mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Mionix Castor Optical Gaming Mouse

Test: Mionix Castor Optical Gaming Mouse

MIONIX_CASTOR_Image_5_transparent__14596.1437750422.1280.1280

Mionix mener fortsat man ikke har skabt den perfekte mus til gaming og bliver ved med at bringe os optimerede designs navngivet efter stjernehimlen. Mionix Castor er det seneste skud fra den lidt mindre kendte svenske producent og navnet stammer fra et af de lyseste stjerner på himlen. Her lover man optimal ergonomi til enhver grebstype for højrehåndsgamere og en ekseptionel ydelse, hvilket vi naturligvis har testet og det kan du læse alt om her.

Hvad er der i æsken?

Mange producenter, og heriblandt også Mionix, er begyndt at lave æskerne så små som mulige og Mionix tager skridtet videre ser det ud til for æsken er lavet af genbrug. Det er måske for nogle et lille skridt i den rigtige retning, men personligt synes jeg det er et fedt signal at sende. Indholdet er dog ret beskedent og består af Mionix Castor, klistermærker, hurtig-manual og en silicone-pose til at opfange fugt.

Design

Som udgangspunkt er Mionix Castor ganske standard af udseende, men det er som også tidligere nævnt efterhånden svært at afvige med designet af en mus. Naturligvis har man mulighed for at tilføje nogle features eller gøre musen helt futuristisk, som man dog også har set, men spørgsmålet er om det gør noget? Jeg forestiller mig de fleste vil vægte funktion over design, blot sidstnævnte ikke er helt i skoven.MIONIX_CASTOR_Image_9_transparent__07942.1437750533.1280.1280

Mionix Castor er dermed en sort mus hele vejen rundt, om end der er belysning i scroll-hjulet og Mionix logoet på ryggen af musen. Belysningens farve kan man selv vælge og dermed gøre Mionix Castor musen mere personlig. Trods den meget standard sorte farve er designet af Mionix Castor langt fra kedeligt, for det udstråler en smule kvalitet blot ved synet af den og derudover er teksturen ikke jævn hele vejen. I venstre side, hvor man forventeligt vil have sin tommelfinger hvilende er der eksempelvis et rillet gummistykke for at man har bedre greb omkring musen selv med svedige fingre.

Udstyret med seks knapper i alt så er disses placering ganske standard. I toppen bag scroll-hjulet har man den sjette knap, som standard er sat til at justere følsomheden på sensoren. For min egen hånds vedkommende er frem- og tilbage-knappen ganske fint placeret så disse er nemt tilgængelige fra udgangspunktet, som i øvrigt er palm-grip i mit tilfælde.

Til resten af de praktiske og designmæssige ting så er Mionix Castor en relativt slank mus, i den forstand at den ikke fylder voldsomt meget i håndhulen. Højden er tilpas, efter min mening og smag, men jeg kunne godt savne en smule mere bredde for at det er optimalt. Kablet er på hele 2 meter og bør altså være mere end rigeligt for de fleste. På undersiden af Mionix Castor finder man de relativt store musefødder, som giver musen dets greb og friktion mod musemåtten eller anden overflade man måtte bruge.Castor_Website__77685.1436347747.1280.1280

Funktionalitet

For den mindre kræsne bruger er der med Mionix Castor tale om en plug-and-play enhed, som virker blot ved at man tilslutter den sin Windows computer og driveren bliver hentet ned. For at få mest muligt ud af netop denne mus er det dog at anbefale at man installerer software fra producentens hjemmeside, som jeg ikke umiddelbart kunne installere, men blot køre efter at have udpakket filerne. Denne software ligner sig selv fra tidligere Mionix produkter vi har testet, uden at dette skal være en negativ ting, for der er vel i og for sig ikke grund til at ændre noget der virker.

Mionix Castor er i øvrigt udstyret med en optisk sensor på op til 10.000 DPI, som nok er noget de færreste vil udnytte til fulde, men det endnu vigtigere faktum er at denne sensor er uden hardware acceleration eller prediction (forudsigelse). Hvad det betyder for din spilleoplevelse bør for den hardcore gamer være selvsagt, men kort sagt betyder det 1 til 1 tracking, så nøjagtigt det du gør, gør musen også.

