fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Creative Halo bluetooth højtaler med RGB

Test: Creative Halo bluetooth højtaler med RGB

Det er i dag blevet meget nemmere at tage sin musik med sig ved hjælp af Spotify og lignende tjenester. Det betyder man kan tage sin musik med på farten og forfesten kan starte ude i haven, ved stranden eller i sommerhuset. Det er dog ikke sikkert at man disse steder har en musikafspiller til formålet også og derfor er trådløse og mobile højtalere en af løsningsvejene. Et bud herpå kommer fra Creative i form af Creative Halo, som forbinder via Bluetooth og tidsånden tro er der også RGB lys til stemning foruden musikken. Vi har set nærmere på om lyset også har en effekt eller om det blot er en gimmick.

Hvad er der i æsken?

Selve æsken til Creative Halo er helt gennemsigtig på toppen, hvor man har højtaleren. Dette for at man i butikken eksempelvis kan teste lyseffekterne og se hvad der gør denne højtaler lidt særlig. Højtaleren er med indbygget batteri, så så længe denne har strøm kan man lege med lyset inden man vælger at tage produktet ud af æsken, som i bunden gemmer på resten af udstyret. Indholdet består af selve højtaleren, et micro-USB kabel til opladning, instruktionsvejledning og garantipapirer. Garantien er på 2 år fra producenten, men herhjemme er vi også rigeligt dækket af reklamationsretten efter min mening.

Design og funktionalitet

Selve Creative Halo højtaleren er rektangulær med meget buede kanter så at sige. Dens overflade er af adskillige materialer, hvilket ofte kan virke for sløset, men Creative Halo formår at bære sine klæder ganske fint så at sige. Der er eksempelvis stofovertræk på store dele af højtaleren, mens toppen, hvor betjeningspanelet befinder sig, er af gummi. Bunden og bagsiden er plastik, mens der også i midten er en blank spejl-overflade.

Stofsmaterialet gør at Creative Halo er behagelig at transportere rundt i hånden. Man skal dog have lidt større hænder, hvis man vil gå rundt med den i én hånd, som på billedet fra producenten her, men da den blot vejer cirka et halvt kilo så er den ikke ligefrem tung at slæbe rundt på.

Betjeningspanelet i toppen har fem knapper at gøre godt med. Disse er til at tænde for henholdsvis Creative Halo og så at skifte mellem de forskellige lys-effekter. Dertil er der knapper til styring af ens musik med knapper til volumen og én knap til play/pause.

På bagsiden er der en indgang til micro-USB kablet, der skal sørge for at lade enheden op. Der medfølger ikke en strømadapter, så enten skal man bruge noget fra en anden enhed eller sin PC. Ved siden af denne er der også et 3.5mm mini-jack så man også kan afspille musik fra en enhed, der ikke understøtter Bluetooth forbindelsen, som Creative Halo ellers bruger til at forbinde med. Det kræver dog fortsat strøm på enheden, selv hvis man vil bruge den analoge forbindelse.

Apropos strøm så lover producenten man har med 8 timers afspilningstid at gøre og det er nok heller ikke helt ved siden af, men det afhænger som altid af hvor højt man skruer op og hvor meget man bruger de lyseffekter man får stillet til rådighed. Jeg har præsteret at tømme batteriet på mindre end otte timer (cirka 6,5t) og jeg har også formået at lade Creative Halo kører i næsten 9 timer.

De nævnte lyseffekter på Creative Halo understøtter op imod 16,8 millioner farvekombinationer. Disse kan man også styre via sin smart-device (understøttet af iOS og Android)

Lyseffekterne er ikke for kraftige, hvis det er ens forhåbning eller frygt afhængigt af hvordan man ser på det. De lyser dermed ikke et lokale op med festlige farver, men hvis man placerer Creative Halo et synligt sted kan den sagtens skabe en smule stemning og det er nok også hvad der har været hensigten. Det yngste publikum herhjemme synes i hvert fald at det er et hit.

Med hensyn til lyden og forventningerne til denne så har jeg det sådan at der naturligvis er tale om en lille, kompakt og mobil højtaler man skal kunne tage med sig rundt, men samtidigt er det Creative, der står bag, så selvom det nok ikke leverer HiFi-lyd skal den kunne spille tilfredsstillende nok.

Tager man så også størrelsen i betragtning så spiller Creative Halo ganske udmærket. Der er ikke forvrængning af lyden og der er en fin balance mellem tonerne. Den er dog en smule bass-tung for de musikgenrer, der fokuserer på vokale og instrumentalle toner. Creative Halo er også udstyret med en skjult passiv subwoofer for at yde denne ekstra bass og jeg tænker til forfester og små lokaler giver den i hvert fald noget lyd for pengene. Bassen er lidt dominant, men det gør ikke så meget i et produkt som dette efter min mening.

Under en præsentation af Creative Halo snakkede producenten om disse små trådløse højtalere og deres formål. Der er et fænomen i Irland som går ud på at unge studerende uden for mange penge mellem hænderne samles til drink før festen. Begrebet har fået tilnavnet “prinks” (pre-drinks) og kan vel ligestilles med forfester herhjemme. Til disse er Creative Halo ganske passende. Det er andre små højtalere i og for sig også, men Creative Halo sørger for også at skabe lidt stemning ved hjælp af et mindre lysshow.

Konklusion

Normalt er jeg ikke den store fan af RGB-lys i alting efterhånden og selvom det ikke giver voldsomt meget mening at ens højtalere skal kunne lyse, så synes jeg at Creative Halo rammer lidt plet alligevel. De steder man lytter til lidt casual musik fra en mini-højtaler er måske ofte til en forfest eller andre steder, hvor man gerne vil komme i god stemning og her kan farvelyset være en rigtig god addering til lyden. Lydmæssigt lever Creative Halo også op til forventningerne, om end bassen er en smule dominant, men som egentlig ikke gør noget i denne type af produkt.

Creative Halo føles som et rigtig kvalitetsfuldt produkt og det er til dels grundet den flotte belysning, men også de flotte materialer som er blevet brugt. Med sin RGB-belysning adderer den noget til genren af mobile højtalere, som jeg synes man enten kan lide eller ikke, men det er om ikke andet en fed lille gimmick.

[checklist]

  • Kvalitetsindtryk
  • God lyd
  • RGB-lys stemningsdannende

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt for meget bass (for nogen)

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

Set til 527,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er i dag blevet meget nemmere at tage sin musik med sig ved hjælp af Spotify og lignende tjenester. Det betyder man kan tage sin musik med på farten og forfesten kan starte ude i haven, ved stranden eller i sommerhuset. Det er...Test: Creative Halo bluetooth højtaler med RGB