søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech G309

Test: Logitech G309

Hvad får man når man kombinerer Logitech Gs 25K HERO sensor, Bluetooth, Powerplay og LIGHTFORCE taster i én? Den G309 mus vi har haft til test, som kunne være noget nær perfekt, men læs med og lær mere her.

Hvad er der i æsken?

Den lille sorte papæske gemmer på ikke så lidt ved at du udover musen får dens trådløse modtager, et forlængerkabel for at bringe nævnte modtager tættere på musen om nødvendigt, gummibelægning i form af klistermærker for bedre greb, et AA-batteri og så de obligatoriske papirer producenterne er tvunget til at inkludere i emballagen, selvom EU snakker om miljø og minimering af affald.

Design

Logitech G309 byder på et symmetrisk design, der er lidt bredere på bunden end den er på toppen. Det betyder at ens fingre sidder en anelse tæt på de primære to knapper, men det var ikke sådan at jeg oplevede det blev for tæt.

Symmetrien ophører dog, idet G309 er udstyret med to genvejstaster i venstre side, som du kan nå med tommelfingeren på din højre hånd. Det er altså en mus til højrehåndede gamere. De to genvejsknapper er i øvrigt væsentligt anderledes at trykke på end de to primære knapper. De føles på en måde blødere og ikke så faste. Til gengæld er de ret stille i forhold til når man trykker på de to primære knapper.

Det er muligt at købe Logitech G309 i to forskellige farver, eller rettere sagt er det hvid og sort som teknisk set ikke er farver. Som det fremgår af billederne er vores testeksemplar den hvide udgave og den ser trods musens øvrige simple design ret lækker ud.

Logitech G309 er en anelse smal i designet for mit vedkommende, da jeg har en lillefinger med sit eget liv, som jeg helst skal kunne hvile på musen mens jeg gamer da den ellers flakker rundt. Det kan jeg eksempelvis på min trofaste G502, men hertil er G309 en tand for smal. Alligevel føler jeg at den kan bruges med palm-grip, såvel som claw da den ligger i et sweetspot størrelsesmæssigt.

Hvis du havde håbet på lys og farver, så er Logitech G309 ikke den rigtige mus. Her er designet holdt minimalistisk på det punkt og fokus har tydeligvis været på at optimere batteritiden og det gør man ikke ved at lyse op som et juletræ.

Der er lidt indikative lys i bunden af musen, som fortæller dig om du har aktiveret den ene eller den anden forbindelse, men mere er der ikke i det. Selv er jeg ret glad for RGB-lys i mus fordi jeg bruger det til at skelne mellem mine forskellige profiler, men det gør mig egentlig ikke noget når det er fraværende hellere.

Vægten på Logitech G309 er høj, hvis man sammenligner den med gamingmus, der bliver lanceret for tiden. Det er ikke ualmindeligt at en gamingmus vejer omkring 50 gram og dette har G309 svært ved at komme ned på. Hvis du spiller med batteri vejer den i vores tilfælde X gram, men bemærk at forskellige batterier kan have forskellig vægt. Coveret til batteriet vejer X gram og kan fjernes i nødstilfælde, men det gør bare ikke musen kønnere. Derudover kan du fjerne det lille stykke plastik, der er monteret på bunden af Logitech G309, hvor der er gjort plads til Powerplay adapteren, som så vejer yderligere nogle gram. På den måde kan du “lege” lidt med vægten på G309 og måske selv komme til en der passer dig bedst.

Hvis du derimod er til tunge mus og synes at G309 vejer for lidt, så har jeg testet med pladen under min G502 og denne passer til G309 også. Det vil sige jeg kunne sagtens få vægten på G309 op med de vægte jeg har til G502 hvis jeg ville.

Det er altså muligt at fjerne lidt paneler på Logitech G309, men det du vil opdage er at den ikke har et sted, hvor du kan opbevare din USB-modtager i selve musen. Det synes jeg er ærgerligt for det er nemt at miste en sådan, når den ikke fylder mere end den gør.

Funktionalitet

Du kan forbinde Logitech G309 ved hjælp af den medfølgende USB-modtager eller via Bluetooth. Der er en knap til at skifte mellem de to forbindelser på undersiden af musen. Det foregår med et sekunds forsinkelse, men du kan altså relativt hurtigt skifte mellem to enheder.

