mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserHovedtelefonerTest: Jabra Sport Pace trådløse høretelefoner

Test: Jabra Sport Pace trådløse høretelefoner

Det gælder under træning om at det skal være en gnidningsfri oplevelse, hvor man kan fokusere på sin træning, uden at skulle tænke over en masse andet, hvorfor det for dem af os, der godt kan lide at nyde musik mens vi træner, også er vigtigt at et headset kan bidrage ubemærket. Her kommer Jabra Sport Pace ind i billedet med sit trådløse design. Der er tale om en letvægter på blot 16 gram og en lang batteritid, som vi her har sat på prøve og du kan læse med om.

Hvad er der i æsken?

Jeg er faktisk ret vild med den indpakning Jabra laver på de produkter jeg har haft i hænderne på det seneste. Det er holdt simpelt, men alligevel ret lækkert på samme tid ved at man skal åbne op og hive det medfølgende udstyr op af æsken.

Jabra Sport Pace æsken består af selve headsettet med påmonterede mellemstørrelse øredutter i gummi. I en plasticpose ved siden af finder man yderligere to sæt af gummidutter så man har tre forskellige størrelser at vælge imellem. Foruden opladekablet og manual er dét hvad der er at finde, men det er også stort set, hvad man skal bruge.

Design

Jabra Sport Pace er af typen, hvor man har et in-ear stykke, der som det meget afslørende står, går ind i øret, men derudover er der en hank, som går op over øret, således at de sidder bedre fast ved hurtige og pludselige bevægelser, hvilket ikke er helt uvæsentligt når man træner.

Der er brugt en kombination af sort og blå, hvor kablet er blåt mens de lidt støre komponenter af Jabra Sport Pace er sorte. Dette er dog kun en af fire farvekombinationer og man kan få headsettet her i helt sort, blåt, rødt og gult, så man kan vælge noget der passer til ens stil.

På den venstre øredut har man på selve ydresiden af øredutten en knap til styring af sportsappen, som vi kommer lidt nærmere ind på senere. Det er også på denne venstre enhed at man har hullet til microUSB kablet, som bruges til opladning.

Ned ad kablet på den højre side finder man så de resterende funktioner tilgængelige ved hånden og disse består af en standard fjernbetjening med volumentaster og en mellemtast til at besvare opkald eller styring af musikken. Fjernbetjeningen på Jabra Sport Pace har faktisk en fin størrelse og er nem at finde frem til selv under løb og i blinde uden at man skal stoppe op og fiffle med det, hvilket kan være irriterende midt under en træningsession eller et løb.

De medfølgende øredutter i forskellige størrelser bør være rigeligt til at man kan finde et sæt, der passer én. Bagtil på det kabel, der forbinder de to sider er der en lille klips til at holde styr på det flade kabel, men denne kan man godt tage af, hvis man ønsker det.

Funktionalitet

Efter lidt opstartsproblemer med at forbinde Jabra Sport Pace til min iPhone virkede forbindelsen nærmest upåklageligt. Der var til tider lidt udfald, hvor jeg blev nødt til at slukke Bluetooth på telefonen eller slukke headset og genparre igen, men dette kan ligeså vel være det at min telefon er forbundet til rigtig mange Bluetooth enheder rundt omkring.

Lydkvalitet

Det er altid spændende at finde ud af, hvor meget lyd man har valgt og formået at presse ind i en kompakt enhed, som Jabra Sport Pace.

Sammenligner vi Jabra Sport Pace med den tidligere testede Jabra Elite Sport, så er der langt mere bass at komme efter og det er hjerteligt kærkomment, men desværre er det ikke helt kompromisløst alligevel. Det er nemlig ikke den samme detaljegrad man får på resten af lydsfæren og mellemtonerne er ikke ligeså godt repræsenteret på Jabra Sport Pace. Dermed ikke sagt at lyden ikke er tilfredsstillende for til træning synes jeg faktisk at man får en rigtig god lyd og der er også samtidigt en tilpas mængde lydisolation til at man kan få en god lydoplevelse, men samtidigt godt kan høre ude fra kommende lyde såsom trafik eller andre medborgere om man vil. Man kan naturligvis skrue tilstrækkeligt højt op til at det bliver overdøvet, men for nogen kan det være rart at kunne løbe mere sikkert ved at kunne holde sig orienteret i trafikken.

Sport og app

Det er den samme Jabra Sport app man skal installere som med andre Jabra sports headsets og det er nok også meget fint. Funktionalitet i denne app er mangfoldig, men hvis man er vant til noget andet, så er det ikke sådan at Jabra Sport Pace ikke kan afspille lyd i disse også.

Det unikke er dog at man har en tast indbygget på Jabra Sport Pace, som kan styre træning ved tryk på denne. Eksempelvis kan man nemt hoppe videre til næste session i en trænings

Brug og batteritid

Ganske overordnet set synes jeg at Jabra Sport Pace er rigeligt behageligt at have på og løbe med, men kablet hiver en smule, idet det hviler på nakken og det hjælper ikke hverken at stramme eller fjerne den klips, der er på kablet. Det er ikke meget man mærker til det, men at kablet sådan glider henover nakken gør faktisk at det giver en smule genlyd inde i selve lyden.

Eftersom Jabra Sport Pace er et trådløst headset, så er der dét med batteritiden. Uanset, hvordan man vender og drejer det vil det aldrig være nok for alle. Jabra lover op til fem timers batteritid, men det syntes jeg ikke var et scenarie jeg kunne genskabe. Det var snarere omkring de fire, der var mere realistiske ved mellemhøjt lydniveau.

Man kan dog bruge funktionen hurtigopladning, der gør at headsettet ved 15 minutters opladning kan holde strøm i op til en time og det er fint til en løbetur eller træning, så på den måde er dette et plus, men overordnet set er fire timer ikke imponerende i denne størrelse.

Konklusion

Det rigtig gode ved Jabra Sport Pace er at den er så simpel. Der er ingen ekstra elementer, der gør at det bliver indviklet at bruge, men derimod et headset bygget til løbeturen, der er lige til at tage på og så ellers at man hopper ud i det. Man kan løbe, hoppe nok så meget, men Jabra Sport Pace forbliver på plads og uden at man mærker meget til det. Lyden er jeg til prisen ganske tilfreds med, men man skal ikke forvente den helt store HiFi oplevelse og det er heller ikke tanken med det hele. Designet er enkelt og komfortabelt

[checklist]

  • Design
  • Komfort
  • Lyd

[/checklist]
[badlist]

  • Batteritiden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det gælder under træning om at det skal være en gnidningsfri oplevelse, hvor man kan fokusere på sin træning, uden at skulle tænke over en masse andet, hvorfor det for dem af os, der godt kan lide at nyde musik mens vi træner, også...Test: Jabra Sport Pace trådløse høretelefoner