søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Corsair Sabre RGB Laser gaming mus

Test: Corsair Sabre RGB Laser gaming mus

Sabre_01a

Den menneskeskabte mus har udviklet sig mere i de sidste ti år end den biologiske mus vor herre har skabt har gjort de sidste tusind år. Med Corsair Sabre RGB Laser kommer man ned i vægt uden at gå på kompromis med ydelse eller funktionalitet påstår producenten, men det har vi naturligvis ladet komme an på en prøve i vores test af den, som du kan læse med på her.

Hvad er der i æsken?

Igen en mørk æske med gul ramme omkring og masser af salgstekst, som dog er præsenteret på en beskeden måde, gemmer på Corsair Sabre RGB Laser musen og en manual. Mere er der faktisk ikke at komme efter og det er vel heller ej nødvendigt.

Design

Selve producenten ligger meget vægt på selve vægten af Corsair Sabre RGB Laser, som er 100 gram og altså mindre end gennemsnittet. Man har uden tvivl med en letvægter at gøre med, men dette er ikke nødvendigvis noget alle vil foretrække. Eksempelvis er jeg selv den type af gamer der helst ligger alle vægte i de mus, der har vægtreguleringssystemer. Det er dog ikke grundet vægten at jeg kan lide dette, men derimod den ekstra modstand som en tungere mus giver. Heldigvis er Corsair Sabre RGB Laser med store musefødder, hvilket med den rette musemåtte gør at modstanden er passende trods de blot 100 gram.

Selvom Corsair Sabre RGB Laser ikke ser ud til at være det ved første øjekast, så har den faktisk et ganske stort aftryk og er både bred og lang til at klassificere som værende en større mus af slagsen. Både min tommelfinger, men også ringfingeren og lillefingeren har et sted at hvile på når jeg ligger min hånd ovenpå med palm-greb. Størrelsesmæssigt ville den dermed have været perfekt i forhold til det jeg selv præferer, hvis det ikke var for at den højdemæssigt ikke lever op til mine krav. Corsair Sabre RGB Laser er nemlig en lav mus, hvilket nogle godt kan foretrække og så er det jo rart at vide.

Man får med Corsair Sabre RGB Laser 8 knapper at lege med og de kan alle indstilles efter ønske, som vi kigger nærmere på under funktionalitetsafsnittet, men det som er vigtigt at bemærke er at deres placering er god i forhold til, hvor ens hånd hviler. I siden har man to knapper, som standard er sat til frem/tilbage i browservinduer. I toppen og til venstre for pegefingeren har man yderligere to knapper, som standard er sat til at justere DPI på selve musen, og den sidste ekstra knap er bag ved scrollhjulet. Sidstnævnte knap er den eneste, som er en smule svær at nå og gør at man mister kontrol over musen når man skal, hvorfor jeg personligt har sat den til at skifte mellem underprofiler på musen.

Med fire belysningszoner kan man sagtens få Corsair Sabre RGB Laser til at være helt unik og personlig. Man kan også blot bruge belysningsmulighederne til at signalere, hvilken profil man har aktiveret eller tilpasse belysningen til spillets farveskema og på den måde holde stilen. Belysningen er mulig at indstille på både relevante steder, men også nogle der giver knap så meget mening. Scrollhjul kan lyse op, det samme kan DPI-indikatoren i siden under DPI-knapperne (standard) og logoet på det bagerste stykke kan man også vælge både farve og belysningseffekt til. Derudover er der en lille gril foran musen hvis lys peger ned mod musemåtten og lyser en centimeter op af denne lige foran musen. Det er fint at man kan det, men det er næsten ikke til at se, så man kan også være foruden. Det skulle da lige være, hvis man sidder over for sin modspiller til LAN og ønsker at forstyrre ham med nogle blinkende lyseffekter.Sabre_4-ZONE

Ud over at Corsair Sabre RGB Laser har en god størrelse så er formen af den en smule speciel også, hvilket naturligvis udelukkende er for at lade produktet skille sig en smule ud fra den store mængde af konkurrenter, men det har man som gamer hovedsageligt ikke noget imod, så længe det ikke går ud over funktionaliteten. Corsair Sabre RGB Laser holder det dog til at der blot er luft ind til scrollhjulet nede og for fra. Personligt synes jeg det er en fed designmæssig effekt, men den har ikke nogen funktionel værdi.