Jeg syne selv dette er en smart feature, da jeg ofte skifter mellem min arbejdscomputer og min gaming computer. Der er det så rart at kunne nøjes med én mus til begge og musen virker i øvrigt fint til Mac.

For at du kan skræddersy musen og dens funktioner, så skal du installere Logitech G Hub softwaren. Det er en app, som jeg synes kan en masse, men som jeg også samtidigt ikke er bedste venner med for jeg føler den er træg at danse med til tider. Eksempelvis loader jeg et spil mens jeg er i appen og den spørger om jeg nu vil redigere profilen for dette spil, hvortil jeg trykker ja, men der sker ikke noget og den forbliver på den profil jeg var i gang med at redigere. Du kan både indstille knapper og følsomhed på DPI og dét på tværs af apps og spil.

Logitech G309 er en trådløs mus, hvor Logitech har valgt at den ikke skal være genopladelig. Det forhindrer dog ikke dig i at købe genopladelige batterier i eksempelvis IKEA og så have uendelig strøm. Faktisk er det lidt det samme som slåskampen mellem PlayStation og Xbox i mange år. Nogle sværger til udskiftelige batterier, da de dermed kan forblive trådløse og aldrig skal bekymre sig om opladning, mens andre helst vil planlægge opladning og slippe for besværet og ikke mindst omkostningen med batteriskifte.

Det vilde med G309 er så den batteritid du kan få på det ene AA-batteri. Logitech lover nemlig mere end 300 timers gaming på et enkelt batteri, hvilket altså vil sige du får mange dages gaming på den hurtige 2.4 GHz forbindelse. Hvis du bruger Bluetooth så kan du udvide denne batteritid yderligere, hvilket er ret imponerende.

For min hånd er G309 en tand for lille som nævnt. Det som dog hjælper herpå er de klistermærker der følger med for de er nemlig af gummi og det gør at dine fingre og hånd har et bedre greb om musen trods dens kompakte størrelse. Da gummien er sort så ødelægger det lidt det flotte design på vores hvide udgave af musen, men det er til at leve med.

G309 understøtter i øvrigt Powerplay, så du kan i teorien slippe for batterierne helt og så spille på en musemåtte, der giver strøm til musen konstant. Der er så den ulempe at du skal anvende de musemåtter, som Logitech stiller til rådighed med denne funktion indbygget.

Trods den trådløse forbindelse så var HERO 25K sensoren fint i stand til at levere så jeg ikke følte at musen var min flaskehals. Der var nok helt andre årsager til at jeg ikke fik wins i mine spil. Også knapperne er hurtige og især de to primære knapper føles utroligt responsive på G309. Jeg forsøgte i Aimlabs virkelig at smide alt efter musen og fik den ikke ud af kurs. Om nogen med højhastighedskamera eller udstyr kunne gøre noget for at finde uregelmæssigheder i sensoren på G309 ved jeg ikke, men i mine gaming-sessioner var der ikke udfald. Tværtimod slog jeg en af mine egne rekorder i Aimlabs med denne (for mig) helt nye mus.

Konklusion

Logitech G309 har virkelig meget at byde på. Det er en utrolig habil mus, der har en præcis sensor, kan forbinde via både USB-dongle og Bluetooth, har en masse muligheder for indstilling gennem G Hub softwaren og så er den designmæssigt rigtig flot (personlig holdning). Dens absolutte top for mig er dog dens utrolige batteritid på trods af at den ikke skuffer på ydelsen og det betyder at man ikke skal tænke på batteri eller opladning i lang tid ad gangen. Jeg er fan og for folk med små og mellemstore hænder er den også formmæssigt ganske fin. Jeg ville ønske den var lidt bredere for at være perfekt til mig og så er mig og G Hub, som nævnt, ikke venner.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvad får man når man kombinerer Logitech Gs 25K HERO sensor, Bluetooth, Powerplay og LIGHTFORCE taster i én? Den G309 mus vi har haft til test, som kunne være noget nær perfekt, men læs med og lær mere her. Hvad er der i æsken? Den lille...Test: Logitech G309