søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: D-Link DWA-171 Wireless AC600 Dual-Band USB Nano adapter

Test: D-Link DWA-171 Wireless AC600 Dual-Band USB Nano adapter

DWA171A1ImageLFront

Vil du slippe for at føre kabler til fjerne dele af hjemmet eller har du blot en computer du ønsker at gøre trådløs, så skal du have en Wi-Fi adapter. I denne omgang har vi fået lov til at se nærmere på D-Link DWA-171, som sluttes til via USB og hverken har antenner eller kabler.

Hvad er der i æsken?

Pakken til D-Link DWA-171 er ikke meget større end en CD-rom æske med et beskedent indhold bestående af selve adapteren, manual og CD-rom med driver. Glædeligt at se, man sparer lidt på miljøet frem for at skabe en stor og hyldepladsfyldende æske til butikken.

Design og funktionalitet

Selvom drivere medfølger og ligeledes kan downloades, forudsat man har en eller anden form for netværksforbindelse, så var D-Link DWA-171 plug-and-play på Windows 8 og den skulle blot kobles til en USB-port, hvorefter Windows 8 selv genkendte driveren der skulle til. D-Link er en ret så kompakt enhed og den fylder faktisk mindre end en almindelige USB-stick. Trods sin størrelse er den udstyret med en WPS-knap, som lader dig slutte dig til et eksisterende Wi-Fi netværk, blot ved tryk på to knapper.

Der er ligeledes en blå LED-knap på toppen af D-Link DWA-171 adapteren, som jeg ikke har regnet funktionaliteten ud af og den bliver tilsyneladende heller ikke nævnt i manualen, men jeg forestiller mig det blot er indikator for aktivitet og det lyser når adapteren er tændt.

I vores lejlighed på blot 83 m2 var det muligt at få forbindelse stort set over det hele, men vores router er også ret centralt placeret og der er ikke mange vægge omkring. 5GHz netværket havde nogle udfald i ydrepunkterne, men det kan sagtens være en kombination af både router og D-Link DWA-171 adapteren, idet 5GHz er kendt for at have et mindre, men mere koncentreret netværk. Det jeg skulle bruge D-Link DWA-171 til var slippe for kabler og boring af huller, hvilket den hjalp mig med ganske fint.

Det er naturligvis vigtigt med en god datastrøm på ens netværksenheder, hvorfor vi har testet overførselshastigheden for D-Link DWA-171 adapteren og bringer hermed resultatet af vores læring. Det er desværre på n-netværket, idet routeren drillede medsit ac og resultatet er derfor kun delvist retvisende.

2015-05-01 12_17_35-LAN Speed Test

Konklusion

Det kan sagtens gøres simpelt og brugbart, hvilket D-Link DWA-171 adapteren er et tydeligt bevis på. Man har med en ganske lille enhed at gøre, som sluttes til via USB, og woila, man slipper for kabler eller andre dyre løsninger. AC600-standarden har en ganske acceptabel overførselshastighed, men man bør vide at der findes højere standarder, hvis hastigheden iblandt ens enheder på netværket er vigtigt. Hvis det “blot” er internethastigheden udadtil, skulle D-Link DWA-171 være mere end rigeligt for de fleste.

[checklist]

  • Fylder meget lidt
  • Ganske simpel at sætte op
  • Acceptabel hastighed

[/checklist]
[badlist]

  • Dækning på 5GHz (AC)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 200,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vil du slippe for at føre kabler til fjerne dele af hjemmet eller har du blot en computer du ønsker at gøre trådløs, så skal du have en Wi-Fi adapter. I denne omgang har vi fået lov til at se nærmere på D-Link DWA-171,...Test: D-Link DWA-171 Wireless AC600 Dual-Band USB Nano adapter