Funktionalitet

Man plejer at sige at en bil er kun så hurtig og god som den der kører den, hvilket naturligvis også gør sig gældende i gaming verdenen og mus som Corsair SabreRGB Laser, men det hjælper naturligvis også at der er en stærk motor under motorhjelmen og ikke mindst at der er en computer der styrer hele kombinationen så det effektivt udfolder sig på vejen og i dette tilfælde musemåtten. Corsair Sabre RGB Laser har med sin 8.200 DPI laser sensor og op til 1.000 Hz opdateringsfrekvens masser at byde på og jeg er da heller ikke blevet svigtet på noget som helst tidspunkt med hensyn til ydelsen. Det er en laser-mus, hvor jeg personligt foretrækker en optisk da jeg spiller mange skydespil, men forskellene er i dag nærmest udlignet og det er efterhånden mere eller mindre blot et religionsskifte der skal til for ydelsen med laser er slet ikke nær så ustabil og uresponsiv som jeg føler det har været tilfældet førhen.Sabre_ani

Corsair Utility Engine softwaren

Det er derimod softwaren som er den drivende kraft bag en mus i dag og jeg må ærligt erkende at efter at have leget med både denne mus og det tidligere anmeldte tastatur fra samme producent, hvor softwaren integrere dem, så synes jeg at Corsair Utility Engine softwaren er et ganske modent stykke værktøj, selvom mine forventninger var en smule skeptiske da jeg tidligere blot kendte Corsair for deres hardware produkter. Med softwaren kan man ud over at personliggøre musen med diverse belysningseffekter også indstille dens performance til at passe ens spillestil. Man har uanede muligheder og under profilerne er der også underprofiler kaldet modes, som gør at man for eksempel kan have en profil til Battlefield og underprofiler til de forskellige klasser af soldater man så ønsker forskellige indstillinger til. Udfordringen er blot at musen og tastaturet skifter hovedprofil sammen, hvilket både kan være en fordel og ulempe, men det må være op til den enkelte bruger at vurdere.

//media.ereviews.dk/#!album-162

Generelt om anvendelse

Under brug var Corsair Sabre RGB Laser en fornøjelse at arbejde og spille med. For ikke at snakke om præcisionen og reaktionen som allerede er nævnt i ovenstående afsnit, så er det også gældende for komfort og generelt tasteplacering, som gør at jeg ikke bliver træt af at bruge musen til trods for at den er en smule lavere i profilen end jeg præferer det, så er dette jo en smagssag og nogle vil endda sværge til at den skal være endnu lavere. Det som dog plagede mig efter mange gaming sessioner var de omron switches der er brugt til tasterne, som efter min mening er alt for nemme at trykke ned. Jeg kom tit ved en fejl at trykke dem ned fordi jeg klamrede om musen og i kampens hede ville have fingeren helt klar til at trykke når det endelig skulle gælde. Man tænker måske ja, ja, du trykker da bare ned på tasten igen hurtigt efter, så galt kan det ikke gå, men hvis man sidder med en bolt-action sniper i hænderne i Battlefield 4 eller andre skydespil så går der lige pludselig alt for lang tid til at man kan affyre et skud igen. Foruden dette har jeg ingen indsigelser om Corsair Sabre RGB Laser, tværtimod er den ganske fin at spille med og modstanden på musemåtten er lige nøjagtig det mere grundet de store musefødder, som jeg også kan lide det.

Konklusion

Man får uden tvivl meget mus for pengene med Corsair Sabre RGB Laser, som prismæssigt ligger op ad mange konkurrenter, der ikke har nær så mange knapper eller den gode pasform, for ikke at nævne fire belysningszoner, hvis dette skulle være en vigtig faktor for nogle også. Man er dog for det meste selv herre over dens skæbne og hvis man sørger for at bruge nok timer foran CUE-softwaren så kan man ende ud med et ganske brugbart våben, der kan give en massevis af fordele i form af makroer og diverse indstillinger. Corsair Sabre RGB Laser har naturligvis nogle punkter, hvor den kunne tåle forbedring, men overordnet set får den gode ord med på vejen her fra.

[checklist]

  • Præcision
  • Design
  • Stærke indstillingsmuligheder
  • Bred og god pasform

[/checklist]
[badlist]

  • Tasterne er en smule for nemme at trykke ned
  • Hovedprofil skiftes for både mus og tastatur samtidigt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 599,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Den menneskeskabte mus har udviklet sig mere i de sidste ti år end den biologiske mus vor herre har skabt har gjort de sidste tusind år. Med Corsair Sabre RGB Laser kommer man ned i vægt uden at gå på kompromis med ydelse eller...Test: Corsair Sabre RGB Laser gaming mus