torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: iWalk Extreme Trio

Test: iWalk Extreme Trio

iwalk-extreme-trio-front

iWalk er ikke en producent vi tidligere har stiftet bekendskab med, derfor en kort introduktion. iWalk er et amerikansk firma der primært beskæftiger sig med tilbehør til smartphones og tablet, heriblandt powerbanks såsom iWalk Extreme Trio.

iWalk Extreme Trio fås i 2 udgaver og den primære forskel er kapaciteten, enten 6000 eller 10000 mAh og groft sagt kan dette oversættes til hvor mange gange man kan oplade en tablet eller smartphone, jo højere kapacitet – jo flere opladninger er der til.

Modellen som vi har testet og anmeldt er den “lille” model med en kapacitet på 6000 mAh, der bør være et fornuftigt valg til de fleste, da den giver ca. 2 opladninger af en gængs smartphone.

Unboxing – hvad er der i kassen?

Design der skiller sig ud!

På et marked som er oversvømmet af alverdens forskellige modeller fra Kina fra mere eller mindre ukendte producenter, er det nødvendigt at skille sig ud og det har iWalk heldigvis forstået. Først og fremmest er iWalk Extreme Trio udført i en ret lækker, kraftig og matr plastik. Overfladen er udført i firkanter og nederst er et lille digital display, her kan man se det aktuelle batteriniveau i procent, så man altid har styr på hvor meget der er tilbage.

iwalk-extreme-trio-display

I bunden af iWalk Extreme Trio er der et alm. USB stik, her kan man tilslutte enhver USB enhed man gerne vil oplade, det kunne være et GoPro actionkamera, en GPS eller noget helt tredje der understøtter opladning via USB. I midten er en lille knap til at tænde og slukke for enheden og i højre side er microUSB der bruges til opladning af enheden, via det medfølgende microUSB kabel. I praksis betyder det at man som udgangspunkt oplader via en PC eller Mac, men har man en USB -> 220 volt adapter er det naturligvis muligt at oplade via en normal stikkontakt.

iwalk-extreme-trio-inputs

Endnu en ting der gør at iWalk Extreme Trio skiller sig ud fra mængden af powerbanks, er de integrerede kabler. I den ene side er der et microUSB kabel og i modsatte side et Lightning kabel, det betyder at man har kabler til de mest brugte enheder lige ved hånden. Med microUSB kan man oplade praktisk talt alle andre smartphones end iPhones – samt en lang række kablets og andre enheder, mens man med Lightning stikket kan oplade nyere iPhones og iPads. Kablerne er forholdsvis korte, men det betyder faktisk intet, for enheden man oplader befinder sig jo lige ved siden af og når kablet ikke er i brug er det faktisk ikke synligt, da det ligger skjult i kanten af powerbanken – ret snedigt! Det er ligeledes værd at bemærke at Lightning kablet har “MFI/Made for iPhone” godkendelser, der i praksis betyder at Apple har godkendt stikket og man derfor er sikret det også vil fungerer fremadrettet ved eventuelle, her ser man ellers ofte at de billige, “ikke-godkendte” kabler efterfølgende ikke genkendes af iPhone eller iPad og derfor faktisk er lige til at smide i skraldespanden.

iwalk-extreme-trio-cables

I praksis oplevede jeg at iWalk Extreme Trio i udgaven med 6000 mAh batteri, kunne oplade min iPhone 6 samt en HTC One Mini én gang hver, inden det var småt med batterikapaciteten og det vil jeg antage dækker det behov de fleste har – for oftest vil man blot have den som backup på rejsen, i bilen eller andre steder hvor man måske kan få akut brug for opladning af smartphones eller tablets…

Konklusion

Det er altid en fornøjelse når man fornemmer at producenterne har anstrengt sig for at lave et lækkert produkt og den følelse får man med iWalk Extreme Trio lige fra man får den mellem hænderne. En powerbank er, i mine øjne, et ret kedeligt produkt som er svært at gøre smart og lækkert, men iWalk har alligevel formået dette med en god kombination af lækre materialer, pænt design og smarte funktioner såsom digital display, indbyggede kabler og et ret kompakt ydre.

Er man på udkig efter en powerbank med kapacitet til et par opladinger af familiens smartphones, evt. til den kommende sommerferie så får man med iWalk Extreme Trio et produkt der kan det hele og lidt til. De integrerede kabler sikrer at man ikke kommer afsted med powerbanken, men uden kabler til opladning – i hvert fald hvis ens enheder oplader via enten microUSB eller Lightning. Derudover er der mulighed for opladning af alle mulige andre enheder der kan oplades via USB via stikket i bunden og slutteligt man kan altid holde øje med hvor meget strøm der er tilbage på powerbanken via det lille digitale dislay på fronten.

Køb den hvis du vil have noget lidt udover det sædvanlige og værdsætter god kvalitet og smarte funktioner!

Pris og tilgængelighed

iWalk Extreme Trio er set til priser fra 399,- hos Befro.dk

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

iWalk er ikke en producent vi tidligere har stiftet bekendskab med, derfor en kort introduktion. iWalk er et amerikansk firma der primært beskæftiger sig med tilbehør til smartphones og tablet, heriblandt powerbanks såsom iWalk Extreme Trio. iWalk Extreme Trio fås i 2 udgaver og den primære forskel er kapaciteten, enten 6000 eller...Test: iWalk Extreme Trio