Vi har fået fingre i det nye NBA 2K25 og har taget skoene på og bevæget os ind på den virtuelle basketballscene for at bringe dig vores vurdering af hvad 2K har disket op i denne omgang.
Gameplay
Man kan godt fristes til at sige same old same old fordi NBA 2K25 lider af det som en del andre sportsspil også lider under. De skal komme ud hvert år og der skal være nok nyt til at det giver mening for folk at spendere deres penge på.
NBA 2K25 minder en del “om sig selv” når man starter det op, selvom menuen er væsentligt anderledes end sidste år, så er grundprincippet det samme. Man har de forskellige game modes præsenteret og så åbner der sig forskellige elementer afhængigt af hvad man starter op.
Det er relativt nemt at finde rundt i og ellers synes jeg at spillet er nogenlunde godt til at guide nye brugere igennem både menuer og features. De nye ting man kommer forbi bliver man introduceret til med en lille dialogboks, som man bare kan trykke videre fra. Det er relativt nemt at hoppe ud i selv for nye spillere vil jeg mene.
For så vidt angår selve gameplay, så er det nogenlunde genkendeligt. Den væsentligste ændring for mig at se for så vidt angår gameplay er måden man skyder på, som nu hedder Rhythm Shooting. Jeg syntes egentlig den var en smule frustrerende at skulle vænne sig til, men måske skyldes det også at man generelt skal undlade at lære en gammel hund (mig) nye tricks.
Der er i NBA 2K25 igen blevet plads til kvindeligaen i sporten, så du kan også tilgå den kvindelige del af sporten. Jeg har ikke selv nær så meget forstand på WNBA, så jeg vil ikke kommentere om denne dels realisme eller autenticitet, men det er klart positivt at det er med, så man også kan spille som de kvindelige atleter. Umiddelbart laver NBA (af hvad jeg kan se) dog ikke den samme fejl som FC spillene, hvor kvinder og mænd spiller på samme hold i myTeam så det skal 2K games have ros for.
Spillerne har deres signature moves, som man kan udøve, hvis man rammer tastekombinationerne rigtigt og timer dem rigtigt. Det ser ud til at der dog kun er ét signature move per spiller. Jeg har ikke opdaget flere mens jeg har spillet, men jeg lærte da at lave sombor shuffle om ikke andet med Nikola Jokic og så er alt godt. Det er ret fedt lavet og bringer lidt liv ind på banen så man føler man rent faktisk spiller som de stjerner man kender.
For dem af jer der mere kommenterer på kampene og hvordan spillerne spiller end I selv spiller (jeg begynder at tilhøre denne gruppe), så er der mulighed for at udøve dén drøm også gennem MyGM. Det er en game mode der er vendt retur og går ud på at du kan være en General Manager for dit hold. Det er din opgave at bygge et hold op og vinde nogle kampe, men man skal virkelig ville det for det afspilles som en story-mode uden at elementerne egentlig er så velpolerede. Det føles som en B-movie i forhold til resten af spillet, hvor dialogerne er kunstige og “påsat” så at sige.
Du har så (naturligvis) også MyCareer, hvor du kan få din egen karriere op og køre. Det har en af de federe start, hvor du bliver kastet ud i de sidste minutter af det sidste spil i NBA Finals. Altså hvad der burde være dit endelige mål og så kommer du ellers retur og starter den rejse forfra. Jeg synes det er mindre overvældende og langt bedre end det har været i en del år efterhånden.
The City er måske mindre ekstravagant, men langt nemmere at gå til. Jeg syntes sidste års udgave var med meget mere indhold, men det var simpelthen en tidsrøver, hvor tingene føles meget tættere på hinanden og dermed føles oplevelsen mere smooth.
Hvis du skal forbedre din spiller og hold, så er det stadigvæk gennem VC valuta det foregår. Dette kan du vælge at gøre dig fortjent til eller også kan du vælge at betale dig fra det. Igen i år så er udfordringen at mængden af VC man opnår via grinding og mængden af VC, der rent faktisk kan give dig noget er en smule ude af proportion. Der bliver derfor lidt pay-to-win over det her i starten af spillet især. Så meget at min lillebror, som egentlig spiller dette spil langt mere end mig, valgte at ligge det på hylden til at starte med. MyTeam er i øvrigt den slemmeste når det kommer til VC grind og krav for her bliver det både muligt at få spiller-, hold-, sko- og alt muligt andet forbedret ved hjælp af VC. Det ville måske være fint, hvis det var gennem disse VC at 2K skulle tjene deres penge hjem, men det er altså på toppen af et spil, som i forvejen koster en hel del at få til at starte med.
MyTeam har dog en ret fed opstart i min optik. Ved at spille gennem tutorial så får du en del udstyr og du lærer, hvordan dette mode virker, hvis ikke du skulle være bekendt med det fra før.
Grafik
På en eller anden måde synes jeg at nogle ansigter på spillerne ser mere udvasket ud end andre og selv sammenlignet med sidste år føler jeg man har misset nogle detaljer. Generelt er grafikken dog ret pæn og veludført. Det er tydeligt at 2K Games har lavet dette i samarbejde med spillerne og man er absolut ikke i tvivl om, hvem det er på banen for selv spillernes bevægelser ligner dem de laver på banen i meget højere grad end bare sidste år. Det er ret fedt at kunne genkende spillere på banen på den måde uden at behøve at kigge på deres nummer på trøjen. At Jokic aldrig ville vise at han har scoret tre point med de sidste tre fingre på sin hånd taler vi dog ikke om.
Spillet er ret flydende og selv når man spiller alene eller med andre, så føles det som om kameraet er i stand til at fange det vigtigste og samtidigt beholde tempoet højt. Du kan ændre i visse indstillinger naturligvis, men “out of the” box virker bedst for mig.
Det er et ret flot spil og med mange farver. Især menuerne er livlige og det er publikum ude i standene i øvrigt også. Man kan godt mærke at det er et firma, der har gjort dette i mange år, som står bag NBA 2K25, for der er mange detaljer at spotte.
Lyd
Som altid så er NBA 2K25 præget af gode beats for det hører ligesom til den kultur. Især kan jeg forestille mig at NBA spillet er populært i USA i de miljøer, hvor man hører meget Hip Hop og Rap. I USA er NBA 2K25 vel det FC 25 (eller FIFA) er for vores unge herhjemme. Alligevel er det fedt at kunne se så mange europæiske spillere i ligaen og prøve kræfter med dem fordi NBA ligaen er så alsidig som den er. Det har intet med lyden at gøre, men lyden er der ikke meget andet at sige om end at det for mig gør at spillet lyder naturligt og musikken passer spot on.
Konklusion
Min egen basketball “karriere” er indstillet grundet diverse skader i knæ og led, men derfor følger jeg alligevel med i sporten, som har været en del af både min barndom og mit liv i ret mange år. NBA 2K25 formår at vække noget i mig med muligheden for at spille med nogle af de største tidligere stjerner af sporten og blande hold med de nyeste talenter. Det gør at spillet bliver en del nuanceret og utroligt alsidigt med masser af action. Jeg er utrolig glad for at der under kampene er kommet færre og færre afbrydelser, som ellers prægede spilserien tidligere. Det gør også folk i stand til at ende diskussionen om hvem der er GOAT fordi man kan spille med legender fra forskellige æraer i en og samme kamp. Grafisk er spillet flot, mekanikken er flydende, lyden er rigtig fed som altid, så hvis man kan leve med den paywall, der er hvis man vil dyste mod folk online og konstant skal forbedre sin trup, så synes jeg at NBA 2K25 har ret meget at byde på.
