fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: HMD Skyline smartphone

Test: HMD Skyline smartphone

Selvom HMD har ditchet Nokia navnet, så er de stadig klar med nye telefoner og vi har fået fat i deres Skyline. HMD fortsætter hvor de slap i virkeligheden og vil gerne at telefoner skal være mere bæredygtige, reparerbare og prismæssigt ligge på et niveau, hvor flere kan være med.

Hvad er der i æsken?

Fokus på bæredygtighed er evident når man tager indholdet i æsken ud på bordet, hvor man så bliver mødt med at der kun leveres en telefon og et ladekabel til. Kablet er så til gengæld i samme farvenuance som telefonen, hvilket er lidt lækkert. Der altså ikke nogen oplader med og det satser HMD på at man har fra enten sin tidligere telefon eller en anden USB-C enhed i sit hjem.

Specifikationer

  • Skærm: 6,55″ 20:9 2400×1080 144 Hz Gorilla Glass 3 P-OLED
  • Processor: Snapdragon 7s Gen2
  • RAM: 8 GB
  • Lager: 256 GB
  • Kamera: 50 MP front, 108 MP hovedkamera bag, 13 MP Ultrawide bag, 50 MP Tele
  • Batteri: 4600 mAh
  • Trådløs opladning: Ja
  • Dimensioner: 159,8 x 76 x 8,9 mm
  • Vægt: 210 g
  • IP-rating: IP54

Design

Valg af farve for så vidt angår HMD Skyline er binær i den forstand at du kan vælge mellem pink og sort, hvor vores testeksemplar er den skrigende pinke af dem. Den er ret iøjefaldende og lader sig i hvert fald bemærke, men jeg ved ikke om det udelukkende er en fordel.

Den pinke farve gør nemlig at designet kommer en del mere til udtryk og så betyder det at de sorte kanter omkring skærmen virkelig kan ses. I den sorte udgave virker det til at dette fader en smule ud og forsvinder for øjet så at sige.

Det lidt klodsede design er dog ikke helt uden grund for HMD Skyline er semi-reparerbar i sin konstruktion. Det vil sige du selv kan skifte bagside-cover, batteri, ladeenhed, skærm, højtaler og SIM-kortholder. Denne del havde jeg ikke mulighed for at teste, men på nedenstående billede kan du se, hvordan skruen til at skille telefonen ad med er synlig.

Der er også en skrue synlig i bunden af HMD Skyline, hvilket måske ikke er helt så pænt, men det er altså derfor. Det synes jeg er et skridt i den positive retning fremfor at vi hvert år skal have det seneste, nyeste og tyndeste/lækreste, så bevæger vi os mod at tingene skal kunne holde længere.

Den angivne IP rating på 54 er ikke højt for HMD Skyline, men det skyldes nok fokus på at du som bruger skal kunne reparere telefonen og så kan det være svært at tilsikre vandtæthed på niveau med andre telefoner.

Jeg vil dog sige at trods den lidt tykke kant og kantetheden, så føles HMD Skyline egentlig fint lækker i hånden og overfladen er ikke plastik eller billig. Tværtimod føles telefonen som relativt premium i sin finish.

Funktionalitet

HMD Skyline kører med en relativt ren Android, hvor du har nogle få adderinger, såsom My Device appen. Denne app er god som introduktion til din nye telefon og Android generelt. Mens den har smarte features, som forklarer din telefons funktion og status, så er der også nogle ting, som giver mindre mening, såsom test af power-knappen. Her tænker jeg ikke man er i tvivl når denne ikke virker.

Der hvor HMDs fokus på reparation lidt mister sin mening er ved at de kun tilbyder tre års sikkerhedsopdateringer for enheden. Det er en del lavere end eksempelvis Samsung, men her ville længere tid bare give meget mere mening, hvis du samtidigt forventes at holde liv i enheden længere ved at reparere den. Du får også to OS opdateringer med i købet, hvilket er so and so.

