fredag, januar 3, 2025
ForsideAnmeldelserTest: JBL Junior 470NC

Test: JBL Junior 470NC

Hvad vil det sige at et headset er for børn? Det har JBL tænkt sig at svare på med det JBL Junior 470NC, som de har sendt os. Et headset skræddersyet til det yngre publikum, men hvad betyder det i praksis? Det har vi set nærmere på her.

Hvad er der i æsken?

Foruden selve headsettet så finder du et USB-kabel til opladning, et 3.5mm jack kabel og en manual samt garantipapirer i den farverige æske, der dog domineres af JBLs ikoniske orange farve.

JBL har længe talt om et højnet fokus på miljøet omkring os, hvor deres produkter både i produktion og indpakning er blevet opdateret i en sådan forstand at de har en mindre negativ indflydelse på miljøet. Dette bæredygtighedsfokus munder sig ud i at når du har taget headsettet ud af æsken, så er “skallen” af pap, som er tilbage, mulig at folde på en sådan måde at du kan anvende den som tablet-holder. Det er en smart måde at genbruge på og som det fremgår af billedet nedenfor står en tablet fint på standen til når junior vil kigge.

I øvrigt er der i æsken også nogle farverige ikoner og bogstaver, så barnet selv kan sætte præg på sine hovedtelefoner ved eventuelt at skrive navn eller andet på for at gøre det unikt. Ideelt, hvis man er flere, der har det samme headset og så gerne vil gøre det personligt.

Design

JBL Junior 470NC er egentligt fint spændende og ligner ethvert andet headset uden at gøre det alligevel. Altså selve konstruktionen er simpel og består af et par høretelefoner, der via en hovedbøjle kan udvides i størrelse, så det kan tilpasses større og mindre hoveder.

Større hoveder er måske så meget sagt, for jeg kan selv knapt nok få det på hovedet ved den største udvidelse, men da det netop er tiltænkt børn er det ikke et kritikpunkt. Blot noget at være opmærksom på, hvis man som voksen er en barnlig sjæl og godt kan lide designet.

Designet er nemlig ret friskt. Til trods for den hvide overflade dominerer, så har JBL kombineret dette med lidt friske orange og grå nuancer. Derudover vil du bemærke at der på hovedbøjlens skinne er node-ikoner og på ANC-knappen er der en blinkende smiley.

De øvrige knapper er alle placeret på højre øretelefon og består af tænd/sluk samt volumenknapper. Nederst på høretelefonen har du et 3.5mm jackstik så du også kan forbinde headsettet via kabel om du vil. Opladeporten gemmer sig øverst, hvor du skal vippe høretelefonen fra hovedbøjlen for at få adgang til det. Jeg, som i udgangspunkt nægter at bruge manual, skulle lige lede efter det længere end jeg har lyst til at indrømme det.

Knapperne er en ret fin størrelse. Det er måske ikke den mest elegante løsning, men det er jo netop sådan noget man kan tillade sig i et produkt, som har børn som målgruppe og tingene kan være mere praktiske end elegante. De er i hvert fald nemme at finde med fingrene selv mens man har hovedtelefonerne på hovedet.

Selvom JBL Junior 470NC ikke er voldsomt store og dens drivere er på 32mm, så virker de til at være store nok til at være over-ear for de fleste børn. Selv mine ører kan klemmes ind, om end det ikke er voldsomt behageligt.

Du kan i øvrigt få JBL Junior 470NC i to yderligere farvekombinationer, som pink og blå. De er begge med forskellige nuancer, så de er slet ikke så kedelige som det kunne lyde når nu JBL ikke bruger fancy farve-navne til at beskrive dem på.

Funktionalitet

Lige ud af æsken kan du parre JBL Junior 470NC med en hvilken som helst nyere Bluetooth enhed og få afspillet lyd. Tanken er dog at du som forældre installerer JBL Headphones appen, hvor du kan styre headsettets indstillinger igennem.

Fordi headsettet understøtter multi-point, så kan du ligeså passende forbinde den via din egen enhed og så lade barnets anden enhed være den anden forbindelse. Det giver dig nemlig mulighed for at indstille headsettet på den måde at du sætter begrænsning på lydniveau så barnet ikke kan komme til at skrue for højt op. Det kunne dem af os der nu runder fyrre inden så pokkers længe og hører relativt dårligt godt have brugt i vores barndom.

Der er heldigvis kommet mere fokus på hørelse og det at man skal passe på denne. Derudover kan du via appen også indstille, hvor lang tid barnet må bruge sine høretelefoner inden de slukker. Funktionen med at sikre lydniveau kalder JBL i øvrigt for JBL Safe Sound, hvis man vil søge andre headsets fra producenten med samme funktionalitet eller tilsvarende, da de har flere og vores test er blot på Junior 470NC.

