Så er en ny sæson af NBA over os og for os, der ikke kan se alle kampe live grundet tidsforskellen har vi så muligheden for at spille gennem dem selv og måske sørge for at, i det mindste i den digitale verden, vores yndlingsklub vinder mesterskabet for 2K Games er ude med den seneste udgave af deres NBA spil, som vi har testet på PS5.
Som med så mange andre sportsspil og for de fleste fans, så er det vigtigste nok at spille med opdaterede hold, spillere, ratings og timing. Når spillet kommer ud er der også kæmpe stor fokus på netop ratings og hvordan 2K har niveau-inddelt spillerne fra de forskellige hold. Det giver anledning til diskussioner, glæde og sågar sikkert sorg, men hvor om alting er så er det alt sammen udført i samarbejde mellem 2K og NBA, så spillerne får en realistisk spiloplevelse.
Realismen er der stadigvæk, som ved mange andre spil i serien, hvor man får kampe præsenteret som foregik de på en skærm og var streamet over Atlanten. Det betyder at du har introduktioner, lidt reklamer og pause shows mellem quartersne.
Det er alt sammen noget, som kan være til gene for den der bare spiller NBA spillene for basketens skyld, men flere af os har lært at det er en del af helheden, så det går mig egentlig slet ikke på, som det gjorde før i tiden.
Dog skal 2K have ros for at det nu er blevet en smule hurtigere at skippe timeouts (måske det er den nye generation af konsoller, der gør det) og der er meget mindre reklame i klippene end man har set i nogle af de tidligere udgaver af serien.
Når man hopper ind i NBA 2K23 første gang så føler man for en kort stund at spillet egentlig er, hvor man efterlod det gamle i den tidligere sæson, selvom det naturligvis er ganske nyt og strukturen er også en smule anderledes. Det er dog ret nemt at finde rundt i menuerne, om end det lige tager lidt tilvænning at vide, hvor man finder de forskellige modes.
For nye spillere anbefaler jeg kraftigt at man går igennem tutorial for at lære at spille, for her er der eksempelvis fokus på at fortælle at visse spillere har specielle moves, som kun de kan udføre og det kræver lidt træning at kunne gøre dette. At jeg så var rigtig mange forsøg om at få landet Kobes dunk taler vi ikke mere om.
Spillet føles friskt og det gør menuen når man vælger hold, der skal spille mod hinanden også. Der er det spillere fra hvert hold, der står overfor hinanden og man vælger deres farver af trøjer, som man kan vælge fra forskellige tidsperioder osv.
Styringen føles genkendelig og det er også hovedsageligt de samme funktioner knapperne gør, som de gjorde i det tidligere spil. Oversat betyder det at det er ret nemt at komme i gang med NBA 2K23, men det er en stejl læringskurve for dem der vil mestre det.
Realismen i selve spillet føles utrolig højt også i forhold til det tidligere spil. Der sker til tider nogle uhensigtsmæssigheder og nogle gange er AI “dumme” mens de andre gange er alt for gode i forhold til deres sværhedsgrad, men det lærer man at leve med. Kampen i sin helhed føles ægte og i et tempo der føles ægte. Man kan godt sætte hastigheden op og ned, men for mig at se var standardindstillingen, den der gav mig den højeste følelse af indlevelse og autenticitet. Det hjælper at PS5 controlleren har lidt modstand i nogle af knapperne, så denne gør at man til tider føler man kæmper om bolden og generelt føler jeg mig bare mere inde i kampen når jeg spiller end jeg nogensinde har gjort med spillene i serien.
MyCareer
Endnu en gang er et af de måder man kan spille på, som er i højeste fokus, MyCareer. Det er her du skaber din egen spiller og også spiller online mod andre af samme type mens du er i gang med at skabe din egen karriere i NBA.
Du kan allokere attributter til din karakter så denne er konkurrencedygtig på banen. Kan… er måske så meget sagt for det viser sig desværre at værende et SKAL, idet spillet lider af en pay-to-win mentalitet og hvis du skal have en bare nogenlunde anstændig spiller fra start, så skal du have fat i kreditkortet og købe VC points (Virtual Currency).
Denne fokus på VC og nødvendighed af samme overskygger et ellers fedt lavet MyCareer, som giver dig mulighed for at få en historie fortalt mens du spiller basket på din konsol og det synes jeg er ærgerligt for spillet er, som allerede nævnt, ret godt lavet i forhold til mekanisme og realisme. Du har en kæmpe by du bevæger dig rundt i og også her kan du tilkøbe transportmidler, såsom et skateboard, så du kan komme lidt hurtigere rundt. Du møder her andre spillere fra verden og ser du noget tøj eller lir du synes er lækkert så er butikken ikke mange klik væk og du er nogle flere penge fattigere.
Hvis man i øvrigt var i tvivl om, hvor de mange reklamer fra selve kampene var blevet af, så besøg byen du er i når du spiller MyCareer og det står lysende klart – bogstaveligt talt – med alle søjler plastret til.
