plastik, hvor knapperne er at finde.

Knapperne på denne række er tydeligt adskilt og med tydelige ikoner for hvad deres funktion er til uden at det falder ud af designstilen så at sige. Det hele er tværtimod holdt stilrent og i adskillige nuancer af grå, mens knapperne er dem, der lyser op i forskellige farver. Egentlig er lyset bag tasten sikkert hvid, mens selve tasten har en farve, hvor Teams-knappen på Sync 60 er lilla, hvilket vist nok er et krav fra Microsoft.

Der er dog også en “lysbar” langs selve fronten af Poly Sync 60, som dog lyser op i forskellige farver og dette gør den afhængigt af status på enheden. Det kan være at den fortæller om enheden er tændt, i et kald eller om mikrofonen er mutet. Lyset er ret dæmpet, så det er ikke generende for øjnene.

På undersiden af Poly Sync 60 finder du dens stik til strøm og så også et USB-passthrough stik til webcam, hvis du vil forbinde et sådant uden at skulle optage en USB-port på din computer. Det er ikke at forveksle med de to USB-porte i siden af enheden, som er beregnet til at du kan oplade din telefon gennem Sync 60 også.

Det kræver dog at du har sat strøm til Sync 60 hvis du vil lade dine enheder gennem den, da den modsat eksempelvis Sync 20 ikke er udstyret med sit eget batteri.

Funktionalitet

Poly Sync 60 er ret nem at komme i gang med og kræver ikke den store opsætning. Du kan forbinde via USB porten i enheden direkte til din computer eller du kan bruge Bluetooth, hvis du foretrækker en trådløs forbindelse.

Hvis du vil forbinde via Bluetooth, så er Sync 60 udstyret med en NFC-chip så du kan nøjes med at læne din telefon op ad denne og så bliver du spurgt om du vil parre enhederne. Det gik i min test ganske smertefrit og hvis man deler sin Sync 60 med andre så giver det rigtig god mening, da forbindelsen så er ret hurtig. Umiddelbart kunne jeg forbinde to telefoner på Sync 60 uden problemer, men de ville ikke “dele” enheden. Det var den telefon, som fik fat i Sync 60 først, der havde forbindelsen indtil man slukkede den.

Lydmæssigt spiller Syn 60 ganske fint af en speakerphone at være. Det var sågar muligt at afspille musik på den og nyde den. Det er ikke nødvendigvis noget for audiofile, men hvis man ønsker én enhed til både sine samtaler og til anden lyd fra Pcen så kan den sagtens agere som en soundbar på kontoret uden problemer. Der er tilpas mængde af detaljegrad og bund til at man kan lytte til musik, men tonen er optimeret til stemmer, hvilket godt kan høres.

Du kan oplade din telefon mens du snakker via USB portene i siden af Sync 60

Hvis du har to Sync 60 enheder så kan du forbinde dem sammen og bruge dem i kombi. De bliver ikke af den grund stereo, men udvider blot lyden til at dække et større område. Det er dog kun en funktion, som jeg ved enheden besidder, men desværre ikke noget jeg selv kunne teste.

Poly Sync 60 er i øvrigt udstyret med hele seks mikrofoner, som er placerert rundt omkring på enheden, så du burde kunne blive hørt selvom du bevæger dig rundt omkring den mens du snakker. Det er tiltænkt at den kan stå midt på et bord eller et lokale og blive brugt af både én person såvel som flere til samme opkald.

Du kan lytte til en indspilning i nedenstående på hvordan mikrofonerne i Sync 60 så også klarer sig. Optagelsen er lavet i en kælder, så der er lidt genklang af det, men lyden er fint klar og tydelig efter min mening. Jeg begynder også at hamre på et clicky mekanisk tastatur til slut i indspilningen for at se, hvordan mikrofonerne klarer sig i forhold til den type af støj.

Konklusion

På prisen af Poly Sync 60 kan man godt se at det er gearet mod det professionelle marked og egentlig noget man forventer virksomheden køber til brugeren. Bevares, den har også professionelle features og er genial til møderummene og dem, der skal deles om et kald, men for hvad den er, så er prisen lige i den høje ende alligevel. Det siger jeg til trods for at lyden, især mikrofon, er ganske glimrende og helt klart bedre end at sidde med sin laptop eller massevis af headsets på markedet. Hvis man tager Poly Sync 60 for det den er, så er der tale om et ret fedt produkt, som kan gøre hverdagen nemmere for dem, der holder mange samtaler over computeren med andre. Dens størrelse er gearet mod flere deltagere fra samme ende af kaldet og til denne opgave klarer den sig egentlig ganske glimrende.

Positivt

  • God lyd
  • Gode mikrofoner
  • Flot design
  • Multifunktionel og kan bruges til både samtale og musik/medier
  • Nem at bruge

Negativt

  • Pris

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvad enten du er træt af at have headset på under møder eller I er flere, der skal sidde omkring samme kald, så er Poly Sync 60 måske den rette løsning. Vi har sat det på prøve. Hvad er der i æsken? Vores testeksemplar er et,...Test: Poly Sync 60 speakerbar