søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative BlasterX H5 Professional Analog Gaming Headset

Test: Creative BlasterX H5 Professional Analog Gaming Headset

Det er for mit eget vedkommende relativt længe siden at jeg har set Creative på gaming-sektoren, selvom de egentligt altid har været blandt de mest kendte til levering af lydmæssigt overlegne lydoplevelser, være det med headsets, højtalere eller lydkort og software, men de er nu tilbage i stor stil og det seneste vi netop har fået lov at lege med er Creative BlasterX H5 headsettet, så det kan du læse meget mere om i vores anmeldelse her på siden.

Hvad er der i æsken?

Før vi når til indholdet er det faktisk en ganske interessant æske som Creative BlasterX H5 kommer i. Den er af plastik og cirkulær hele vejen rundt. Naturligvis er den lidt flad, men ellers buet hele vejen og toppen er gennemsigtig, så man kan se ind til headsettet, mens bagsiden er sort. På bagsiden har man en beskrivelse af produktet og indholdet. Udpakningen er en smule tidskrævende da der er tape adskillige steder både udenpå og indeni, men når man langt om længe kommer igennem og løfter elementerne ud af forpakningen står man med selve headsettet, kort kabel med fjernbetjening 4-pin jack, forlængerkabel til computere med separat mikrofon- og lyd-udgang samt aftagelig mikrofon og manual.box

Design

For at dykke direkte ned i formen og følelsen af Creative BlasterX H5 så er der tale om et headset, der oser af et premium feel og god byggekvalitet takket være en metalramme og robuste materialer. Nævneværdigt er det at min obligatoriske vridde-test overleves med bravour og uden at Creative BlasterX H5 giver tegn på at det vil give op. Det handler simpelthen om at vridde headsettet og forsøge at få det til at knirke og gøre ved, men dette headset virker til at være temmelig stabilt bygget.



2611241-a

 

Holderne til ørebøfferne er ligesom toppen af en slangebøsse og på disse er ørebøfferne fastmonteret og kan vippe på den horisontale akse, altså med hovedformen op og ned, men ikke sidelæns. Kablerne er ført om bagved og kan ses tydeligt da de ikke kunne bygges ind i den tynde metalramme som giver det nævnte design og så er det at der ringer nogle klokker i hovedet på mig for netop dette design har Kingstons HyperX Cloud headset og ligheden er altså ikke blot det store røde X på ørebøfferne. Eftersom konkurrenten udkom relativt lang tid siden kan man frygte lidt kopi. Ikke at det ville gøre mig noget, men som jeg også har sagt tidligere så er det efterhånden svært at lave headsets, der ikke designmæssigt minder om noget, der er lavet i forvejen. Ser man bort fra ligheden så er Creative BlasterX H5 ganske stilfuldt med den sølvfarvede metalramme omringet af sort plastik og polstring de rigtige steder.

Mikrofonen på Creative BlasterX H5 er aftagelig og dermed kan man enten mere sikkert transportere sit headset når man skal på tur eller også kan man tage det af når man vil bruge headsettet som hovedtelefoner til sin mobiltelefon på farten, hvor man blot skal være opmærksom på at man så mangler mikrofon-fu
nktionen, hvilket også er fint for dem der blot skal høre musik.

Når man strækker Creative BlasterX H5 ørebøfferne fra hinanden falder de lynhurtigt på plads igen når m
an slipper, hvor man kunne frygte at denne feature gør at headsettet vil stramme om hovedet, men modstanden er faktisk ikke stor i den mekanisme, og ørebøfferne er utrolig bløde at røre ved og have på hovedet. Det samme gør sig gældende for toppen som er tykt polstret for at hvile bedst muligt på hovedbunden.

Funktionalitet

Det som dog bør være det vigtigste er selve funktionaliteten af et headset, især når målgruppen er et kræsent publikum som gamere. Dermed er det adskillige parametre man skal være opmærksom på med et headset som Creative BlasterX H5 og ikke blot lydsi
den, men lad os starte med denne og så småt bevæge os til de andre afsnit.

Lyden

Creative BlasterX H5 er i henhold til producenten pre-tuned med en lydprofil, hvor Creative har brugt deres ekspertise indenfor området til at levere en lydmæssig balance, der giver hverken for meget eller for lidt af de lydniveauer man har behov for. Det vil sige at man har skabt et neutralt og autentisk lydmiljø for gameren, hvilket jeg også ganske vist kan nikke til når jeg anvender dette headset. Bass, diskant og mellemtoner er velafbalanceret og lydkvaliteten er ganske vist i top, når man altså tager headsettets størrelse og pris i betragtning. Tommelfingeren opad for dette.