Softwaren

For at bryde denne test i enkelte bidder, så man nemmere kan tygge igennem den ligger vi her ud med softwaren, som er en ganske overskuelig og nem at gå til af slagsen. Der er brugt faner til at adskille de forskellige profiler og indstillinger, som gør det nemt hurtigt at ændre og tilpasse ting man måtte have behov for. Disse er ganske standard, men med Mionix Castor og dets software er det eksempelvis muligt at have separate følsomhedsgrader for bevægelse på X og Y-aksen. Jeg skal ikke selv kunne sige at dette kunne være interessant at pille i, men perfektionister og professionelle har måske en anden holdning og så skal de da have mulighed for at lege heri.

//media.ereviews.dk/#!album-179

Der er plads til fem profiler på musen og disse kan man skræddersy ganske præcist til det behov og spil man måtte have. Det gælder dog om at have hukommelsen i orden for man skal selv huske hvad adskiller de forskellige profiler og til hvilke spil de så hver især er optimeret til. Man kan være smart og bruge de forskellig
e belysningsfeatures til at identificere profilerne.

Man kan naturligvis selv vælge nøjagtigt hvad de seks knapper på musen gør, men man skal passe på ikke at gøre en profil uduelig til at bruge i Windows ved at fjerne venstre og højre museklik. Det som dog er en smule særligt, om end andre producenter også er begyndt at komme med lignende løsninger og efterhånden har gjort et stykke tid, er et overflade-analyse værktøj som man kan bruge til at optimere musen til netop ens musemåtte. Jeg syntes ikke at jeg kunne mærke resultatet på mine forskellige musemåtter, men overflade-værktøjet kunne i hvert fald tydeligt mærke forskel på mit skrivebord og en god musemåtte.

Præcision og gaming

Som allerede nævnt i ovenstående er Mionix Castor udstyret med en 10.000 DPI optisk sensor. For mit eget vedkommende er jeg low-sens spiller og befinder mig hovedsageligt på en DPI indstilling mellem 2.200 til 3.000 afhængigt af mus og sensor. Jeg blev dog naturligvis nødt til at teste Mionix Castor i både de helt lave, højeste og de indstillinger jeg foretrækker at spille i. I enhver indstilling opførte musen sig som forventet og uden setbacks. Der var på intet tidspunkt svigt i hverken præcision eller reaktion ved hurtige bevægelser. Sensoren i Mionix Castor er ikke udviklet af Mionix, for det er faktisk sjældent at disse producenter udvikler alle komponenter selv, men mere skaber en helhedsoplevelse og netop denne sensor er faktisk ganske kendt i gaming verden for at være utrolig konsistent. Det er vigtigt med en præcis 1:1 tracking som producenten også lover at Mionix Castor giver. Jeg oplevede i hvert fald ingen udfald under hverken gaming eller præcisionstegning.MIONIX_CASTOR_Image_7_transparent__71707.1437750532.1280.1280

Jeg har ikke altid fokuseret på knapperne på en mus, selvom det er et yderst væsentligt punkt, så har jeg egentlig altid affundet mig med det der nu engang var i musen. ASUS ROG musene fik mig dog til at tænke lidt over dette, idet man her kan skifte de switches der ligger under knappen og lige siden er jeg begyndt at ligge mere og mere vægt på denne del. Mionix Castor har nogle gode knapper, der har en smule vandring, men det kan jeg godt lide for så er mine fingre mindre tilbøjelige til at klikke ved en fejl. Knapperne har endvidere en passende størrelse og placering, så de er nemme at finde og ramme.

Konklusion

Alt i alt er Mionix Castor en ganske fornuftig mus til gaming takket være et fint design, der passer i hånden, og en utrolig præcis sensor. Der hvor den falder igennem er desværre lidt med softwaren, som ganske rigtigt er nem at finde ud af, men mangler basale ting, såsom opkobling til en server eller lignende, for det værste ville være at have spenderet timer på at skræddersy sin mus’ indstillinger for at de skulle gå tabt på en eller anden vis. Ellers er der faktisk tale om en ganske simpel mus med et godt design og fantastisk gode og responsive knapper. At musen er en smule smal for min smag bør ikke være dens kritikpunkt da andre sikkert vil finde den ganske glimrende at holde på.

[checklist]

  • Præcision
  • Knapper
  • Design

[/checklist]
[badlist]

  • Softwaren
  • Smal

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 608,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mionix mener fortsat man ikke har skabt den perfekte mus til gaming og bliver ved med at bringe os optimerede designs navngivet efter stjernehimlen. Mionix Castor er det seneste skud fra den lidt mindre kendte svenske producent og navnet stammer fra et af de...Test: Mionix Castor Optical Gaming Mouse