Har du en gangster gemt i dig, eller er du bare på udkig efter den næste kick-ass game til at stille din underholdningssult, så er vi her på siden blevet bestykket med en ”kopi” af det nyeste Mafia III (3) spil til PC, som Kinguin har været så venlige at stille os til rådighed og det takkede vi naturligvis ja til. Du kan læse med her om vores vurdering af et spil undertegnede har glædet sig en del til da forgængeren havde fin underholdningsværdi.
Storyline
Rent personligt var jeg spændt på at se, hvilken tid man ville placere Mafia 3 i, eftersom det som jeg synes var charmerende ved de tidligere udgivelser netop var at man gik tilbage til en simplere og dermed måske mere brutal tid når det kom til stykket. I Mafia 3 følger vi hovedpersonen Lincoln Clay, som er hjemvendt fra krigen i Vietnam. I mellemtiden er hans hjemby New Bordeaux end i en kamp om magten blandt forskellige kriminelle organisationer kan man vel kalde dem.
Lincoln bliver trukket med ind i denne bandekrig tidligt og så er manegen ellers sat. Apropos manege, så er det yderst nævneværdigt at Mafia 3 formår at gøre to ting fantastisk. Den første er at fortællingen er ganske fængende fra første sekund, i hvert fald for mit eget vedkommende. Der er en ganske lang intro med adskillige flashbacks og brud med cinematiske scener, hvor man ikke kan gøre meget andet end at følge med, eventuelt med en spand popcorn ved siden af, men det er i et spil som dette vigtigt at få detaljerne med.
Den anden ting som jeg synes er glimrende sat op i Mafia 3 er det skuespil, som der tydeligvis er sat en masse timer og penge i for det virker nærmest nogle gange som om det er taget ud af en film og det hjælper med indlevelsen at skuespillet ikke føles påklistret og udført af amatører. Det hele føles på en eller anden måde autentisk og mens man befinder sig i Mafia 3’s verden så har man også på fornemmelsen at man er i en anden tid end den der befinder sig udenfor døren.
Indledningsvist adviseres man om at Mafia 3 vil indeholde racistiske udtalelser og generelt et mere voldeligt og brutalt miljø end man måske forventer fra spil i den ellers så politiske korrekte nutid. Som udvikleren pointerer det er det vigtigt for at kunne fortælle historien på en ordentlig måde og det kan jeg kun give ret i, selvom det må have været skræmmende at leve som etnisk minoritet i USA dengang.
Fortællingen om Lincoln Clay i Mafia 3 er ikke meget anderledes end i de andre spil af samme navn eller type og det er meningen at man skal opbygge sit kriminelle netværk og magt for at kunne dominere sine fjender. Selvom det lyder til at være lettere kliché, så føles det jo helt naturligt at man starter ud ligeså stille og bygger både sin karakter og spillet op.
Gameplay
I tidernes morgen, eller rettere sagt for cirka 6 år siden, fik Mafia 3’s forgænger hug for at ligge op til at være en åben verden, men var det i virkeligheden ikke, for man skulle være aktiv på sine missioner og døde man ved at køre rundt i den store verden, så var det forfra fra checkpoint. Det er lykkeligvis ikke tilfældet i Mafia 3, hvor man mellem missionerne har tid og mulighed for at gå på opdagelse.
Jeg synes der mangler lidt spænding i missionerne og man gætter sig nærmest til hvad der skal ske som det næste. Man har mulighed for at spille missioner med en smule variation, således at man i enkelte tilfælde kan færdiggøre en mission uden at blive set eller bare gå rambo-stilen frem og skyde alt hvad der bevæger sig. Ellers gentager missionernes form sig en smule, men med den gode historie synes jeg måske godt man til tider kan glemme denne repetition og så ellers bare nyde spillets gang.
