torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Netatmo Smart Outdoor Camera

Test: Netatmo Smart Outdoor Camera

Vi skal her så på endnu et produkt i Netatmos Security serie, et udendørskamera med indbygget lys og sirene.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve Smart Outdoor Camera, monteringsbeslag, diverse skruer og en vejledning.

Design og funktionalitet

Netatmo Smart Outdoor Camera med sirene er, som navnet afslører, et kamera til udendørsmontering. Det er altså ikke bare lige at sætte det i stikkontakten, det skal monteres på en væg, og der skal trækkes fast strøm til kameraet, så det er ikke nødvendigvis en gør-det-selv opgave hvis man er usikker på at arbejde med strøm.

Kameraet findes i sort og hvid, så man kan vælge den farve der passer bedst til huset. Kameraet er lavet i solidt metal, med et plastikdæksel hvor det bliver monteret på væggen. Kameraet er vejrbestandigt så det kan sidde frit fremme. Under min test havde jeg ikke mulighed for at montere det på en væg hvor der var adgang til strøm, så jeg byggede en holder i træ til kameraet, så jeg kunne stille det på havebordet under min lange test.

I fronten er der øverst et kraftig LED flood light, der både kan lyse med kraftigt hvidt lys, og med usynligt IR lys så kameraet kan “se i mørke” i sort/hvid. Bag på kameraet sidder en kraftig sirene, der kan give lyd med op til 105 dB, og de toner den spiller er virkeligt stressende at høre på.

Det skal skrues fast på en væg, og der medfølger et metal beslag der sættes på væggen, og efterfølgende skal der trækkes en ledning til kameraet, og endelig bliver det skruet fast i beslaget gennem et plastikdæksel. Selv på mit hjemmebyggede stativ var montagen ikke simpel, så man skal være tålmodig og have lidt snilde for at montere det korrekt på en væg.

Når det så er monteret kan det drejes og vinkles og derefter låses med en skrue så man dækker det område man ønsker.

Netatmo Smart Outdoor Camera optager video i en opløsning op til 1920 x 1080, men billedkvaliteten kunne godt være lidt bedre. Her er en video af en due på besøg i haven, og man kan se at kameraet har det svært med kontraster, f.eks. forsvinder gavlen bagerst i billedet helt når solen er fremme.

Kameraet måler ca 5 x 20 x 11 cm, og det indbyggede lys havde ingen problem med at lyse det bagerste af min lille have op, ca 10 meter fra kameraet. Alle optagelser bliver kun gemt i kameraet, og der kræves intet abonnement. Man kobler kameraet på sit wifi via Netamo Secure app’en, og det er også her man kan se videoerne der bliver optaget ved bevægelse. Det er ikke muligt at starte en optagelse manuelt.

Netatmo Smart Outdoor Camera kan kende forskel på mennesker, dyr og biler! Med Netatmo Secure app’en kan man indstille hvad der skal ske når de forskellige typer af bevægelse bliver opdaget.

Under min test tog kameraet sjældent fejl, så hvis man har kæledyr er det en smart feature, så man kan undgå notifikationer hver gang hunden render ud i haven.

Som en lidt sjov feature, så kan man downloade en timelapse på 1 minut, der dækker de sidste 24 timer. Selve videoen er i lavere opløsning end de normale videoer (1280 x 720), men sjov gimmic.

Den indbyggede sirene kan ikke blive aktiveret automatisk når man kun har Netatmo Smart Outdoor Camera, men har man flere produkter, f.eks. Netatmo Smart Indoor Camera, så kan det aktivere sirenen. Har man kun Netatmo Smart Outdoor Camera kan man til gengæld aktivere den manuelt hvis man kan se at der er noget galt når man får notifikationerne. Og sirenen er høj nok til at evt. tyve bliver stressede, og den tiltrækker også naboernes opmærksomhed.

Konklusion

Fordelen ved Netatmo Smart Outdoor Camera er intet abonnement, indbygget kraftig lys, og en god sirene. Dog synes jeg godt at billedkvaliteten kunne være højere, og den fysiske installation er heller ikke helt lige til.

Med det indbyggede kraftige lys er det dog super til at f.eks. overvåge en indkørsel eller en mørk baghave. Og lyset fra kameraet, sammen med en evt. aktiveret sirene vil være nok til at forstyrre de fleste tyveknægte. Men, til prisen havde jeg nok forventet et skarpere billede, selv under svære lysforhold.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Pris
Design
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her så på endnu et produkt i Netatmos Security serie, et udendørskamera med indbygget lys og sirene. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve Smart Outdoor Camera, monteringsbeslag, diverse skruer og en vejledning. Design og funktionalitet Netatmo Smart Outdoor Camera med sirene er,...Test: Netatmo Smart Outdoor Camera