lørdag, november 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: LifeProof Bike + Bar Mount

Test: LifeProof Bike + Bar Mount

Hvis du nogensinde har været ude og cykle og tænkt at det kunne være rart med nem adgang til din mobiltelefon eller bare fundet dig selv i en situation, hvor du kunne tænke dig at bruge din mobiltelefon som GPS uden at have et sted at placere din telefon, så har du måske fundet svaret med LifeProof Bike + Bar Mount, som lader dig montere din telefon eller anden enhed direkte på cykelstyret. Vi har været ude og cykle for at give dig vores vurdering af denne tilsyneladende smarte gimmick.

Hvad er der i æsken?

I hvad der fylder cirka det samme som en telefonæske, blot i sort og med diskret påprintede features om LifeProof Bike + Bar Mount produktet, finder man selve monteringskittet til cykelstyret, monteringssæt til telefon/cover, ekstra gummilister til holderen samt manual.

Design og funktionalitet

Idéen bag LifeProof Bike + Bar Mount er egentlig ganske simpel og går ud på at man har en holder i form af Bike + Bar Mount, som man sætter fast og denne er så todelt. Bunden er ganske urokkelig og klipses fast til styret, mens toppen kan drejes af, hvis man ikke ønsker at tage det hele af samtidigt hver gang. På toppen er der en lille mekanisme der søger for at holde fast i QuickMount adapteren, så denne hurtigt kan monteres af og på efter behov. QuickMount enheden skal man indledningsvist monteres på bagsiden af ens mobiltelefon eller et cover til denne. Personligt foreslår jeg an finder et cover man ønsker at bruge til formålet, idet QuickMount limes fast og kan ikke monteres på andet umiddelbart.

Kvaliteten af hele sættet føles rigtig højt og det forventes et eller andet sted også af LifeProof, som vi kender fra deres ret så robuste covers til mobiltelefoner og tablets. Det er rart med en sådan kvalitetsfornemmelse på et produkt, der kan forventes at skulle holde fast i ens smartphone med flere tusinde kroners i værdi.

bikeandbar

Når man er klar til at komme ud og cykle gælder det simpelthen om at montere den mobiltelefon man har påført QuickMount på og låse den fast forneden og så ellers komme af sted. Efter enheden er låst fast til LifeProof Bike + Bar Mount så er det muligt at vippe og dreje den 360 grader, således at man kan indstille den efter ønske og i den vinkel det passer så man kan se ordentligt på den mens man cykler.

Foruden at man har telefonen lige ved hånden på cykelstyret, hvilket kan benyttes til GPS, så fandt jeg også ud af at ved lyskryds er det super hurtigt og nemt at finde den næste sang man ønsker at lytte til, hvor jeg tidligere var nødsaget til at tage telefonen op af lommen, så er dette langt hurtigere.

Jeg forsøgte mig adskillige gange med at rive og hive i LifeProof Bike + Bar Mount mens min telefon var monteret i den og det lykkedes mig ikke at få telefonen ud. Jeg forsøgte samtidigt at køre hurtigt med dertilhørende rysten og gøren ved og heldigvis faldt telefonen ikke ud. Jeg har med min erfaring med LifeProof Bike + Bar Mount ingen som helst grund til at tro at en telefon vil falde ud og hvis man montere telefonen i en af de nævnte LifeProof covers så er denne også beskyttet skulle den mod forventning falde ud.

Konklusion

For den aktive cyklist, der ønsker nem adgang til sin mobiltelefon, eller til dem der ønsker at udforske og stadig vide, hvor de er ved eksempelvis at have en navigationsapp kørende på skærmen af telefonen og have denne synligt på cykelstyret, så er Lifeproof Bike + Bar Mount ideelt. Der er sikkert også mange flere brugsmåder for dette sæt, men dets kvalitet og funktionalitet godkender jeg i hvert fald ud fra den test jeg har lavet, idet det virker som et robust og holdbart sæt, der gør hvad den skal til UG.

Pris og tilgængelighed

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis du nogensinde har været ude og cykle og tænkt at det kunne være rart med nem adgang til din mobiltelefon eller bare fundet dig selv i en situation, hvor du kunne tænke dig at bruge din mobiltelefon som GPS uden at have et...Test: LifeProof Bike + Bar Mount