HMD Skyline har et es i ærmet ved at du i venstre side af telefonen har en knap, som du selv kan programmere og få til at gøre forskellige ting. Du kan ikke alt med den, men det er smart at man bringer lidt knapper til de knappeløse telefoner fordi det nogle gange bare er mere bekvemt.


Ydelse

Det er ikke den kraftigste processor at HMD Skyline er bestykket med. Det kan den ikke just prale af, hvilket mine benchmarks også viser. Den bliver outperformed af en del af konkurrencen i nogenlunde samme prisklasse, men jeg bliver også nødt til at nævne at den ikke føles langsom på noget tidspunkt. Tværtimod så er den ret responsiv og sætter gang i tingene relativt hurtigt. Ikke i nærheden af hvad jeg oplever med OnePlus 12 og Samsung S24 Ultra, men slet ikke skuffende. Jeg ser fald i framerate når jeg prøver at spille PUBG Mobile på telefonen sammenlignet med de to andre nævnte telefoner, men det er ikke fordi spillet ikke er muligt at nyde.

Kamera

Her overraskede HMD Skyline mig positivt fordi jeg havde ret lave forventninger til dens kameraydelse trods de høje tal. Dermed ikke sagt at HMD Skyline er en telefon man skal købe på grund af kameraet i sig selv, men mere det at den i dagslys leverede ganske glimrende billeder med god detaljegrad og for mig at se naturlige farver.

Close up

Du kan naturligvis ødelægge dét ved eksempelvis at bruge “AI” til at forbedre dine selfies. Det vil jeg stærkt fraråde for du bliver tydeligt unaturlig at se på. En lille grad af det kan accepteres, men selv er jeg meget imod at man bruger disse tools i det hele taget. Oldgammel som jeg åbenbart er på det punkt.

Selfie

Også video synes jeg egentlig at Skyline klarer fint uden at den dog er synderligt god til at stabilisere billedet ved rystelser og bevægelser. Der hvor kameraet dog skuffer er på dens evne til at kompensere for dårligt lys. Her havde jeg måske sågar højere forventninger end HMD Skyline endte med at levere.

10 x zoom

Der hvor HMD Skyline også kæmper en smule er når man vælger at aktivere zoom for at bringe et objekt nærmere. Der bliver billedet hurtigere grynet end jeg oplever med enkelte andre telefoner jeg har leget med. Det er dog ikke et skidt resultat decideret.

Batteritid

Du får med HMD Skyline 33 Watt opladning via strøm og 15 Watt via Qi2 trådløs opladning. Du burde altså være relativt hurtigt kørende når du mangler strøm, men det er ikke på niveau med meget andet derude efterhånden.

De 4600 mAh er heller ikke voldsomt imponerende og det hele resulterer faktisk i at batteritiden i HMD Skyline ikke er imponerende. Den holder til lidt over en dags brug og det ville være fint, hvis bare den var en tand hurtigere til at lade op. På denne måde er man sikrest stillet, hvis man lader op henover natten.

Konklusion

HMD skal efter min mening have ros for at gøre en af deres flagship telefoner til en man selv kan reparere over tid. Jeg ville dog råde producenten til at udvide deres software og sikkerhedssupport for at dette i kombination giver mere mening. Udover det synes jeg at HMD Skyline er en flot telefon, trods det lidt klodsede design, så er den lavet af metal og har en flot pink farve. Den yder ganske fint, om end man vil savne en del performance, hvis man er vant til en flagship fra en af de større brands. Alt i alt dog en ganske fortrinlig telefon til prisen med få ting der bør optimeres.

Positivt

  • Kan repareres
  • Flot design trods servicemulighederne
  • Pæn skærm
  • OK kamera i dagslys
  • Trådløs opladning 15 W

Negativt

  • Batteritid parret med langsom opladning
  • Nattebilleder

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Selvom HMD har ditchet Nokia navnet, så er de stadig klar med nye telefoner og vi har fået fat i deres Skyline. HMD fortsætter hvor de slap i virkeligheden og vil gerne at telefoner skal være mere bæredygtige, reparerbare og prismæssigt ligge på et...Test: HMD Skyline smartphone