PocketBook har fornyet sortimentet og udstyret os med deres InkPad Color 3, som byder på et stort display og en masse farver. Den har været brugt til at læse alverdens bøger og en masse andet, så lad os se, hvordan den klarer sig.
Hvad er der i æsken?
Udover selve ebogslæseren har du ikke meget andet end et USB-C kabel til opladning/data og lidt papirværk.
Dog var vi på redaktionen også bestykket med et cover til at beskytte enheden med.
Specifikationer
- Display: 7,8″ E Ink Kaleido Plus 1404×1872 (gråtoner) / 702×936 (farve)
- Farver: 4096
- Touch: Ja
- Vægt: 270 gram
- Dimensioner: 134 x 189,5 x 7,95 mm
- Farve: Stormy Sea
- Batteri: 2900 mAh Li-Ion polymer
- E-bogsformater: DJVU, DOC, DOCX, EPUB, EPUB(DRM), FB2, FB2.ZIP, HTM, HTML, MOBI, PRC, RTF, TXT, CBZ, PDF(DRM), CBR, ACSM, CHM, PDF
- Lydbog understøttelse: M4A, M4B, OGG, OGG.ZIP, MP3, MP3.ZIP
- Forbindelse: Wi-Fi og Bluetooth
- Features: Sync via DropBox, spil, IPX8, PocketBook Cloud, ReadRate, Dropbox, Send-to-PocketBook
- Lager: 32 GB
Design
Designmæssigt minder InkPad Color 3 utrolig meget om sin forgænger, som i øvrigt ikke nåede at være på markedet særlig længe før vi her blev introduceret til den tredje i serien. Derfor er det mere nævneværdigt at sige at designet nu er en mere kantet udgave sammenlignet med den første model.
Jeg synes selv at den gamle version var mere “bog”-like, mens dette nye kantede design mere peger i retning af teknologi, men det er en smagsag ved jeg dog godt. InkPad Color 3 består hovedsageligt af plastik og hvis man vil ind til metallet skal man skille enheden ad. Nogle af elementerne er med hårdere plastik end andre, men alt i alt ikke et device, der oser af dyre materialer.
Dét til trods så føles InkPad Color 3 ikke billig eller skrøbelig, men til prisen den står til havde jeg måske forventet en smule bedre byggekvalitet. På bagsiden kan du i øvrigt fjerne et plastik-cover, som du i stedet kan hægte et andet cover på. PocketBook var så venlige at udstyre os med et cover til InkPad Color 3. Da skærmen, for ikke at sige ebogslæseren, er den størrelse den er, så er det faktisk en ret god idé med et cover, så denne kan beskytte skærmen, hvis man eksempelvis transporterer den i en taske med andre ting.
Nederst har InkPad Color 3 en USB-C port, som du bruger til at forbinde oplader eller computer med. Det er den eneste port tilgængelig på enheden, så du får ikke en adapter til jackstik så du kan slutte et par kablede hovedtelefoner til. Jeg havde desværre ikke en adapter liggende for ejg er næsten sikker på at det vil virke stadig. Til gengæld så har InkPad Color 3 indbyggede højtalere og Bluetooth, så det at den kan afspille lydbøger er trods alt en mulighed.
I stort set alle billeder og materialer fremstår PocketBook InkPad Color 3 som en ebogslæser, der skal stå oprejst og være i portræt-orientering. På denne måde finder du den bredde del af rammen i bunden, hvor du så også har fire knapper at gøre godt med. Skærmen vender dog orienteringen afhængigt af hvordan du vender ebogslæseren (forudsat du ikke slår denne funktion fra) så hvis du hellere vil have knapperne i en af siderne, som det eksempelvis er tilfældet på PocketBook Era, så er det altså også en mulighed.
Det er ikke kun displayet og kanterne, der har fået sig en opgradering for så vidt angår denne nu tredje generation af InkPad Color, som har et es under ærmet i forhold til den første i serien vi testede her på siden. PocketBook har nemlig sørget for at InkPad Color 3 nu er vandtæt med IPX8 rating og reelt betyder det at den burde overleve i en times tid ved to meters dybde. Det er ikke noget jeg vil anbefale man udsætter den for, da dens skærm ikke virker til at være responsiv når våd, men man kan da sidde ved poolen og læse uden at være bekymret for om den bliver lidt våd af folk, der hopper og hygger sig i vandet.
Funktionalitet
Selv har jeg været “udsat” for PocketBooks produkter i en del år nu og med tiden er de blevet væsentligt hurtigere. Dette er også tilfældet med InkPad Color 3, som jeg dog kun kan sammenligne med den første model. Det er dog en del år siden, så at påstå jeg kan huske, hvordan den var helt nøjagtigt ville nok være en overdrivelse, men umiddelbart synes jeg ikke at jeg oplever nogle frustrationer i min navigation gennem menuerne eller bøgerne på InkPad Color 3.
