Hvis du synes at det kunne være spændende at lede en ekspedition til det ydre rum og sågar være med til både at udvikle, designe og bygge din egen rumraket, så kunne vores anmeldelse af Kerbal Space Program måske være interessant for her er en både sjov og seriøs tilgang til genren med simulation.
Gameplay og fortælling
Kerbal Space program indeholder en meget udførlig tutorial som jeg anbefaler enhver ny spiller at spille igennem for at man får både forståelse og mekanismer på plads da det ellers kan være et ret overvældende spil at komme i gang med. Der er nemlig en høj grad af kompleksitet og ved man ikke bare nogenlunde hvad man foretager sig, så kan man hurtigt komme til at kede sig eller sågar blive frustreret med Kerbal Space Program.
Den rigtige måde at spille Kerbal Space Program på er ved at fejle rigtig mange gange. Med mindre man er en haj til at sende rumfarttøjer ud af atmosfæren naturligvis, men det er de færreste af os statistik set. Selvom Kerbal Space Program spillet holder sig meget tæt på naturens love, som vi kender dem herhjemme, til trods for at udgangspunktet i spillet og hjemmeplaneten er Kerbin.
At fejle lyder måske ikke så skægt, men Kerbal Space Program er bare et sådant spil, hvor det ikke gør noget, fordi hovedformålet er at sende rumfarttøjer op og gå på opdagelse og før man kan dét så skal man prøve sig frem med forskellige designs og indstillinger. En af indstillingerne er eksempelvis under hvilke forhold, tryk og højde en faldskærm skal åbne sig og dette afhænger jo af den atmosfære som man befinder sig i når man lander. Kort sagt kan disse forhold være væsentligt forskellige bare når man sammenligner Kerbin og dens måne, Mun, for ikke at snakke om andre planeter.
Hvis man ikke er til disse små detaljer og finurligheder, så er Kerbal Space Program ikke nødvendigvis noget for dig, men dertil skal det siges at Kerbal Space Program både har et omfattende træningsmodul med masser af forklaring og træning samt en sandbox-mode, hvor man kan lege mere eller mindre frit med forskellige indstillinger. Indstillingerne kan dog være ret omfattende og for dem der ønsker at nørde med forskellige scenarier er netop dette guld værd.
Man kan også spille story mode, hvor det gælder om at styre alle aspekter af en Space Agency såsom NASA. Det gælder om at udvikle ny teknologi, styre økonomien, træne personale, bygge rumraketter og styre disse endeligt mod destinationer man ikke anede eksisterede. I virkeligheden eksisterer de nu en gang heller ikke for Kerbal Space Program er naturligvis med opdigtede steder og planeter, men det gør det faktisk ikke mindre sjovt af den grund.
Apropos sjov så blander Kerbal Space Program lige dele seriøsitet med lige så meget humor. Det er måske også dét som gør at man ikke tager det så tungt når man fejler i femtende forsøg på at lancere en succesfuld mission. Seriøsiteten munder sig ud i at det man foretager sig skal være nogenlunde velovervejet, hvis man ønsker at ens raket ikke skal crashe, eksplodere eller ende ude i rummet uden brændstof til at komme nogen vegne. Når det dog lykkedes er følelsen også bare dét mere tilfredsstillende.
Grafik
For at sige det som det er så skal man ikke spille Kerbal Space Program for det smukke landskab eller det der ligner. Derimod er grafikken fokuseret på at man får mange detaljer med og alt andet lige er det jo dét som spillet handler om.
Selvom verden og universet man befinder sig i er fiktive, så er der temmelig mange ligheder at trække mod vores egen verden, som vi kender den. Der er nogle andre planeter, måner, men ellers så er inspirationen hentet fra det vi kender og så er der også adderet nogle ting for at gøre det lidt mere spændende.
Kameraet kan vinkles som man vil og man kan zoome ind på de forskellige detaljer om man vil. Man kan også se de lokale, såkaldte Kerbals, rende rundt omkring ens base og når man sender dem ud i rummet i en af sine succesfulde rumfærger.
Så selvom grafikken ikke er prangende så er der tale om en detaljeret verden og det synes jeg et eller andet sted tæller mindst ligeså meget i et spil som dette.
Lyd
Ofte ser man både grafik og lyd som værende vigtige aspekter af et spil og hvor sjovt det bliver at spille, men hverken grafik, som beskrevet i det ovenstående, eller lyd er noget som der er tillagt den store værdi i Kerbal Space Program. Dermed ikke sagt at hverken lyd eller grafik er decideret dårligt eller kedeligt, men fokus er blot på den spilleoplevelse man får ved at gå på opdagelse, udforske, udvikle og – ja – crashe og fejle. Lyden er tonet ned til at supportere den både humoristiske og seriøse tilgang i spillet.
Breaking Ground udvidelsen
Ovenstående elementer af spillet forbliver stort set uændrede med Breaking Ground udvidelsen. Denne adderer “blot” nogle flere missioner, udstyr og robotdele, som alt sammen er med til at udvide spilleoplevelsen.
De nye elementer gør udforskning af nye planeter endnu mere spændende, idet man kan gøre mere efter man lander de nye steder. Det er muligt at medtage forskerudstyr med til nye planeter, som man kan anvende til at analysere overfladerne på disse nye steder.
Rent visuelt er der blot en ny rumdragt som ens piloter kan få på og det afspejler en mere moderne teknologi og tidsalder.
Konklusion
Kerbal Space Program og dens udvidelse Breaking Ground er en fantastisk spilleoplevelse. Det kræver at man er til den slags til tider kedelige opgaver, hvor fremgang i spillet kan være en smule langsommelig, men det er alt sammen med til at gøre succeserne dét mere tilfredsstillende. Jeg elsker den seriøse tilgang i form af at der er så mange fede detaljer som man kan nusse om i spillet, selvom spillets karakterer, navne og humor ikke umiddelbart stråler af den grad af kompleksitet og sjov som Kerbal Space Program kan tilbyde. Det skal dog siges at Kerbal Space Program kan være svært at komme i gang med og er ikke et nemt spil selvom der er en sandbox mode, men for dem der elsker at nørde er den virkelig en enestående spilleoplevelse.
