søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Hall Audio 2 x 8 watt aptX Bluetooth forstærker

Test: Hall Audio 2 x 8 watt aptX Bluetooth forstærker

Nu kan man nemt få liv i sine gamle højttalere med en simpel 2 x 8 watt Bluetooth forstærker. Forstærkeren kommer fra danske Hall Audio, men kan den nu også drive en fornuftig højttaler med kun 8 watt? Og hvordan lyder den?

Hvad er der i kassen?

Hall Audio forstærkeren bliver leveret i en ganske neutral papkasse, pakket ind i bobleplast. Her er det tydeligt at det er produktet, og ikke indpakningen man betaler for. I kassen finder vi selve forstærkeren, en strømforsyning og et strømkabel.

llo_4511_lars

Design og funktionalitet

Hall Audio forstærkeren er en kompakt sag, den måler blot ca 11 cm x 8 cm x 4 cm. Boksen er lavet i sort plastik, og eneste reelle design element er den blå label af stof.

llo_4506_lars

Strømforsyningen er på størrelse med forstærkeren, og ligner dem vi kender fra f.eks. laptops og lignende.

llo_4510_lars

På bagsiden af forstærkeren finder vi nogle ganske fornuftige og kraftige terminaler til højttalerkablerne. Terminalerne tager både mod bananstik, og af-isolerede ledninger.

llo_4507_lars

Det er også her vi finder stikket til strøm, og et jackstik hvis man vil koble forstærkeren til en lydkilde med et kabel. Over jackstikket finder vi en vippeomskifter der skifter mellem input fra jackstikket og input fra Bluetooth. Modellen af Hall Audio forstærkeren jeg havde til test understøtter aptX, som giver en god lydkvalitet når der streames lyd over Bluetooth. Som sagt så er det en komplet 2 x 8 watt forstærker, så det eneste man skal bruge for at høre sin musik er et par egnede højttalere. Jeg havde et par gamle kompakt højttalere stående i kælderen, de blev taget frem, støvet af og sat til forstærkeren med ganske almindelig lampeledning, der blev skruet godt fast i de solide terminaler på forstærkeren. Så blev der sat strøm til, og højttalerne kom med et par bip-lyde der betyder at forstærkeren er klar til at modtage Bluetooth. Jeg fandt den hurtigt i Bluetooth menuen på min iPhone 7, og få sekunder efter var jeg i gang med at spille musik fra min telefon. Og her opdagede jeg så at 2 x 8 watt i et par forholdsvis kompakte højttalere betyder at man kan spille rigeligt højt! Der er ingen volumenkontrol på forstærkeren, så man styrer det hele med sin telefon. Og når jeg skruede godt op, så kunne musikken både høres og føles i stuen! Meget imponerende af den lille forstærker. Lydkvaliteten er også fortrinlig, meget musikalsk. Selvfølgelig afhænger det meget af hvilke højttalere man slutter den til, men i min test så var der rigelig bas, tydelig mellemtone og sprød diskant på langt de flest musikgenre jeg prøvede den med. Rækkevidden på Bluetooth er rigelig, jeg var mere end 10 meter væk fra forstærkeren, og den spillede stadig  glimrende uden udfald.

Konklusion

Hall Audio 2 x 8 watt aptX forstærkeren er en simpel sag der ikke ser ud af meget, men den klarer sin opgave til fulde. Har man et par aflagte højttalere stående, så kan man, for ret få penge, få sig et fornuftigt streaming anlæg til køkkenet, kontoret eller lign. Fordi den afspiller lyd via Bluetooth fra telefonen så er fordelen at man kan bruge alle de streaming apps man vil. Bagdelen, i forhold til en mere stand-alone streaming løsning som f.eks. Sonos, er at telefonen skal drive afspilning, og det koster lidt på batteriet, og hvis telefonen ringer eller kommer for langt væk fra forstærkeren, så stopper musikken. Men til prisen får man en overraskende kraftfuld forstærker, der kan spille højt og musikalsk med de rigtige højttalere.

llo_4509_lars

Pris og tilgængelighed

Hall Audio 2 x 8 watt aptX forstærkeren kan købes for 849,- på www.hallaudio.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Nu kan man nemt få liv i sine gamle højttalere med en simpel 2 x 8 watt Bluetooth forstærker. Forstærkeren kommer fra danske Hall Audio, men kan den nu også drive en fornuftig højttaler med kun 8 watt? Og hvordan lyder den? Hvad er der...Test: Hall Audio 2 x 8 watt aptX Bluetooth forstærker