lørdag, december 14, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Dreame L10s Ultra Gen 2

Test: Dreame L10s Ultra Gen 2

Dreame er kommet på markedet med nogle nye robotstøvsugere og vi har fået lov at se nærmere på den opdaterede L10s Ultra Gen 2, som altså er en robotstøvsuger med moppe og mulighed for automatisk vandpåfyldning.

Hvad er der i æsken?

Da L10s Ultra Gen 2 byder på en såkaldt dockingstation, hvor den kan tømme både skidt og vand, så er kassen til den også noget større end du måske vil opleve med “almindelige” støvsugere.

Indholdet er nydeligt pakket ned og fylder endnu mere når det bliver spredt ud på gulvet før du kan gå i gang med at sammensætte det.

Det består af robotstøvsugeren, dockingstation, rensemiddel, støvsugerpose, værktøj til at rense robotstøvsugeren med, vandtank på 4,5 liter til rent vand og en i samme størrelse til beskidt vand. Der er også to runde mopper du sætter på robotstøvsugeren og så en børste, der ligeledes skal sættes fast på robotstøvsugeren.

Design

De to produkter som Dreame har lanceret her for nyligt består af den L10s Ultra Gen 2 vi har fået til test og så storebroren L40 Ultra. Udseendemæssigt minder de meget om hinanden og adskiller sig derfor på funktion.

Vi koncentrerer os dog om den L10s Ultra Gen 2 vi har haft til at rense herhjemme. Det er en primært hvid enhed, som har et sølvfarvet cover, hvor støvsugerposen monteres i dockingstationen. Derudover er der nogle få sølvfarvede detaljer og så er robotstøvsugerens sensorer og bund sorte.

Designmæssigt er det en flot løsning, der næsten er elegant i sit ydre. Det gør at den ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed der hvor man stiller den. Eller, rettere, det gør den ikke grundet designet, men størrelsen gør altså desværre at man skal have temmelig meget plads og så er den ikke just til at overse. Et tip, som jeg har set andre gøre, er at bygge et skab rundt om støvsugeren, så denne ikke er så synlig, men da man med L10s Ultra Gen 2 skal kunne tilgå andtanke og støvsugerpose, så kan det være svært. Jeg ved i øvrigt ikke om robotstøvsugerens sensorer vil drille.

På toppen af L10s Ultra Gen 2 robotstøvsugeren har du en LIDAR-sensor, der scanner omgivelserne og via denne navigerer rundt i lokalet. Det gør den også med RGB-kameraet på fronten i øvrigt, som dog ikke er et “rigtigt” kamera du kan bruge til at kigge med på, men den

Der er også tre knapper til styring af robotten, hvis telefonen ikke skulle være ved hånden eller robotten har sat sig fast og du har brug for at genstarte rengøringen efter at du har frigivet den.

På toppen af robotten kan du løfte låget og komme ind til dens interne tank, som du så manuelt kan rense og tømme. Selvom enheden kan gøre dette automatisk på daglig basis, så er det en god idé at vedligeholde systemet ofte. Dette både for optimal rengøring, men også for at udvide levetiden på støvsugeren.

På bagsiden af dockingstationen til L10s Ultra Gen 2 ser man generation 2s addering i forhold til forgængeren og det er at Dreame har gjort det muligt at koble systemet til vandafløb og vandtilførsel. Hvis du har en VVS, der kan fikse dette for dig, så har du lige pludselig et system, som kan køre i lang tid uden at du skal bekymre dig om at tømme vandbeholderne eller fylde dem.

Støvsugerposen er også en der kører automatisk og i henhold til producenten har den til cirka to måneders forbrug inden den skal tømmes. Posen er en anelse mindre end Roborocks pose virker det til og denne kører fint 2+ måneder uden skift, så det er nok ikke helt ved siden af, men det afhænger naturligvis af det lokale, der skal gøres rent og hvor anvendt (beskidt) det bliver.

Endnu en opdatering i L10s Ultra Gen 2 er at dens moppe nu både kan løfte højere (10,5 mm) og så kan den også svinge mopperne udad, så den kan nå endnu tættere ind til væggene og hjørnerne. Funktionen kaldes RoboSwing og er ret fed. Når man følger efter robotten ser man dog at den svinger armen ud i tide og utide, men vigtigst af alt gør den det også hvor den skal.

Funktionalitet

Selve opsætningen af L10s Ultra Gen 2 er ret problemfri. Eller var det i hvert fald for mit vedkommende, ligesom de andre Dreame produkter jeg har været i kontakt med.

Appen til Dreame er ret nem at finde ud af selvom den ikke er tilgængelig på dansk. Du opsætter robotten her første gang og så laver du ellers en mapping af de lokaler du ønsker at robotten skal rengøre.

Du kan gennem appen så også sætte begrænsninger på. Det kan enten være steder du slet ikke ønsker at robotten skal ind eller hvis du har tæpper, som den ikke skal bruge moppen på. Hvis du har en dør lukket under scanningen så skal du være opmærksom på at robotten går ind ad den dør næste gang den gør rent, selvom den ikke er en del af din første mapping. Dét synes jeg er lidt uhensigtsmæssigt, men så længe man ved det så er det ikke noget problem at sætte netop en virtuel væg op der hvor døren er eksempelvis.

