søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Ecoflow Wave 2

Test: Ecoflow Wave 2

Har du brug for at køle eller varme luften mens du er på farten, ude at campe, telte eller lignende, så er der måske noget at hente i Ecoflow Wave 2, som netop er en transportabel Air conditioner.

Hvad er der i æsken?

Kassen til Ecoflow Wave 2 er ikke let eller lille, hvilket skyldes at både selve enheden fylder og vejer knap 15 kg, men også at du får en del udstyr med i købet. Der er nemlig foruden selve enheden to slanger, tre “mundstykker”, skum, afløbsslange, adapter og manual.

Design

Af en enhed som i virkelighed “blot” har en funktionel værdi, så er Ecoflow Wave 2 ret veludført. Designet er sådan lidt gunmetal gråt uden at være kedeligt overhovedet. Materialerne virker high end, selvom det udenpå hovedsageligt er plastik.

Vægten på enheden bekræfter dog at der ikke er tale om billige materialer inden i, men trods de 14,5 kilo den vejer, så er den mobil. Jeg ville ønske der var håndtag til at man kunne gribe fat i for jeg var sådan lidt selv i tvivl om, hvor jeg måtte gribe fat uden at det ville knække af.

Ecoflow Wave 2 har i toppen af fronten en kanal til luften, der skal ind i lokalet du ønsker at varme/køle, mens den større front er til at suge luften ind fra selve lokalet. På toppens bagside har du udsugning og indsugning på selve bagsiden.

Afhængigt af hvordan du ønsker at anvende Ecoflow Wave 2 så er det vigtigt at de medfølgende slanger bliver sat på korrekt og der skal man så følge manualen. Anvendelsen kommer jeg nærmere ind på lidt senere.

Ecoflow Wave 2 er designet med praktik for øje. Den er ret nem at opsætte, tilpasse og drive. Du kan enten bruge panelet med knapper på fronten af den eller du kan sætte den op via en app til din telefon.

I siden af Ecoflow Wave 2 kan du åbne en lille låge, som giver dig adgang til dens porte, idet du kan sætte strøm til via 220V, bilens udgang, solpanel eller batteri. Du kan dog ikke drive enheden via bilens batteri eller solpanelet, men disse strømkilder kan bruges til at oplade et eksternt batteri med, som dog sælges separat. Prisen på batteriet er dog en smule stramt og koster mere end halvdelen af selve enhedens pris.

Det at påsætte slanger og adaptere på er relativt nemt og selvforklarende. Det burde ikke tage mange minutter at sætte Ecoflow Wave 2 op til den opgave man skal til. Der medfølger noget skum, der har to huller med de medfølgende slangers tykkelse skåret ud, så hvis du har et vindue eller en åbning på din camper eller telt, så kan du stille dette i åbningen, slutte til, og så ellers have et lukket air condition system kørende.

Funktionalitet

Som allerede beskrevet, så er det relativt nemt at sætte Ecoflow Wave 2 op. Med appen kan du sågar forbinde enheden til en WiFi, hvis du vil kunne styre den mens du er på farten, således at eksempelvis camperen eller teltet er klar til når I kommer hjem efter at have været ude. Du kan også forbinde til Ecoflow Wave 2 uden WiFi hvis du lokalt bare synes det er nemmere at styre enheden via din telefon.

Knapperne og displayet på selve Ecoflow Wave 2 er dog rigeligt til de basale indstillingsmuligheder og det at skifte mellem varmt og koldt.

Ecoflow Wave 2 kan nemlig bruges til både at bringe temperaturen op og ned i et lokale afhængigt af hvad du har brug for. Jeg følte at den snildt kunne køre begge veje og nærmest lige effektivt uden at jeg har andet end en temperaturmåler til lokalet at gå ud fra. Der går ikke længe før Ecoflow Wave 2 begynder at puste den rigtige temperatur luft ind hvor den skal, men afhængigt af rummets størrelse så vil det også have indflydelse på hvor længe den er om at opnå den ønskede temperatur.

Vores kælder var den cirka en halv time til tre kvarter om at varme op med lidt over fem grader og den er på lidt under tyve kvadratmeter, hvilket jeg egentlig synes er et ganske fint resultat.

Ordentlige billeder fra kælderen var ikke mulige derfor er ovenstående billede ikke repræsentativt da man ikke kan bruge et åbent vindue og skal sørge for at åbningen til rørerne er lukket af med mindre man bruger enheden udendørs

Mens den kører er den ret stille, selvom man sætter den til den maksimale indstilling, men det ville ikke være muligt for mig at opholde mig i samme lokale og nyde tilværelsen i denne modus. Det er dog muligt at skrue ned og så bruge maksimum når man lige skal have et hurtigt boost inden man skal ind i teltet eller camperen og så ellers bruge “sove” tilstand til den mere stille drift, hvis man absolut skal have den kørende mens man sover og være i samme rum. Den er ikke lydløs i denne tilstand hellere nemlig, men jeg tror umiddelbart godt man vil kunne falde i søvn til den – afhænger selvfølgelig af hvor følsom man er.

Det fede er dog at du kan sætte Ecoflow Wave 2 til at arbejde udenfor det rum det skal køle/varme, men det forudsætter så at du enten overdækker den eller håber på at det ikke regner for umiddelbart kan jeg ikke læse mig frem til at den er sikret mod vind og vejr.

Oplademuligheder Hvis du vælger at tilkøbe et batteri så monteres dette på undersiden af Wave 2

Jeg var i min testperiode med Ecoflow Wave 2 ikke ud for at den skulle renses, men det er altså ikke nødvendigt at skifte filtre umiddelbart. Der er adgang til den indre del så du kan rense den og lade enheden køre videre. Det var i hvert fald ret lige til at tage de forskellige låg af.

Det er dog vigtigt at du tilslutter en slange så kondensvand kan komme ud for at enheden kan du optimalt for det er ligesom en fuld størrelse air conditioner og skal altså af med sit overskydende kondensvand.

Konklusion

For campister og andet godtfolk, der har brug for en varme eller køle-enhed til når de er på farten, så er Wave 2 fra Ecoflow en no-brainer at tænke over. Det kan gå hen og blive en dyr omgang, hvis man også ønsker hele mobiliteten i form af batteri, som købes ved siden af, men mobiliteten, funktionaliteten og easy-of-use er ikke til at komme udenom. Ecoflow Wave 2 er til dig der ikke vil begrænses af vejrforhold når du vil i sommerhus, telt eller camping da den relativt hurtigt kan varme/køle et mindre lokale for dig. At den kan drives via batteri er “blot” en (dyr) bonus.

Positivt

  • Nem at bruge
  • Effektiv
  • App og generelt WiFi styring

Negativt

  • Pris
  • Håndtag til at bære med havde været endnu bedre

Pris og tilgængelighed

Set til 9.650,- og yderligere næsten 7.000 for batteri.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Har du brug for at køle eller varme luften mens du er på farten, ude at campe, telte eller lignende, så er der måske noget at hente i Ecoflow Wave 2, som netop er en transportabel Air conditioner. Hvad er der i æsken? Kassen til Ecoflow...Test: Ecoflow Wave 2