Når tiden er gået får brugeren en besked om at den daglige limit er nået og at der derfor ikke kan lyttes mere trådløst. Hvis altså du ikke selv har indspillet din egen lyd.

Håber dog ikke at børn læser disse reviews, for så ville de opdage det loophole, der er ved at de bruger det medfølgende kabel for at lytte analogt. Det er nemlig sådan at tidsbegrænsningen ikke stopper headsettet når dette er slukket og altså brugt via kabel.

Via kabel virker ANC-funktionen dog ikke skal man være opmærksom på og det er ellers ANC, som kan give lidt ro for barnet så det netop heller ikke har behov for at skrue ligeså højt op for sin egen lyd.

ANC i Junior 470NC er fint uden at være decideret fantastisk. Jeg forestiller mig at det hjælper med at screene lyde væk, der er summende og kommer fra gangene, mens lydene fra selve klasseværelset ikke er skærmet. Det er i hvert fald, hvad min dreng kommenterer, men det er ikke fordi han sætter voldsomt mange ord på.

Selve lydkvaliteten er ganske fornuftig. JBL har ikke gået ned på denne del, selvom headsettet er gearet mod et publikum, som endnu ikke nødvendigvis har dannet sig så mange meninger om lydkvalitet, for så vidt angår andet end bass. Jeg synes i hvert fald de spiller fint, om end diskanten er en smule tonet ned på nær når jeg justerer rigeligt for den gennem equalizeren i appen.

Selv ved den højeste indstilling af lydniveau, skulle man tillade dette via appen, afgiver ikke voldsomt meget lyd. Det er som om at der stadig er en vis begrænsning på lydniveauet.

Du kan i øvrigt låse headsettet fra indstillingerne ved at angive en PIN-kode og selvom barnet parrer headsettet med en anden enhed, så kan de ikke justere lydniveau før PIN-kode er tastet. De kan dog altid resette headsettet til fabriksindstillinger og omgå begrænsningen.

Hvis der er sat PIN-kode på, så er det ikke muligt at installere appen på en anden device og fjerne denne uden at genstarte det hele.

Det ville dog betyde at du så som forældre ikke kan følge med i appen for så vidt angår forbrug og så ville det hurtigt blive opdaget. Appen giver nemlig forældre en graf over forbruget og lydniveauet som de kan tracke over en periode.

Komforten havde ungerne ikke nogle indvendinger til. Jeg syntes ikke selv jeg kunne dømme denne del, da mit hoved simpelthen var for stort til at have Junior 470NC behageligt på hovedet. De sagde det var rart at have på hovedet og det var fedt at lyden var indelukket (de brugte en anden måde at beskrive det på, men vi var enige om at det var hvad de mente).

JBL angiver at Junior 470NC kan holde strøm i op til 50 timer på en opladning. En opladning der i øvrigt tager lige under to timer. Jeg testede det til at være cirka halvanden time fra 30% og op og hvis jeg skal stole på procenterne og forbrug så får jeg batteritiden til at være cirka 45 timer uden ANC og 25 timer med. Det er egentlig ganske fint alt taget i betragtning. Det betyder at børnene nærmest kan lade det lade op en gang hver anden uge cirka, hvis de som vores børn er blevet bedt om at tage et headset med i skole, som de kan bruge til visse timer i undervisningen og så også bruger det hjemme i ny og næ.

Konklusion

Idéen med at lade et trådløst headset forbinde til en app og bruge PIN-kode til at ændre indstillinger er egentlig ret god. Det er ikke en jeg selv er stødt på før, men det giver forældre mulighed for at passe på deres børns helbred for så vidt angår deres hørelse. Derudover så har JBL gjort det muligt via appen at du kan se hvor meget dit barn er på sin enhed dagligt. Det kræver at barnet anvender sit headset til det, men man får en fin oversigt. Der findes dog andre apps til både Android, Windows og Apple, så du kan følge med i dit barns forbrug så det JBL Junior 470NC kan ses som et supplement. Isoleret set er hovedtelefonerne ret gode. De har et for mig at se børnevenligt design, god komfort, god lyd og lang batteritid. Det kan ikke prale af verdens bedste støjreduktion (ANC), men de øvrige elementer synes jeg spiller ret fint.

Positivt

  • Styring af lydniveau via app
  • Komfort
  • Batteritid
  • Lydkvalitet
  • App

Negativt

  • ANC imponerer ikke

Pris og tilgængelighed

Set til 576,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvad vil det sige at et headset er for børn? Det har JBL tænkt sig at svare på med det JBL Junior 470NC, som de har sendt os. Et headset skræddersyet til det yngre publikum, men hvad betyder det i praksis? Det har vi...Test: JBL Junior 470NC