Dockingstationen kræver lidt plads omkring sig for at kunne virke optimalt så udover at den fylder en del så kræver den endnu mere plads.

Efter at tingene er sat op, så kører systemet egentlig mere eller mindre selvstændigt. Du vælger gennem appen hvor ofte du ønsker at L10s Ultra Gen 2 skal støvsuge, vsake gulv og du kan også sætte den til at lave en kombination, så den støvsuger først og vasker efterfølgende

Måden dette foregår på er så at den kommer og tømmer støvsugerbeholderen, hvorefter den initierer gulvvask ved at fylde vand på. Hvis dit hjem er større end at den kan klare det i ét stræk så kører den bare frem og tilbage flere gange og lader eventuelt op imens. Så store er vores etager dog ikke.

Selve støvsugningen synes jeg at L10s Ultra Gen 2 klarer nærmest til UG. Jeg lavede mine tests med 25 gram havregryn og 50 gram ris på henholdsvis trægulv og tæppe. Vores tæpper efter vi er flyttet re ikke så “langhårede” så begge steder formåede L10s Ultra Gen 2 at samle det hele op.

Under min intense test med havregryn var jeg dog måske heldig at den samlede det hele op. Andre gange, hvor jeg bare observerede den under mine tests, så kunne den finde på at skubbe nogle ting væk og hvis de blev skubbet et sted hen, hvor robotten allerede har været, så ville man ikke få dem samlet op. Det skete dog meget få gange med L10s Ultra Gen 2.

Hvis L10s Ultra Gen 2 scanner at den ikke har nok vand, så vil du blive orienteret både via appen, men også ved at robotten taler i en kvindelig robotisk stemme til dig. Når L10s Ultra Gen 2 så er færdig med gulvvask, så skal du være opmærksom på at den laver en summende lyd i lang tid efter. Det er mopperne, der bliver tørret og det er en proces, som tager cirka to timer, hvilket kna være en smule irriterende at høre på.

Selvom jeg ikke havde mange tæpper, som L10s Ultra Gen 2 kunne bolstre sig på, så er jeg ret overbevist om at den vil klare sig ganske fint på disse for robotstøvsugeren her er udstyret med en sugeevne på 10.000 Pa, hvilket ikke er lidt i denne kategori.

Til gengæld, så er gulvvasken en jeg havde forventet mig en smule mere af. Den gør et bedre stykke arbejde end de robotstøvsugere, der bare har en klud monteret på undersiden og trækker denne efter sig. Den tager dog den hvad jeg vil kalde “daglige” gulvvask for hvis du har pletter der har nået at størkne, så fjerner den dem ikke umiddelbart.

Fælles for både støvsugning og gulvvask er dog at L10s Ultra Gen 2 har den begrænsning at den med sin runde form ikke kan komme ind i hjørnerne i huset. Med RoboSwing funktionen kommer man det lidt nærmere, men det er ikke meget.

L10s Ultra Gen 2s sensorer har hvad producenten kalder AI-genkendelse og de burde altså genkende objekter og styre udenom disse. Den genkender også hvis der er et bundt kabler et sted, men enkeltstående kabler formår den alligevel at vikle sig selv ind i. Andre ting virker den til at undgå ganske fint.

Vi har et spisebord med nogle stole, hvor benene er ret tæt på hinanden. Her kan jeg se at L10s Ultra Gen 2 døjer en smule. Den kommer ind mellem benene, men skal bruge noget tid på at komme ud igen.

Konklusion

Hvis du leder efter en løsning, hvor du kan få både den daglige støvsugning og en effektiv gulvvask, så er L10s Ultra Gen 2 helt klart et kig værd. Du får en robotstøvsuger med dertilhørende dockingstation, der kan køre relativt automatisk i lang tid uden at du skal gøre noget. Din opgave bliver så at hælde rent vand på, hælde beskidt vand fra og så tømme en støvsugerpose hver anden måned cirka. Du skal leve med at den larmer en smule under tømning og rens, men takket være en ret smart og nem app, så kan du bare sørge for at dét sker mens der ikke er nogen hjemme. Der er ting jeg er mindre imponeret af, såsom dens sensorer, der ikke undgår kabler, men generelt set synes jeg at det er en af de mere komplette løsninger jeg har set indenfor denne kategorigruppe. Du kan sågar koble vand direkte til dockingstationen, så du heller ikke skal rode med dét.

Positivt

  • Flot og diskret design
  • God app
  • Solid rengøring både støvsuger og gulvvask

Negativt:

  • Fylder en del
  • Larmer når den er færdig med at gøre rent da den tømmer og renser

Pris og tilgængelighed

Set til 6.299,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Dreame er kommet på markedet med nogle nye robotstøvsugere og vi har fået lov at se nærmere på den opdaterede L10s Ultra Gen 2, som altså er en robotstøvsuger med moppe og mulighed for automatisk vandpåfyldning. Hvad er der i æsken? Da L10s Ultra Gen 2...Test: Dreame L10s Ultra Gen 2