At nyde spillets autentiske præsentation af datiden er en ren og skær fornøjelse. Det skyldes den atmosfære man bliver smidt ind i og naturligvis det gode skuespil som ligger bag karakterne. Personligt synes jeg at CGI-modellen af hovedpersonen er en smule uheldig for han ligner en der har to dovne øjne, men det er en mindre detalje, som nok kun går mig på en lille smule.
Sammenlignet med sin forgænger er der i Mafia 3 en smule mere at tage sig til og man hopper ikke nødvendigvis bare fra mission til mission for at komme igennem spillet. Man har igen i denne omgang mulighed for at jagte playboy pinups når man færdes rundt omkring i den nu åbne verden, men Mafia 3 når aldrig op på det niveau af ekstra og side-missioner som konkurrenten GTA V eksempelvis. Så kan man måske stille sig det spørgsmål, hvorvidt GTA V er en konkurrent til Mafia 3 eller om sidstnævnte er et rigtig godt alternativ og supplement for efter min mening bør man ikke snyde sig selv for en gennemspilning, men man skal blot ikke forvente det store rige indhold som der er i det andet sandkassespil. En gennemspilning er Mafia 3 dog helt klart værdigt og kan klart anbefales.
Grafik og lyd
En flot grafik i et spil som Mafia 3 er efter min mening uhyre vigtig. Det er noget man kan se som prikken over i’et, hvor story og gameplay naturligvis skal være på plads først, men uden en flot grafik har man et eller andet sted også sværere ved at leve sig ind i spillet. Dermed ikke sagt at man ikke kan det med lidt mindre prangende grafik, for jeg mindes også at Mafia 2 var en god spilleoplevelse og her var grafikken ikke på niveau med Mafia 3. Det er dog ikke den grafiske del jeg vil rose Mafia 3 for rent visuelt, for det ville være en skam. Årsagen til dette er ikke at spillet ikke er flot, for det er det og det formår med sin grafik at tage mig med tilbage i tiden og opleve, hvordan verden så ud dengang og hvordan moden var. Det skyldes den mængde af bugs og glitches, som spillet desværre er fyldt med, idet biler og mennesker flyder ind over resten af verden alt for ofte til at jeg har valgt at dokumentere det hver gang. Det er brand ærgerligt, for at påstå at det ikke interferere med min spilleoplevelse ville være forkert. (kommentarer om at jeg er noob er overflødige 🙂 )
Sammen med grafikken spiller lyden også en væsentlig rolle. Her er det igen autenticitet, som man har fokuseret på og soundtracket til Mafia 3 er med til at skabe en sindssyg god stemning i spillet, som man bare bliver sugt ind i og æder råt. Der er også en god lydproduktion i selve gameplay, hvor skud, eksplosioner og andre lyde ligeledes føles som om de er nøje udvalgt til at passe til spillets tema og tidsalder.
Konklusion
Hvorvidt der er tale om en ægte repræsentation af datidens USA kan jeg ikke vurdere, da jeg ikke er ekspert på dette område, men jeg følte at det så rigtigt ud og selv dialekt og dialog var velskrevet, hvilket fik mig til at nyde Mafia 3 fra starten af. De grafiske glitches må man affinde sig med og jeg kan se at gamere verden over oplever det samme uanset hvilken platform de spiller på, men takket være en fængende fortælling og et godt spil ellers, så kan man se lidt igennem fingrene på disse “små” fejl. Det er først når ens missioner fejler grundet disse glitches at man mister lidt tålmodighed, men så kan man jo altid hive playboy frem og trøste sig lidt med det tænker jeg, så alt i alt forbliver Mafia 3 vel en positiv spilleoplevelse, og det skyldes naturligvis ikke det nævnte blad, men at man har en god fortælling, blandet med masser af action og overordnet fungerende mekanismer og et helt igennem fantastisk lydspor.
[checklist]
- God fortælling
- Autentisk repræsentation af datidens Amerika
- Masser af action
- Lyd
- Skuespil
[/checklist]
[badlist]
- Grafiske glitches
- Lidt monotone missioner
[/badlist]