Skulle man have lyst til at installere den anbefalede Sound BlasterX Acoustic Engine Lite Software, som Creative har udviklet for at give brugeren mulighed for at tilpasse lyden, så er dette også en mulighed, men det går netop ind og piller ved den pre-tunede lydprofil man finder på Creative BlasterX H5 headsettet, som jeg i øvrigt netop har rost. Det fede ved softwaren er dog at den kan anvendes på andre headsets og tildels gøre dem surround om man ønsker eller blot få dem til at fokusere på de lyde man får fordel af som gamer, såsom fjendens færden i skydespil o
sv.2015-11-29 17_05_47-BlasterX Acoustic Engine

Mikrofonen har angiveligt en støjreducerende mekanisme indbygget, men i virkeligheden er der blot tale om en omni-directional mikrofon, hvilket betyder at mikrofonen er rettet mod én side og opfanger lyde fra denne vinkel og ikke andre. Først og fremmest er mikrofonen dækket af en stofpude, så man som bruger ikke kan se,
hvor den faktisk drejer hen for det andet syntes jeg nu den opfangede baggrundsstøj ganske glimrende (hvilket altså ikke er meningen). Mikrofonen i sig selv og den kvalitet som ens stemme får igennem til ens medspillere vil jeg dog rangere lidt over middel, da den er ganske acceptabel, men efter min og mine medspilleres mening ikke mere end det.
2015-11-29 17_05_16-BlasterX Acoustic Engine

Komfort

Creative BlasterX H5 byder på et solidt byg, altså et headset, der virkelig virker til at kunne tage nogle tæsk. De er ikke voldsomt klodsede eller på anden måde robuste for at jeg har denne fornemmelse, men derimod gennem anvendelse, virker de til at være ganske hårdføre. Når man har dette indtryk på den ene side, så kan det være svært at forestille sig den letvægt og utrolige høje niveau af komfort som Creative BlasterX H5 også giver. De mærkes ikke på hovedet og strammer absolut ikke selv efter mange timers gaming. Det skal naturligvis siges at komfort afhænger af hovedform og generel udfordring med denne parameter, men personligt lider jeg normalt af at de fleste headsets strammer lige over ørerne og ofte til uudholdelige mængder af smerte så jeg bliver nødt til at holde pauser med mine spil, hvilket altså ikke gjorde sig gældende med Creative BlasterX H5.

Det er dog nævneværdigt at Creative BlasterX H5 er med kunstlæder puder, hvilket kan give lidt mindre luftcirkulation til ørerne, men jeg oplevede ikke en decideret udfordring hermed, hvilket jeg ellers gør med dette materiale. Denne forskel kan skyldes bedre luftcirkulation eller også at temperaturen på mit værelse om vinteren generelt er nogle grader lavere, som jeg foretrækker det.

Anvendelse

Creative BlasterX H5 kan man anvende med adskillige platforme, hvor PC’en naturligvis er den oplagte siden der medf
ølger ekstra kabler til tilslutning til denne, men ellers er de nye konsoller, PS4 og Xbox One udstyret med controllere, der tillader tilkobling af 3.5mm jackstik headset og på denne måde har man med Creative BlasterX H5 ét headset til flere formål, for ikke at nævne mobiltelefonen og Mac computeren, der ligeledes forbindes med denne, men som nævnt tidligere er der ikke indbygget mikrofon i kablet til mobile enheder. Der er dog en fjernbetjening på selve kablet, som man kan bruge til hurtigt at justere lydstyrken, sætte musikken på puase eller justere om mikrofonen er tændt/slukket.creative-sound-blasterx-h5

Konklusion

Creative er endnu en gang tilbage i gamet med et par simple, men gode, par høretelefoner, hvor der er tænkt på komforten og lydkvaliteten, mens andre ting må komme i anden række. Derfor har man måske lånt lidt af designet fra andre produkter for ikke at opfinde den dybe tallerken, men fokusere kræfterne omkring det der måske tæller højest for de fleste. Man får ét headset, der virker med både PC, PS4 og Xbox One takket være simpel 4-pin jack-tilslutning, som gør at man hurtigt og nemt kan skifte mellem sine platforme. Prisen på Creative BlasterX H5 er muligvis en smule høj når man tager dens funktionalitet i betragtning, men bemærk at lydkvaliteten og komforten alene bør være værd at overveje det lidt højere prispunkt.

[checklist]

  • Komfort
  • Lydkvalitet
  • Lydkvalitet

[/checklist]
[badlist]

  • Mikrofon

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 999,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er for mit eget vedkommende relativt længe siden at jeg har set Creative på gaming-sektoren, selvom de egentligt altid har været blandt de mest kendte til levering af lydmæssigt overlegne lydoplevelser, være det med headsets, højtalere eller lydkort og software, men de er...Test: Creative BlasterX H5 Professional Analog Gaming Headset