søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech Harmony Elite

Test: Logitech Harmony Elite

Vi har før set på Logitech Harmony fjernbetjeninger, bl. a. Ultimate One, og Touch. Her skal vi se nærmere på deres nye topmodel, Logitech Harmony Elite

Hvad er der i kassen?

Kassen viser billeder af Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen og mobil app’en.

LLO_2596_Lars

I kassen finder vi selvfølgelig Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen, samt en hub som er den centrale del i systemet. Der er også to IR-blastere, to strømforsyninger, og en ladestander til Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen.

Design og funktionalitet

De tidligere Logitech fjernbetjeninger var bygget til at styre lyd og billede i stuen.  Det kan Logitech Harmony Elite selvfølgelig også, helt op til 15 apparater, men udover det så kan den også styre f.eks. Philips Hue lamper, LIFX lamper, intelligente stikkontakter, dørlåse, automatiske gardiner og Sonos udstyr med mere. Logitech Harmony Elite er ikke kun en fjernbetjening, det er også en central Harmony Hub som er den enhed der indeholder opsætningen og som kan skyde IR-signaler rundt i stuen. Hub’en kobles på det trådløse netværk, og kan også kommunikerer med mobil app’en.

LLO_2598_Lars

Det er en lille blank enhed med en enkelt grøn/rød lysdiode i fronten. På bagsiden finder vi USB stik til strømforsyningen, to stik til IR-blastere og en reset-knap.

LLO_2599_Lars

Harmony Hub kan i sig selv skyde kraftige IR-signaler ud i stuen og dermed styre de forskellige enheder. Men har man nogle enheder bag f.eks. skabslåger eller andet, så kan man koble to ekstra IR-blastere til, som man kan placere f.eks. i skabet sammen med de enheder der skal styres.

LLO_2610_Lars

Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen har fået opgraderet designet i forhold til tidligere. Nu sidder den trykfølsomme skærm øverst, og allernederst finder vi dedikerede knapper til lys og stikkontakter.

LLO_2608_Lars

Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen har en forhøjning på undersiden der gør at den ligger godt i hånden, og vægtbalancen er god. Undersiden har en blød gummibelægning, forsiden er i blankt sort plastik.

LLO_2604_Lars

Ladestanderen har også fået nyt design, den er rund, og der er brugt samme materialer som til fjernbetjeningen. Det er nemt at placere Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen i den, når den skal oplades.

LLO_2603_Lars

LLO_2609_Lars

Logitech Harmony Elite har også en mobil app, der bare hedder Harmony. Det er fra app’en at den første indstilling af Harmony Hub og fjernbetjening sker. Man kan også bruge Harmony app’en til at styre sine enheder som man vil gøre det fra fjernbetjeningen. Indstillingerne bliver synkroniseret via hub’en, så mobil apps og fjernbetjeningen har samme muligheder. Logitech Harmony Elite kan starte aktiviteter eller styre enheder. En aktivitet kan f.eks. indeholde at TV’et og Blu-ray afspilleren bliver tændt, TV’et sat på det rigtige input, Philips Hue lamperne bliver dæmpede, og sourround forstærkeren bliver startet. Alt med et enkelt tryk på touchskærmen. Man kan selvfølgelig også styre enhederne enkeltvis ved at trykke på Devices knappen der sidder lige under skærmen. Så får man en liste over de enheder man har kodet ind, og kan styre dem som man ville gøre med deres respektive fjernbetjeninger.

Harmony Elite fjernbetjeningen

Selve fjernbetjeningen er solidt bygget, og ligger godt i hånden. Knapperne sidder logisk grupperet, og touchskærmen øverst reagerer hurtigt på tryk. Fjernbetjeningen kan både styre enhederne direkte med IR-signaler, eller den kan snakke med Harmony Hub via radiosignaler. Når man styrer hub’en med radiosignaler behøver man ikke pege fjernbetjeningen mod hub’en, så det gør betjeningen nemmere. Batteritiden er fornuftig, jeg har oplevet at der gik 5-7 dage mellem at jeg skulle lade den op.

Harmony App

Opsætningen af hele systemet sker via Harmony App’en. Her vælger man hvilke enheder man har, og man sætter sine aktiviteter sammen. Når det er gjort, så kan Harmony app’en også bruges som en ekstra fjernbetjening. Man får mange af de samme muligheder som med fjernbetjeningen, og det rigtigt smart hvis man f.eks. har glemt at sætte fjernbetjeningen til opladning, så kan man bare bruge mobilen mens den lader op.

IMG_4226

IMG_4227

IMG_4228

Harmony Hub

Harmony Hub er enheden der binder det hele sammen. Det er hub’en der skyder IR-signler ud til enhederne, det er hub’en der sender beskeder til f.eks. Philips Hue, og det er også hub’en der indeholder hele opsætningen af systemet. Laver man en ændring i f.eks. en aktivitet, så bliver det gemt i hub’en, der så opdaterer fjernbetjeningen og app’en.

Konklusion

Logitech Harmony Elite er et kompliceret system. Det mærkes når man skal sætte det op, jeg oplevede at ramme ind i nogle blindgyder i Harmony app’en, specielt da jeg ville rette en aktivitet der indeholdt Philips Hue lamper. Det kræver lidt tålmodighed, og nogle forsøg før man får sat sine aktiviteter op som man vil have det. Når det så er gjort, så er den daglige betjening ganske let. Man får et lille brum fra fjernbetjeningen når man trykker en tast, eller på touchskærmen, og tasterne er baggrundsbelyste så den er nem at bruge med dæmpet belysning. Hub’en kunne sagtens dække hele min stue med IR-signaler, uden at jeg skulle bruge de små IR-blastere, og systemet reagerer hurtigt under den daglige brug. Det eneste jeg kunne ønske var at integrationen med mine Philips Hue lamper var lidt stærkere, det er lidt bøvlet at skulle vælge lamper, farver og lysniveau i hver aktivitet. Lyset skal f.eks. ikke være anderledes når jeg skifter fra at se TV til at se en film, så her kunne det være brugervenligt hvis man kunne vælge samme lys-setup. Det kan man ikke, man skal vælge lyset forfra hver gang man opretter en aktivitet. Det kan være at det kommer i en fremtidig firmware. Under min test er der kommet ny firmware til både hub og fjernbetjening, hvilket betyder at Logitech til stadighed udvikler på system, og man kan håbe på nye funktioner i fremtiden. Logitech Harmony Elite er en rigtig lækker luksus løsning til at styre langt det meste elektronik man har stående i stuen.

[checklist]

  • Kan styre mange enheder
  • Lækker fjernbetjening
  • Mobil app’en

[/checklist]
[badlist]

  • Kompliceret setup
  • Prisen
  • Svag integration med Philips Hue

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 2.999,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har før set på Logitech Harmony fjernbetjeninger, bl. a. Ultimate One, og Touch. Her skal vi se nærmere på deres nye topmodel, Logitech Harmony Elite Hvad er der i kassen? Kassen viser billeder af Logitech Harmony Elite fjernbetjeningen og mobil app'en. I kassen finder vi selvfølgelig...Test: Logitech Harmony Elite