Vigtigst af alt, for mit vedkommende, er dog at når jeg tænder endheden så er den relativt hurtig om at boote op. Du er selv lidt herre over om den starter i hovedmenuen eller hvor du slap din seneste bog og du kan også sørge for at “dvale”skærmen kan være et cover af den bog du læser eller den side du er nået til
Det er muligt at forbinde PocketBook InkPad Color 3 til interenettet. Dette kan du bruge til at browse på nettet med, hvilket jeg kun ville gøre, hvis ikke der var andre muligheder for ét så er ebogslæseren langsom på nettet og så synes jeg ikke at E Ink displays er særligt velegnede til dynamiske hjemmesider.
Internetforbindelsen er dog essentiel, da du kan købe nye bøger gennem butikken bygget ind i InkPad Color 3 og så downloade dem direkte til enheden. Derudover kan du forbinde til PocketBook Sync eller Dropbox og på den mdåe synkronisere med dit eget bibliotek af bøger, som du har liggende i skyen. Det vil sige du slet ikke behøver at forbinde computeren til InkPad Color 3.
Der er et hav af indstillingsmuligheder på InkPad Color 3, som du kan bruge til at tilpasse ebogslæseren til netop dine behov og måde at læse på. For mit vedkommende er det eksempelvis vigtigt at jeg kan lade displayet være guligt i farven så det minder mere om en bog, da jeg synes det er mere rart at læse. Men du kan også skrue lysstyrken helt op for at få mest muligt ud af displayet.
Det er dog især mængden af lys man bruger, der resulterer i et større batteriforbrug. For mit vedkommende kunne jeg sagtens gå flere uger med daglig læsning hvis blot jeg huskede at slukke lyset når jeg ikke skulle bruge det. Batteritiden er for mig ret afgørende i en ebogslæser og her skuffer InkPad Color 3 igen ikke.
Det var i øvrigt især når jeg skulle justere lysstyrken på InkPad Color 3 at jeg lagde mærke til at dens touch var ret responsiv i forhold til mange andre ebogslæsere jeg har haft i hænde. Ved at køre en finger op eller ned ad siden på displayet mens man læste kunne man styre lysstyrken og her var InkPad Color 3 ret præcis og hurtig til at tilpasse.
Jeg kan forestille mig at farvedisplayet også bruger mere strøm end når mna blot ser på bøger i gråtoner, men hvis man er til tegneserier, manga og lignende, så er farvedisplays i ebogslæsere kommet ret langt. Det er stadig en smule udvaskede farver og slet ikke så pixeltæt som det er på almindelige tablets eller smartphones, men InkPad Color 3 er kommet ret langt sammenlignet med sine forgængere på farvedisplayet vel at mærke.
InkPad Color 3 æder temmelig mange formater for så vidt angår bøger. Jeg har nogle bøger jeg har købt fra Saxo i ebogsformat og dette virker ganske fint. Du kan dog ikke bruge PocketBook til at låne bøger fra de danske biblioteker. Derudover er shoppen du har adgang til gennem selve PocketBook ikke den mest spændende, især ikke når det kommer til danske titlter. Derfor er det dog fint at den spiller fint med de bøger man kan købe og downloade.
Du kan anvende InkPad Color 3 til mange andre ting end blot at læse og høre lydbøger på. Til sidstnævnte var det i øvrigt helt nemt at slutte et par trådløse hovedtelefoner til via Bluetooth. Du kan også høre musik i MP3 format, men der er ikke nogen god afspiller til styring heraf.
Hvis du eksempelvis tager en InkPad Color 3 med på ferie, så kan du bruge den til både at læse, men også at spille sudoku, skak og en del andet. Dermed er den lidt mere end en ebogslæser og udnytter på den måde fint den store skærm.
Den store skærm har dog både sine fordele og ulemper. Farve-bøger ser super lækre ud og kan gøre det mere interessant for børn at blive interesseret. Desværre er størrelsen også bare det der ikke taler for børnevenligt brug. Jeg synes at den ligger fint i min hånd, men det føles alligevel mest rart at bruge begge hænder.
Konklusion
Den store udvikling til InkPad Color 3 kommer i form af vandtæthed og så en bedre opløsning på farvedisplayet, der nu har index 150 på pixeltætheden for farvedisplayet, mens gråtoner er bibeholdt. Det er ikke nogen billig ebogslæser, men til gengæld æder den alle formater, er nem at holde styr på da du ikke skal konvertere eller holde en bestemt filstruktur for at den kan finde dine bøger og lydbøger. Jeg døjede lidt med at skærmen ikke lod mig markere enkelte ord som jeg kunne slå op for dens ordbog og markering er ellers ret smarte features. Det er disse digitale features samt det at jeg kan have hele min bogsamling med mig i en kompakt størrelse, der ellers gør den så utrolig interessant. Foruden pris og ord-opslag så har jeg ikke rigtig noget at kritisere den for. Tværtimod så ligger den trods den store størrelse godt i hænderne og displayet er en fornøjelse i både farve og gråtoner og jeg døjede ikke med hverken direkte sollys eller lamper henover mit læsested.
Den store størrelse gør dog at den ikke er så nem at gemme i tasken uden at du risikerer at trykke den ind på displayet og ridse/knække. Det er dog rart med det store display når man skal læse eller lave andre ting på læseren, selvom den kan være en smule sværere at håndtere end mindre enheder.
Pris og tilgængelighed
Set til 2499,-