søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: HAMA Speedshot til PlayStation 4

Test: HAMA Speedshot til PlayStation 4

00115444abb

Har du udfordringer med at skifte fra at spille skydespil på computeren til at vennerne nu tvinger dig til at prøve lykken på en konsol og du kan bare ikke affinde dig med at spille på en controller? Eller er problemet at du simpelthen ønsker en fordel i forhold til konkurrenterne i online shooters så er der med HAMA Speedshot til PS4 hjælp at hente. Der er tale om en converter til mus og tastatur til din konsol, men virker det forbedrende på spillet eller giver det endnu flere udfordringer? Det håber vi at give et svar på i vores test her.

Hvad er der i æsken?

HAMA har aldrig været kendte for at levere fedt design i hverken produkt eller indpakningen og det er også tilfældet med indpakningen til HAMA Speedshot, som kommer i en plastikboks, som indeholder selve konverteren med USB-kabel, klistermærker med knapper, oversigt over standardindstillingen og en manual.

Design og funktionalitet

HAMA Speedshot er en firkantet sort boks med røde indikatorer i toppen og bunden, hvor toppen fortæller hvilken controller man har tilknyttet sin konverter, mens bunden fortæller om status på tastatur, mus og indstilling. I bunden finder man to USB-indgange til henholdsvis mus og tastatur, hvor det er underordnet hvilken rækkefølge man ønsker at tilslutte enhederne. I siden skal man dog huske at bruge miniUSB-indgangen til at tilslutte sin DualShock 4 controller og derudover har man i siden også en jackstick indgang til headset.

Designet på HAMA Speedshot virker meget forældet når det kommer til valg af farver, “udsmykning” og tysk funktionalitet, men det er nu netop sidstnævnte man skal bide mærke i for det er overraskende nemt at sætte HAMA Speedshot op og det er noget ens konsol genkender uden besvær. Man skal blot huske rækkefølgen af, hvornår man tilslutter hvad. Man skal blot huske at der skal være tale om kablede mus og tastaturer og der må ikke være tale om tastaturer med indbygget touchpad, og selvom jeg ikke var i stand til at lykkedes med at tilslutte en trådløs mus, så var det faktisk muligt at tilslutte og anvende et trådløst tastatur, med indbygget touchpad. Tyskerne værner sig naturligvis mod fejl ved anvendelse af disse enheder, hvorfor de også har skrevet det som de har, men man skal vel bare være glad for at ens udstyr alligevel virker.

For at teste HAMA Speedshot på PS4 med et skydespil var jeg i gang med både Call of Duty Advanced Warfare og Battlefield Hardline, som begge performede ens, altså med henblik på HAMA Speedshot. Man har to muligheder med HAMA Speedshot. Man kan slutte den til og via spillets menu indstille controllerens følsomhed, som så overføres til hvordan din mus agerer i spil, eller du kan indstille knappernes placering og musens følsomhed på selve tastaturet, som bliver videreført til HAMA Speedshot konverteren. Tilpasning af taster og deres placeringer er lidt avancerede, men lidt ligesom at tildele makroer til gaming tastaturer, hvis man kender dette. Man skal vænne sig til at tastaturet slet ikke har den forventede funktion på en PS4, men at tasterne er tildelt de funktioner man normalt har på sin controller og dertil medfølger der nogle klistermærker, som man kan smide på tasterne og på den måde vide, hvor ens taster er, men hvis man ikke ønsker at ofre sit tastatur til dette formål er der også en stor “plakat” med indikatorer på, der fortæller, hvor tasterne som standard er placeret. Det er dog også noget man vænner sig til.00115444det

Min oplevelse i selve skyderierne på PS4 var overraskende gode med HAMA Speedshot. Man får den velkendte spilleoplevelse fra computeren med WASD og musen i den anden hånd, men det kræver en smule tilvænning også desværre for markørens bevægelse er ikke identisk med det man oplever på en computer. Dette skyldes at HAMA Speedshot konverteren jo omdanner musens bevægelse til controllerens analoge pind og når man når et ydrepunkt begynder bevægelsen også at minde mere om den man finder på en controller end det man forventer med en mus. Det resulterede i mange deaths inden jeg fangede fidusen og lærte at styre den, men det bliver ikke en erstatning til mus og tastatur alene på grund af dette. Det afhjælpes en del ved at tilpasse følsomheden på musen til at passe ens spillestil, således at udfordringen kun kommer til udtryk ved specielle situationer, hvor man alligevel er død, hvis man møder nogle ordentlige modstandere. Hvorfor jeg alligevel siger at HAMA Speedshot overrasker positivt så er det med præcisionen af musebevægelsen og jeg var også i stand til at aime langt bedre på lang afstand med HAMA Speedshot end med en controller, hvor controlleren har sine fordele ved close combat grundet konverteringens måde at håndtere en 360 graders vending eksempelvis.

Konklusion

Jeg må ærligt sige at HAMA Speedshot overraskede mig ganske positivt med hensyn til den præcision man får med en mus sluttet til sin PS4 konsol, men den har også sine begrænsninger, eftersom signalet fra musen er bundet af den måde en controller i et konsolspil er sat op til at virke, men med høj nok følsomhed minimerer man dette problem, mens det dog for mit vedkommende så går for hurtigt for sig da jeg er low-sens spiller. Alt i alt kan jeg dog varmt anbefale HAMA Speedshot til PS4, for dig der vil have en fordel mod modspillerne. Det kræver en lille smule tilvænning og tilpasning, men man har adskillige indstillingsmuligheder og jeg synes at klistermærkerne der følger med er geniale, hvis altså man har et tastatur man vil ofre på dette setup.

[checklist]

  • Præcision
  • Plug and play

[/checklist]
[badlist]

  • Kan være svært med lav følsomhed
  • Kun kablede enheder

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 550,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Du skriver at man kan tilslutte sit headset i enheden. Ved du om den understøtter mikrofonen fra headetsette, ligesom controlleren gør?

    pft Danny

  2. Hej Danny,
    tak for din henvendelse. Det ved jeg at den gør. Jeg har nemlig netop testet det 🙂 Synes dog mikrofonen forringer en smule, men det virker.

    Med venlig hilsen

    Goran Popadic

  3. Hej Göran, hvordan får man de knapper man har valgt overført til hama speedshot så man ikke skal spille med standard instillingerne,w,s,a,den osv. På forhånd tak

  4. Hej Henrik,

    Jeg ved naturligvis ikke om det er den samme speedshot vi har da vores var en tidlig udgave, men i min manual til denne står der følgende (løst oversat fra engelsk).

    Tasteprogrammering
    Du skal vælge en profil du ønsker at forudefinere. Profiler vælges mellem F1-F12, mens F1 er standardprofilen og denne kan IKKE ændres. For at aktivere en profil skal du først trykke ALT-tasten nede og så den ønskede profil. For eksempel ALT+F2.
    1. Når profilen er valgt trykker du tasten ESC ned og holder den nede under hele processen
    2. Tryk på den tast du ønsker at skifte funktion for én gang og lampen “P” lyser op
    3. Tryk den knap du ønsker at flytte til denne tast
    4. Slip ESC og din tast bør være flyttet

    Bemærk at enkelte taster ikke kan reassignes, såsom makrotaster, F-taster, ESC.

    Håber det hjalp.

    MVH
    Goran Popadic

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Har du udfordringer med at skifte fra at spille skydespil på computeren til at vennerne nu tvinger dig til at prøve lykken på en konsol og du kan bare ikke affinde dig med at spille på en controller? Eller er problemet at du simpelthen...Test: HAMA Speedshot til PlayStation 4