Den companion app som 2K har udviklet til din telefon er i øvrigt endnu ikke noget at skrive hjem om. For at sige det mildt så var den skod sidst og er det stadigvæk. Den føles tung, langsom og så virker den ikke halvdelen af tiden. Jeg blev ofte logget ud og da jeg scannede mit ansigt for at bruge det i MyCareer til at lave min egen spiller, så låste spillet ved 50% i 10 forsøg. Til sidst opgav jeg ud af frustration, mens min lillebror fik det til at virke efter tre forsøg. Måske det har noget at gøre med at jeg har skæg – dunno.
MyCareer følger en rigtig NBA sæson, så du i løbet af sæsonen får bestemte vinduer, hvor du kan trade spillere og det er altså ikke noget du bare kan gøre når det passer dig. Så selvom MyCareer er lavet omkring din spiller, så drejer verden ikke om ham. Derimod er det nye i MyCareer at du kan opnå en højere status med din spiller, hvis du konsekvent får triple triples eller bestemte mål bliver nået. På den måde er der noget at stræbe efter og det gør det en del satisfying.
My something else?
Der hvor jeg til gengæld havde meget mere sjov med spillet var ved de ordinære kampe. Måske ikke så meget mod min lillebror fordi han er så meget bedre til spillet, men generelt føltes spillet som nævnt bare levende på en eller anden måde. Jeg brugte derfor ikke nær så lang tid i MyCareer fordi jeg følte at noget af det andet simpelthen var sjovere og givende. NBA 2K23 har eksempelvis inkluderet forskellige eraer, som du kan gennemspille og opleve basketball fra en anden tid. Du kan spille i Larry Bird eraen, Michael Jordan eraen, Kobe eraen, hvor du kan gennemspille historien fra deres vinkel og i den forbindelse vil der så være challenges som du skal udføre fra deres ikoniske kampe. “Desværre” møder man ikke rigtig et beskidt spil i 90erne som alle snakker om, men det skal man måske være glad for da mekanismerne til at gøre det samme ikke er bygget ind i controlleren. Selv er jeg “for ung” til at have set Larry Bird eller starten af Jordans karriere, så det var på en måde fedt at få det med på den digitale oplever.
Grafik
For at kunne levere den nævnte indlevelse jeg taler en del om i ovenstående, så er det naturligvis nødvendigt med noget ordentlig grafik og her skuffer 2K Games (igen) ikke. De fleste spillere føles super detaljerede og ligner sig selv rigtig godt. Det er klart at gameplayet er det vigtigste, men det er også fedt at kunne genkende spillerne på banen både af udseende men også måden de bevæger sig på. For eksempel er Joel Embiid ustoppelig når han først begynder at rykke mod kurven, mens den ægte MVP Nikola Jokic har sin langsomme men sikre afslutning og præcise afleveringer at gøre godt med.
At spillerne er lavet så detaljeret gør naturligvis noget for indlevelsen, men også de forskellige venues er lavet med udgangspunkt i de rigtige arenaer og tilskuerne er efter min mening langt mere autentiske end dem jeg oplever i fx FIF… EA FC og andre sportsspil.
Den grafiske performance er også ret imponerende for spillet er ikke langsomt på nogen måde, hvilket naturligvis også kan være grundet den nye generation af konsol. Menuen er en smule tynd i den henseende, men det er heller ikke her jeg ønsker at 2K skal ligge deres fokus.
Lyd
Det er vel lidt en accepteret fordom at NBA og HipHop/Rap hører sammen for det er naturligvis også denne type af musik, som dette års spils soundtrack er inspireret af. Du kan naturligvis slukke musikken helt både i menu og spil hvis du har lyst, men for mig hører det på en eller andenn måde til, selvom det ikke er min “daglige” musik.
Lyden i selve spillet er ret god og timet godt, så det føles ægte at når bolden rammer de forskellige ting såsom gulv, tavle eller man laver en swoosh, så føles det også som man har gjort det. Lydmæssigt kan jeg ikke sætte en finger på 2K23, som føles ret autentisk – også på dét punkt.
Konklusion
Indledningsvist nævnte jeg at noget af det vigtigste ved nye sportspil er at de er opdateret og har de seneste spillere og hold sat korrekt op for at fans kan føle de kan være en del af den nye sæson. Derfor er det lidt ambivalent at noget af det fedeste i NBA 2K23 er muligheden for at spille som Jordan, Kobe (RIP), Shaq eller Bird eksempelvis.
NBA 2K23 kunne på mange måder være et af de fedeste spil i serien takket være de mange måder at spille på og så realismen og følelsen af at være i en rigtig basketball kamp. Det bliver bare en “smule” trukket ned af at, i hvert fald MyCareer, er så pay to win afhængig.
Alt i alt fedt basket, men ikke så fede mekanismer og indhold som man kunne håbe. Grafik og realisme er dog i top, så hvis du oftest bare sidder og spiller kampe med og mod dine venner, så er NBA 2K23 ganske glimrende.
Positivt
- Indlevelse
- Realisme
- Gameplay
- Game modes
Negativt
- Microtransactions (pay to win)
